Musik Mig Blidt

Den 25–26. april fin­der Tivo­li Off­spring sted i Tivo­li i Køben­havn. Off­pring er en mini­mu­sik­festi­val med fokus på upco­m­ing musik fra pri­mært Danmark.

Lineup­p­pet er tæt på at være så talent-og under­grunds­o­ri­en­te­ret, at det næsten lig­ner den aar­hu­si­an­ske SPOT-festi­val. Det er der­med en unik chan­ce for at fan­ge en pæn andel af de kunst­ne­re, som kom­mer til at defi­ne­re dansk musik inden­for det næste års tid. Man­ge af kunst­ner­ne spil­ler også på det­te års Roskil­de Festi­val som en del af festi­va­lens “Apol­lo Countdown/Rising Acts” — en ræk­ke udvalg­te loven­de nor­di­ske upco­m­ing kunst­nere, som spil­ler i opvarmningsdagene.

Off­spring byder på ikke min­dre end 45 nav­ne, som spil­ler over to dage på fem sce­ner: Glas­sa­len, Radio­bi­ler­ne, Plæ­nen, Har­moni­pavil­lo­nen og på en nye­tab­le­ret sce­ne i Smø­gen ved foden af Biergarten.

Pri­sen er 150 kr. for beg­ge dage (eller nor­mal entrépris for en enkelt dag). Har du års­kort til Tivo­li, kom­mer du gra­tis til Off­spring beg­ge dage.

Lineup­pet ser såle­des ud:

The Eclectic Moni­ker ∙ The New Spring ∙ Gin­ger Ninja ∙ Ukendt Kunst­ner ∙ Hig­ha­saki­te ∙ Sekuoia ∙ Mar­ve­lous Mosell ∙ The Minds of 99 ∙ Den Fjer­de Væg ∙ Juli­as Moon ∙ S!vas ∙ Scar­let Chi­ves ∙ Dan­ni Toma ∙ KIll J ∙ My Heart the Bra­ve ∙ Byr­ta ∙ Karl Wil­li­am ∙ Dark­ness Falls ∙ Vild $mith ∙ Jacob Bel­lens SOLO ∙ Gabri­el ∙ Mads Björn ∙ Pen­ny Poli­ce ∙ Less Win ∙ My bub­ba ∙ Kri­sti­na Renée ∙ Yep­ha ∙ Who­res & Thie­ves ∙ Förtress ∙ Amin Kara­mi ∙ Char­lot­te Hae­sen ∙ Monop­ho­na ∙ Sun Glit­ters ∙ Mont Oli­ver ∙ Ponyblod ∙ Men­doza ∙ Marwan ∙ Doug­las Dare ∙ The Mal­pra­cti­ce ∙ Get Your Gun ∙ Vam­pi­re Blow ∙ The Woken Tre­es ∙ Son of Cea­s­ar ∙ Com­mu­ni­ons ∙ Blaue Blume

Der vil med andre ord være musik simul­tant rundt omkring i haven, så du må alt­så pri­o­ri­te­re. Men fortvivl ikke — Musik Mig Blidt for­tæl­ler dig, hvad du ikke må gå glip af ud af de man­ge spæn­den­de kunst­ne­re (og et par min­dre nye, men rela­tivt ukend­te kunstnere)!

Doug­las Dare

Hvis du kan lide James Bla­ke og Sohn, er mit gæt at Doug­las Dare er noget for dig! At Off­spring har boo­k­et 23-åri­ge Doug­las Dare er lidt af et scoop i min bog. Den engel­ske sin­ger song-wri­ter og pia­nist, der til­sæt­ter elek­tro­ni­ske effek­ter til sin musik, er sig­net på et af mine ynd­lings­pla­de­sel­ska­ber — Era­sed Tapes (bl.a. Nils Fra­hm, Lubo­myr Mel­nyk, A Win­ged Victory For The Sul­len og Peter Broderick).

Han har alle­re­de udgi­vet en magisk EP (Seven Hours) og bars­ler med et regu­lært debutal­bum med tit­len Whelm den 12. maj, der hvis man skal tro på The Quie­tus anmel­del­se er “bit­ter­sødt, råt og ærligt — og for før­ste gang i lang tid — er det et pia­no sin­ger album der ikke druk­ner i kliché.”

Man kan i hvert fald sige det sam­me om Ep’en Seven Hours og de to før­ste num­re (Nile og Swim) fra den kom­men­de LP.

Lyt også til det fan­ta­sti­ske num­mer Lon­don’s Rose, som Doug­las Dare opfør­ste for The Lef­tover Ses­sions sid­ste år. Jeg håber, det også er at fin­de på det kom­men­de album!

Du bli­ver sim­pelt­hen også nødt til at lyt­te til num­me­ret Seven Hours, der nok er mit ynd­lings­num­mer med Doug­las Dare, men som desvær­re ikke er at fin­de på soundcloud. Lyt der­for til det via Spo­ti­fy eller WiMP:

Com­mu­ni­ons 

Com­mu­ni­ons er en køben­havnsk kvar­tet, bestå­en­de af brød­re­ne Mar­tin og Mads Rehof, Jacob van Deurs For­mann og Fre­de­rik Lind Köp­pen. De er en del af new punk eller post punk scce­nen i køben­havn, der kan spo­res til stu­die- og spil­le­ste­det Mayhem, hvor også Ice­a­ge og Lower hører til. Com­mu­ni­ons er dog lidt mere til­gæn­ge­li­ge og pop­pe­de i deres udtryk i kraft af et stør­re fokus på melo­di­er og gui­tar hooks.

I janu­ar udgav Com­mu­ni­ons debut-EP’en Cobb­le­sto­nes, der har noget for­fri­sken­de ung­dom­me­ligt nihi­li­stisk over sig! Ban­det har også fået inter­na­tio­nal opmærk­som­hed fra bl.a. tone­an­gi­ven­de Pitchfork.

Kill J

Kill J har helt fortjent taget den inter­na­tio­na­le musik­blog­os­fæ­re med storm. i betragt­ning af, at duo­en offi­ci­elt kun har udgi­vet to num­re, har opmærk­som­he­den været mas­siv fra før­ste dag, sing­len Pho­e­nix ram­te Soundcloud. Talen­tet er da også mas­sivt, så måske er det ikke så mær­ke­ligt end­da, og så hjæl­per det nok også, at Kill J for­e­ner man­ge ten­den­ser vi ser lige nu i ny musik. Knivskar­pe elek­tro­pop­pede pro­duk­tioner, dybt run­gende og sfæ­ri­ske klang­fla­der, R&B og hip-hop elementer.

Kill J’s hove­d­at­trak­tio­nen er dog Julie Aagaards vokal, der kan lave de fine­ste vibra­tio­ner. Man får ind­tryk­ket af, at hen­des stem­me­kon­trol er så over­le­gen og sik­ker, at hun kan gøre fuld­stæn­dig hvad der pas­ser hen­de uden at fal­de igennem.

Jeg har set Kill J live nog­le gan­ge nu og har hver gang fået ståpels på den gode måde. Du kan i øvrigt være sik­ker på, at de end­nu uud­givne san­ge hol­der den høje stan­dard. Ét af dis­se er You Have Ano­t­her Lover som for­ny­lig duk­ke­de op som en live­ses­sion hos kva­li­tets­be­vid­ste Yours Tru­ly.

Kill J – You Have Ano­t­her Lover from Yours Tru­ly on Vimeo.

Blaue Blu­me

Kon­tra­ster­ne står i kø i Blaue Blu­mes musik. Deres musi­kal­ske uni­vers er nem­lig et over­ra­sken­de miks af intel­li­gent, avant­gar­di­stisk pop og stø­jen­de postrock.

Blaue Blu­me er et fire­mands­band med Robert Jen­sen Buhl på gui­tar, Jonas Smith på vokals og gui­tar, Peter Bøg­vad på bas og Søren Jen­sen Buhl på trom­mer. Ban­det fik hur­tigt vind i sej­lene, alle­re­de da deres før­ste sing­le røg onli­ne og er ble­vet omtalt på man­ge sto­re inter­na­tio­nale musik­si­tes og blogs.

Også her på blog­gen har Blau­me Blu­me fået posi­tiv opmærk­som­hed. Især for­san­ger Jonas Smit­hs vokal er et træk­pla­ster af de helt sto­re, som jeg tid­li­gere har kastet dis­se ord efter:

“Jonas Smit­hs vokal min­der om When Saints Go Machin­es Niko­laj Manu­el Von­silds vokal i spænd­vidde og dra­ma­ti­ske frem­fø­relse, græn­sende til det tea­tral­ske. Den er intet min­dre end vir­tuos! Der er så man­ge vibre­rende nuan­cer i hans stem­me, at den er et stu­die værd i sig selv. Ube­svæ­ret veks­ler han mel­lem fal­set og baryton.”

My Heart the Brave

Bag My Heart the Bra­ve står den Køben­havn-base­re­de pro­du­cer Cas­par Hes­sela­ger (bl.a. The Eclectic Moni­ker, Hymns from Nine­veh, Qui­ck Qui­ck Obey, Jet­si Kain). Han nye pro­jekt byder på detal­je­rig og fest­lig electro­pop, der dyr­ker den gode melo­di. Har end­nu kun et enkelt num­mer til­gæn­ge­ligt på soundcloud, men det lover godt.

Hig­ha­saKi­te

Nor­ske Hig­ha­saKi­te er et ret etab­le­ret band, der spil­le­de på Roskil­de Festi­val sid­ste år. De laver drøm­men­de indi­ero­ck med højt til lof­tet. Hig­ha­saKi­te har styr på de gode melo­di­er og bru­ger et stort arse­nal af instru­men­ter. Lives­howet ple­jer at være domi­ne­ret af et væld af indi­an­ske sym­bo­ler som fjer og krigs­ma­ling, men det ene­ste til­nær­mel­ses­vist tru­en­de ved ban­det er imid­ler­tid den bul­dren­de stortromme.

Hig­ha­saKi­te har to albums under bæl­tet — debutal­bum­met, All That Flows Will Rain og den dug­fri­ske Silent Tre­at­ment. Sel­ve­ste Bon Iver er i øvrigt fan, og det er jeg også.

Scar­let Chives

Dan­ske Scar­let Chi­ves andet album This Is Pro­tection byder på mør­ke­re og mere ilde­vars­len­de toner, end det var til­fæl­det på deres selv­be­tit­le­de debutal­bum. Det går dog hånd i hånd med et luf­tigt og sfæ­risk udtryk, som sam­men­lagt giver et kon­trast­fuldt og dra­ma­tisk univers.

Ban­dets lyd pla­ce­rer sig sta­dig mel­lem alter­na­tiv pop og rock, men bru­gen af synt­he­sizer fyl­der en del på det nye album og bidra­ger kraf­tigt til at give den mør­ke­re tone et mystisk skær. Når det kom­mer til Maria Holm-Mor­ten­sens vokal, synes den i for­vej­en at rum­me en natur­lig under­lig­gen­de dyster­hed, der effek­tivt under­støt­ter den over­ord­ne­de mør­ke æstetik.

Gabri­el

Gabri­el (som figu­re­re­de på Guld­korn marts 2014) disker op med for­nem dansk­spro­get elek­tro-art­pop eller hvad han selv kal­der for eksi­sten­ti­el pop­mu­sik. Tid­li­ge­re på året udgav han den det ambi­tiø­se mini­al­bum Rosensa­le og var­me­de efter­føl­gen­de op for Sohn.

Rosensa­le kon­cept album, der arbej­der ud fra ide­en om at hvi­ske i lyset, hvad vi er ble­vet for­talt i mørket.

Byr­ta

Byr­ta (Guðrið Hans­dót­tir (tid­li­ge­re solo­ar­tist) og Janus Ras­mus­sen fra Island­ske Blood­group.) laver kølig og melo­disk electro­pop i stil med dansk-island­ske Kúra. Guðrið syn­ger dog på færøsk og tonen er lysere.

Det selv­be­tit­le­de debutal­bum er spæk­ket med moder­ne pop­mu­sik af høj standard!

Sun Glit­ters

Sun Glit­ters er fra noget så ekso­tisk som Luxem­bourg. Bag musik­ken står Victor Fer­reira, der laver atmos­fæ­risk drøm­men­de down­tem­po electronica/R&B. Nav­net er velvalgt, for det har nem­lig en slags gli­tren­de lyd.

Sun Glit­ters bed­ste num­mer til dato er efter min mening den smuk­ke Only You.

Tjek også den­ne 10 minut­ter lan­ge for­læn­ge­de live-ver­sion, som i den grad sen­der én i drømmezonen.

Pen­ny Police

Pen­ny Poli­ce har udgi­vet en udmær­ket LP og en fin EP. Marie Fjeld­sted, som er Pen­nys Poli­ce’s bor­ger­li­ge navn skri­ver gode og ved­kom­men­de san­ge og har en klar og sød stem­me, der når den er bedst for­mid­ler en skrø­be­lig­hed, som der går lige i hjer­tet på én.

Num­me­ret Soul and Sound er det sene­ste fra Pen­ny Poli­ce. Det er før­ste sang ud af tre på en kom­men­de EP med tit­len Join For­ces som er skre­vet i sam­ar­bej­de med kom­po­nist Sig­ne Lyk­ke og er ind­spil­let af stort ensemble.

Ep’en er inspi­re­ret af filo­sof og teo­log K. E. Løgstrups tan­ker og hand­ler om at omfav­ne i ste­det for at afvi­se. Pen­ny Poli­ce for­tæl­ler: “Vi lever et liv, som er for­vik­let ind i andre men­ne­skers liv. Vi kan ikke lyk­kes med vores liv ale­ne. Vi er afhæn­gi­ge af hin­an­den og har magt over hin­an­den, og der­for skal vi tage vare på hin­an­den. Join For­ces er delt ind i tre san­ge. Før­ste sang hand­ler om indi­vi­det, anden sang om fæl­les­ska­bet og tred­je sang om noget, der er stør­re end os selv.”

De to sid­ste san­ge bli­ver afslø­ret de to næste man­da­ge op til SPOT-festi­val hvor EP’en uro­p­fø­res den 3. maj.

Tivo­li Off­spring 2014 playliste

Hvis du selv vil udfor­ske mere af pro­gram­met på egen hånd, har jeg sam­let alle kunst­ner­ne i en play­li­ste herunder:

Foto: Michell Sme­de­gaard Boysen

Bang! så lan­de­de én af de bed­ste sing­ler ind­til vide­re i år fra dan­ske Lowly! Day­drea­mers er på alle måder skøn sang og nær­mest en art “ant­hem” med en fan­ta­stisk melo­di og meget livs­be­kræf­ten­de ener­gi! Hvis du ikke nyn­ner med efter et par afspil­nin­ger med luk­ke­de øjne og smil på læben, vil det kom­me på bag på mig. Det gør jeg i hvert fald selv!

Til­ba­ge til Day­drea­mers. Num­me­ret star­ter med nog­le tin­dren­de, ele­tro­ni­ske spil­ledå­se­ag­ti­ge lyde, der giver et naivt udtryk. Et ensomt gui­tar­riff intro­du­ce­res og kører i ring ind­til num­me­ret efter ca. 50 sekun­der plud­se­ligt let­ter med en lige dele bru­sen­de og beru­sen­de synt­he­sizer akkom­pag­ne­ret af den prok­la­me­ren­de tekst:

“We’re the Day­drea­mers / We hide from the sun / To prove we’re strong belie­vers / We’re playing with guns / We’re the true achie­vers / We come from above / And not­hing comes betwe­en us /And our race back to the top.”

Her­ef­ter føl­ger en smit­ten­de og meget for­lø­sen­de “ahhhh ahhhh ahhhh” melo­di­linje sam­ti­dig med, at en mar­che­ren­de ryt­me leder hen til en mere bom­ba­stisk per­kus­sion og en fuldt udbyg­get instru­men­te­ring med en her­lig fejen­de, drøm­men­de karak­ter. Jeg elsker den måde Nan­na Schan­nong og Sof­fie Vie­mo­ses voka­ler klin­ger uni­sont og meget har­monisk. Det er den­ne har­moni, der for mit ved­kom­men­de for alvor får mig til at luk­ke øjne­ne i en mild ekstase.

En debut EP er ind­spil­let og på trap­per­ne, og i mel­lem­ti­den vil jeg anbe­fa­le at fan­ge Lowly på det­te års SPOT-festi­val i Aar­hus, nær­me­re bestemt den 3. maj, kl. 23 i Musik­hu­sets foy­er. Link til event på Face­book: https://www.facebook.com/events/590598731048422/?source=1

Lowly | Facebook

Ice Cream Cat­hed­ral er til­ba­ge med en ny for­nem før­stesing­le til deres fuld­læng­de­al­bum Sud­den Ana­to­my, der udkom­mer den 12. maj på nor­ske Riot Factory. Jeg har fået lov at lyt­te til album­met før tid og jeg kan godt afslø­re, at der er gode ting i vente!

Før­stesing­len hed­der The Swans og vide­reud­for­sker ban­dets sel­ver­klæ­re­de gen­re­ter­ri­to­rie, som de har døbt spa­cepop. Den stær­ke melo­di, pri­mært båret af Anja Lahr­manns gen­ken­de­li­ge vokal er intakt. Men The Swans er sam­ti­dig før­ste indi­ka­tion på, at trio­en den­ne gang har mod på en mere eks­pe­ri­men­te­ren­de lyd og min­dre tra­di­tio­nel sangstruktur.

I kraft af, at san­gen er ind­spil­let live på ana­logt udstyr, har den et mere orga­nisk udtryk end til­fæl­det var på debu­ten The Drow­sy King­dom. The Swans er også bemær­kel­ses­vær­dig i for­hold til den måde, den fun­ge­rer på rent ryt­misk. Umid­del­bart er den takt­fa­ste, stram­me og tæt på mili­tan­te trom­me­pro­duk­tion blot en effekt­fuld kon­trast til san­gens ellers svæ­ven­de, ambi­en­te rume­ven­tyr­li­ge lydu­ni­vers, men lyt­te­re man nær­me­re efter, åben­ba­res mas­ser af ryt­mi­ske krums­pring, der vir­ke­lig pir­rer øret.

Og så er der den var­me og sam­ti­dig nær­mest fløjls­blø­de bas synth, der giver en læk­ker og boun­cy bund, som væk­ker asso­ci­a­tio­ner til den fjed­ren­de lyd, man i et kari­ke­ret, græn­sen­de til teg­ne­se­ri­e­ag­tigt månelan­dings­sce­na­rio vil­le høre, når man i vægt­løs til­stand hop­pe­de rundt på jor­den. Dis­se tre ele­men­ter — det luf­ti­ge (man fri­stes, for at bli­ve i spa­cepop-ter­mi­no­lo­gi­en, til at sige det vægt­lø­se),  det stram­me og det blø­de fun­ge­rer emi­nent sam­men som kon­tra­ster — og tager man også san­gens mere orga­ni­ske og søgen­de karak­ter i betragt­ning er kon­klu­sio­nen, at vi har at gøre med en meget rig lytteoplevelse.

Sing­len har fået en ret under­hol­den­de og cool video, instru­re­ret af Carl Marott, hvor ban­dets tre med­lem­mer, Anja T. Lahr­mann (vokal, gui­tar, synth), Kri­sti­an Paul­sen (gui­tar, synth) og Anders Bach Peder­sen (trom­mer, synth) meget pas­sen­de har kon­kre­ti­se­ret deres spa­cepop­pe­de lyd i et til­sva­ren­de visu­elt rum­te­ma. De tre optræ­der som astro­nau­ter ombord i et rum­skib, hvor deres key­bo­ards og elek­tro­ni­ske musi­kud­styr har fået en ekstra funk­tion som rum­ski­bets betje­nings­pa­nel!  Til sidst lan­der de på en frem­med pla­net, hvor de stø­der på noget højt over­ra­sken­de men sam­ti­dig meget jordnært!

Et clue til hvad, de tre rum­pi­lo­ters mis­sion går ud på, fin­des i nav­net på rum­ski­bet - Arte­mis, som  i den græ­ske myto­lo­gi er gudin­de for den vil­de natur, såvel for jagt som for beskyt­tel­se af dyr.

Her­e­to­day har lavet et video­in­ter­view med Ice Cream Cat­hed­ral, hvor du kan bli­ve klo­ge­re på ind­spil­nings­pro­ces­sen i for­bin­del­se med det kom­men­de album Sud­den Ana­to­my, og hvor­dan det lydæ­ste­tisk adskil­ler sig fra det før­ste album The Drow­sy Kingdom.

Fang Ice Cream Cat­hed­ral live føl­gen­de ste­der i foråret:

• 1. maj, Liver­pool Sound City, Liverpool
• 4. maj kl. 00.30 — 01.05, SPOT-festi­val, Atlas, Aarhus
• 22. maj, Pit­stop, Kol­ding (med Sle­ep Par­ty People)
• 23. maj, Jazzhou­se, Køben­havn (med Sle­ep Par­ty People)
• 24. maj, Radar, Aar­hus (med Sle­ep Par­ty People)

Ice Cream Cat­hed­ral | Homepage
Ice Cream Cat­hed­ral | Facebook
Ice Cream Cat­hed­ral | Soundcloud
Ice Cream Cat­hed­ral | Youtube
Ice Cream Cat­hed­ral | Twitter
Ice Cream Cat­hed­ral | Instagram
Ice Cream Cat­hed­ral | iTunes
Ice Cream Cat­hed­ral |WiMP
Ice Cream Cat­hed­ral | Spotify
Ice Cream Cat­hed­ral | Tumblr
Ice Cream Cat­hed­ral | Bandcamp