Musik Mig Blidt

North Fall er ende­lig ude med en offi­ci­el udgi­vel­se i form af et mini­al­bum­met Out­si­de It’s Growing Light, der hand­ler om timer­ne mel­lem mør­ket og den tid­li­ge mor­gen og også lyder der­ef­ter. Front­mand Ander Bel­lings følen­de vokal, er den pri­mæ­re bærer af de fine og ofte drøm­men­de melo­di­er med en pæn sjat melan­ko­li til­sat. Den er helt tæt på i lyd­bil­le­det, som syn­ger han til én i al for­tro­lig­hed. Voka­len akkom­pag­ne­res af enk­le, lo-fi-æste­ti­ske instru­men­te­rin­ger, som er nøje dose­ret. “Less is more”-princippet synes, at have været sty­ren­de, men det­te for­hin­drer ikke lyt­te­ren i at bli­ve dra­get ind det afdæm­pe­de, melan­kol­ske uni­vers, som udgør North Fall. I god tråd med album­mets tema, er effek­ten størst, når man lyt­ter ale­ne fra start til slut, og tids­punk­tet er sent på afte­nen eller i de sene nattetimer.

Album­met, der både er skre­vet og pro­du­ce­ret af front­mand Anders Bel­ling på 21 år, hand­ler om at flyg­te ind i ingen­ting – nostal­gi­ske idéer om ste­der, men­ne­sker og for­hold, der ikke læn­ge­re eksi­ste­rer. Tek­ster­ne hand­ler om at hæn­ge fast og gem­me sig i nostal­gisk tom­hed, mens tit­len på album­met hand­ler om lyset uden­for og det, som er i ven­te. Heri lig­ger der håb, og hel­dig­vis, for ellers kun­ne al den til­ba­ge­sku­en­de nostal­gi og melan­ko­li, godt bli­ve for meget af det gode.

Lyt engang til Run­ner og Pro­to­col, og se om du ikke kan gen­ken­de oven­stå­en­de beskrivelse.

North Fall — Runner

North Fall — Protocol

Det er ikke til­fæl­digt at album­met lyder så intimt, som det gør. Out­si­de It’s Growing Light blev til i en ét-værel­ses lej­lig­hed på Nør­re­bro fyldt med instru­men­ter, en gam­mel mixer og ens­po­lebånd­op­ta­ger. De ende­li­ge otte spor er sær­ligt udvalgt og genind­spil­let fra utal­li­ge demo­er, som Anders har skre­vet i de sene nat­te­ti­mer i sin lej­lig­hed på Nør­re­bro. Det fore­gik over en lang peri­o­de fra ’09 til ’12 – noget, der ofte før­te til nabokla­ger og trus­ler om hjem­løs­hed fra nabo­er­ne. De ende­li­ge opta­gel­ser fandt sted i vin­ter­næt­ter­ne sid­ste år, og album­met udkom ende­ligt den 27. janu­ar i år.

Hvis du bor i Køben­havn eller omegn kan du fan­ge North Fall som opvarm­ning til to anbe­fa­lel­ses­vær­di­ge kon­cer­ter i nær fremtid.

North Fall spil­ler som opvarm­ning for Mutu­al Bene­fit d. 26/2 på Vegas Ide­al Bar. En kunst­ner som jeg tid­li­ge­re har udtrykt stor begej­string for. Face­boo­k­e­vent her: https://www.facebook.com/events/478222638965967/?fref=ts

Der­u­d­over spil­ler North Fal til Hei­matts relea­se­kon­cert d. 15/3 på Lop­pen, hvor også upco­m­ing­nav­net The Attic Sle­e­pers, et andet loven­de dansk navn, var­mer op. Face­boo­k­e­vent: https://www.facebook.com/events/588923247858176/?fref=ts

North Fall | Soundcloud
North Fall | Homepage
North Fall | Facebook

Low Roar er klar med anden smags­prø­ve fra det nye album, der skul­le lan­de engang til sommer.

Bre­at­he In er let, luf­tig og som sæd­van­lig med en klar æte­risk kva­li­tet i sit udtryk, der nær­mest kær­teg­ner dine trom­me­hin­der. Piger­ne fra den island­ske stry­ger­sek­stet Ami­i­na, der bl.a. har arbej­det sam­men med lands­mæn­den­de Sigur Rós, bidra­ger med svæ­ven­de stry­ge­re, mens Ryan Joseph Kara­zija selv står for aku­stisk fin­ger­spil og sin smuk­ke rene vokal. I det fjer­ne anes også let bul­dren­de trom­mer som for at under­stre­ge en under­lig­gen­de alvor, som num­me­ret måske også rummer?

Det­te skul­le i øvrigt være en ander­le­des ver­sion af san­gen, end den som ender på album­met til sommer.

Mis­se­de du før­ste tea­ser fra det kom­men­de album? Så tun ind her og bliv musi­kalsk beri­get! I ind­læg­get kan du også lyt­te til en mas­se uud­gi­ve­de demo­er og coversange.

Low Roar | Spotify
Low Roar | Facebook

I sam­ar­bej­de med spil­le­ste­det Rust udlod­der Musik Mig Blidt 1x2 bil­let­ter til kon­cer­ten med island­ske Sama­ris og dan­ske Blau­me Blu­me i mor­gen aften, den 14/2. For at del­ta­ge skal du sva­re på sen­de en mail til mail@musikmigblidt.dk og sva­re mig på, hvor man­ge med­lem­mer Sama­ris tæl­ler. Skriv “Sama­ris + Blaue Blu­me på Rust” i emne­fel­tet. Dead­li­ne er i mor­gen den 14/2, kl. 12 og vin­de­ren får umid­del­bart der­ef­ter besked.

Face­book-event-siden til den­ne for­nem­me dob­belt­kon­cert fin­der du på: https://www.facebook.com/events/726135380738994/

Det er lidt af et scoop af Rust at have sam­let to så spæn­den­de bands på sam­me aften!

Her kan du bli­ve lidt klo­ge­re på de to kunstnere:

Sama­ris

Sama­ris er som sagt fra Island og udgø­res af Áslaug Rún Magnús­dót­tir på kla­ri­net, Þórður Kári Ste­inþórs­son på elek­tro­nik­ken og Jófríður Ákadót­tir på vokal. Jófríður Ákadót­tir spil­ler også i dream­folk ban­det Pascal Pinon med sin tvil­lin­ge­sø­ster (se ind­læg her).

Sama­ris blev dan­net i 2011 og alle­re­de sam­me år vandt de den årli­ge island­ske musik­kon­kur­ren­ce Músík­til­rau­nir, der tid­li­ge­re er ble­vet vun­det af det suc­ces­ful­de indi­epop band Of Monsters And Men. Sene­re sam­me år vandt de den pre­sti­ge­fyld­te island­ske musikpris Kraumur Award, der hvert år udde­les af et erfa­rent panel til de 6 bed­ste island­ske album.

I 2011 og 2012 spil­le­de Sama­ris på den sto­re årli­ge Iceland Airwa­ves festi­val i Reykjavik, sam­men med blandt andre Björk og Sigur Rós, hvor de opnå­e­de stor inter­na­tio­nal opmærk­som­hed (de spil­ler der igen i år). Sid­ste år lan­de­de så deres debutal­bum Sama­ris, som gene­relt har fået gode anmel­del­ser. Favo­rit­ten her­fra er nok Góða tungl, hvor den vibre­ren­de, lavfre­kven­te bund fun­ge­rer vir­ke­lig godt i det ellers kla­re lydbillede.

Sama­ris — Góða tungl

Som num­me­ret demon­stre­rer, har Sama­ris en varm elek­tro­nisk lyd, hvis var­me for­stær­kes af den karak­te­ri­sti­ske brug af kla­ri­net. Til gen­gæld kan Jófríður Ákadót­tirs vokal være både kølig, melan­kolsk og hjem­sø­gen­de. Selv­om lyden har et moder­ne snit, så kan man ikke sige det sam­me om tek­ster­ne, som ban­det har hen­tet fra island­ske saga­er fra det 19. århundrede.

Sama­ris’ andet fuld­læng­de­al­bum Sil­ki­dran­gar er annon­ce­ret til at udkom­me den 6. maj via pla­de­sel­ska­be One Litt­le Indi­an.

Før­ste sang fra det­te album kan man få en fors­mag på alle­re­de. Num­me­ret Hafið får du her i en live­ver­sion, som vir­ke­lig har lækre luf­ti­ge og dra­gen­de dimen­sio­ner. Jeg elsker den måde Jófríður Ákadót­tir syn­ger på i det­te num­mer! Jeg fat­ter ikke en lyd, men lige­som med lands­mæn­de­ne Sigur Rós gør det ikke noget, for­di der lig­ger noget menings­bæ­ren­de i sel­ve klan­gen, stem­nin­gen og melo­di­en. Des­u­den er det island­ske sprog smukt i sig selv, især i kraft af Jófríður Ákadót­tirs tyde­li­ge måde at udta­le orde­ne på.

Sama­ris — Hafið (Live­ses­sion for The Line of Best Fit)

Blaue Blu­me

Blaue Blu­me er et fire­mands­band med Robert Jen­sen Buhl på gui­tar, Jonas Smith på vokals og gui­tar, Peter Bøg­vad på bas og Søren Jen­sen Buhl på trommer.

Ban­det fik hur­tigt vind i sej­le­ne, da deres før­ste sing­le røg onli­ne og er ble­vet omtalt på man­ge sto­re inter­na­tio­na­le musik­si­tes og blogs. For få dage siden kul­mi­ne­re­de det i ikke min­dre end en book­ing på Roskil­de Festi­val 2014(!) som en del af festi­va­lens “Rising Acts” — en ræk­ke udvalg­te loven­de nor­di­ske upco­m­ing kunst­ne­re, som spil­ler i opvarmningsdagene.

Også her på blog­gen har Blau­me Blu­me fået posi­tiv opmærk­som­hed (link). Især for­san­ger Jonas Smit­hs vokal er et træk­pla­ster af de helt sto­re, som jeg tid­li­ge­re har kastet dis­se ord efter:

“Jonas Smit­hs vokal min­der om When Saints Go Machin­es Niko­laj Manu­el Von­silds vokal i spænd­vidde og dra­ma­ti­ske frem­fø­relse, græn­sende til det tea­tral­ske. Den er intet min­dre end vir­tuos! Der er så man­ge vibre­rende nuan­cer i hans stem­me, at den er et stu­die værd i sig selv. Ube­svæ­ret veks­ler han mel­lem fal­set og baryton.”

Blaue Blu­me — On New Years Eve

Da anden­sing­len Helen duk­ke­de op skrev jeg begej­stret: “Blaue Blu­me har vir­ke­lig sans for gode melo­dier og spæn­dende kom­po­si­tio­ner, så meget står nu i den grad klart.”

Blaue Blu­me - Helen

Sene­ste sing­le Jea­lou­sy er knap så impo­ne­ren­de efter min vur­de­ring, men der er ingen tvivl om, at ban­det har fat i noget inter­es­sant og har en for­san­ger, der kan bære dem langt.

Blaue Blu­me — Jealousy