Musik Mig Blidt

Vegas Udvalg­te er et kon­cept, hvor der sæt­tes fokus på nog­le af de mest loven­de upco­m­ing kunst­ne­re. I år har Vega sam­ar­bej­det med Strøm Festi­val og Öre­sund­festi­va­len om at fin­de frem til de i alt 7 nav­ne, som spil­ler fre­dag den 31. janu­ar i Vega. Døre­ne åbner kl. 20. Før­ste kon­cert er kl. 20.30. (Link til even­tet på Vegas hjem­mesi­de: http://vega.dk/arrangementer/vegas-udvalgte-2014–13398.html)

Du får en hel aften med ny spæn­den­de musik, og det koster kun 95 kr. + gebyr. Der er få bil­let­ter til­ba­ge skal lige siges!

Sid­ste år kun­ne man bl.a. ople­ve kome­ten MØ, før hun for alvor brød igen­nem lyd­mu­ren både natio­nalt og inter­na­tio­nalt, og hvem ved, måske er det­te års Vegas Udvalg­te end­nu en mulig­hed for at fan­ge en stjer­ne in spe.

I det føl­gen­de kan du læse om og lyt­te til de 7 nav­ne, og nederst i ind­læg­get kan du læse, hvad du skal gøre for at del­ta­ge i kon­kur­ren­cen om bil­let­ter til eventet.

Tre af de kunst­ne­re der optræ­der på fre­dag har før været omtalt her på blog­gen — Kill J, Unkwon og Sekuoia.

 

 

Kill J

Her kan du for­ven­te en knivskarp elek­tro­pop­pet pro­duk­tion, dybt run­gende og sfæ­ri­ske klang­fla­der og ikke mindst en spæn­dende kvin­de­vo­kal med flot­te vibre­rende kruds­nin­ger og et touch af R&B. Live er hun fulstæn­dig magisk og har en vir­ke­lig over­le­gen vokal, og selv­om der kun er enkelt num­mer ude, kan du roligt reg­ne med at de end­nu uud­giv­ne san­ge er lige så gode! Poten­ti­a­let her — også i for­hold til den inter­na­tio­na­le sce­ne er enormt!

Kill J — Phoenix

 

 

Unkwon

Anders Dixen bevæ­ger sig med Unkwon (som bare er et af man­ge pro­jek­ter, han er invol­ve­ret i) imel­lem down­tem­po, electro­ni­ca og bastung instru­men­tal-hip­hop. Han laver både sit eget ori­gi­na­le mate­ri­a­le (Fra­c­tu­res EP) og er en travl remixer af kunst­ne­re som When Saints Go Machine, Rough Days For Dia­mond Tra­de og CTM, m.fl. Han har været feau­te­red på Musik Mig Blidt med en del af dis­se remixes efter­hån­den, men det sene­ste udspil, Sexu­al, er en ori­gi­nal pro­duk­tion, som hol­der 100 % og går lige i underlivet!

Unkwon — Sexual

 

Lyt til udvalg­te remixes:

CTM — Elsa Pal­ma (UNKWON Remix)

Rough Days For Dia­mond Tra­de — Some­how (Unkwon Remix)

Rum­pi­stol & John LaMo­ni­ca — It’s Eve­rywhe­re (Unkwon Remix)

Sink Ships — Keep It (UNKWON REMIX)

 

 

Sekuoia

Foto: Malt­he Ivarsson

Hvis du har fulgt med på blog­gen i åre­nes løb er du sand­syn­lig­vis støt på kunst­ne­ren Sekuoia før. Fak­tisk er det­te det 8. ind­læg, hvor han bli­ver omtalt her på bloggen.

Sekuoia spil­le­de på sid­ste års Roskil­de Festi­val og gør sig posi­tivt bemær­ket med en dyb, chil­let og orga­nisk lyd, som pri­mært består af gui­tar­me­lo­di­er, dybe bas­gan­ge, sprø­de beats, sam­p­le­de dryply­de og Patri­ck Ale­xan­der Bech Mad­sens egen sfæ­risk vokal pak­ket ind i atmos­fæ­re og rum­klang. Resul­ta­tet er fortryllende.

Udover en ræk­ke fine remixes har Sekuoia end­nu kun udgi­vet en enkelt EP samt en split-EP med Rain Dog på det elek­tro­nisk-ori­en­te­re­de pla­de­sel­skab Fine­st Ego. Debutal­bum­met kom­mer i løbet af 2014.

Her er nog­le ori­gi­na­le eksempler:

Sekuoia — Disappear

Sekuoia — Nothing

Sekuoia — Evenings

 

Og nog­le vir­ke­ligt flot­te remixes, hvoraf det før­ste er fra dan­ske Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærgs anbe­fa­le­ses­vær­di­ge remix-EP:

Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærg — Drøm­me­n­es Lyd (Sekuoia Remix)

Sigur Ros — Untit­led #2 (Sekuoia Remix) (Right cli­ck to download)

Untit­led-2-Sekuoia-remix

When Saints Go Machine — Kel­ly (Sekuoia Remix) (Right cli­ck to download)

10 When Saints Go Machine — Kel­ly (Sekuoia Remix)

Mims — This Is Why I’m Hot (Sekuoia Cle­an Lol Remix) (Right Cli­ck to Download)

03 Mims — This Is Why I’m Hot (Sekuoi­a’s cle­an lol Remix)

 

 

Udover dis­se tre før­om­tal­te kunst­ne­re, byder det­te års Vegas Udvalg­te på kunst­ner­ne Mont Oli­ver, My Heart My Bra­ve, Karl Wil­li­am og Ali­ce Boman.

 

 

Mont Oli­ver

For­e­ner fle­re gen­rer og udtryk, her­un­der pop, urban og spe­ci­elt hip­hop. Duo­ens anden­sing­le Give Me Not­hing er tid­li­ge­re P3’s Uund­gå­e­li­ge, og titelnum­me­ret fra deres kom­men­de ep, ”19”, lig­ger p.t. num­mer 8 på Det Elek­tri­ske Barometer.

 

 

Karl Wil­li­am

Karl Wil­li­am byder på en blan­ding af r&b og hip­hop, men lyder ikke som noget andet fra DK med de gen­re­be­teg­nel­ser. Den unge rød­hå­re­de aar­hu­si­a­ner har en unik, skæv vokal, der croo­ner blødt og og slæ­ben­de. Tek­ster­ne er efter­tænk­som­me og finur­li­ge og und­går på befri­en­de vis de kli­chéer 0g selv­for­her­li­gen­de sta­te­ments, som tit præ­ger den­ne type musik. 

Karl Wil­li­am — Kostumeramt

 

Karl Wil­li­am — Unge Hoveder

 

Lyt til debut-EP’en 1. sal:

 

 

My Heart the Brave

Bag My Heart the Bra­ve står den Køben­havn-base­re­de pro­du­cer Cas­par Hes­sela­ger (bl.a. The Eclectic Moni­ker, Hymns from Nine­veh, Qui­ck Qui­ck Obey, Jet­si Kain). Han nye pro­jekt byder på detal­je­rig og fest­lig electro­pop, der dyr­ker den gode melo­di. Har end­nu kun et enkelt num­mer til­gæn­ge­ligt på soundcloud, men det lover godt.

My Heart the Bra­ve — Keep Me From It

 

 

Ali­ce Boman

Sven­ske Ali­ce Boman (Malmö) er en kunst­ner, jeg selv har haft et godt øje til siden det røren­de, skrø­be­li­ge num­mer Wai­ting duk­ke­de op i min ind­bak­ke for ca. 8 måne­der siden.

Ali­ce Boman — Waiting

Ep’en Skis­ser er ind­spil­let i Ali­ce Bomans sove­væ­rel­se og dra­ger net­op for­del af den stem­ning af noget sove­væ­rel­ses­in­timt og nat­te­melan­kolsk, som det­te valg har med­ført. Hun nær­mest visker ind i mikro­fo­nen, som er det hun syn­ger om helt for­tro­ligt og ret­tet mod dig ale­ne. Kla­ve­rets distan­ce­re­de og dæm­pe­de plads i lyd­bil­le­det samt rum­mets natur­li­ge støj bidra­ger til den imti­me og vug­ge­vi­se­ag­ti­ge stemning.

Hele EP’en (som også fin­des på Spo­ti­fy og WiMP):

 

 

Vind bil­let­ter!

Musik Mig Blidt udlod­der i sam­ar­bej­de med Vega 1x2 bil­let­ter til arran­ge­men­tet! For at del­ta­ge skal du fin­de nyhe­den om det­te ind­læg på Musik Mig Blidts Face­book-side og skri­ve i nyhe­dens kom­men­tar­felt, hvil­ket af de 7 nav­ne du synes bedst om. Dead­li­ne for del­ta­gel­se er tors­dag den 30. janu­ar kl. 00.00.

Night Beds gav kon­cert i Beta på Ama­ger i novem­ber sid­ste år, men desvær­re opda­ge­de jeg først det­te det­te gode band nog­le dage efter, og det ærg­rer jeg mig gul og blå og i dag!

Siden er jeg vir­ke­lig ble­vet glad for debutal­bum­met Coun­try Sle­ep. Et album bestå­en­de af lut­ter gode san­ge, der bevæ­ger sig ube­svæ­ret i mel­lem gen­rer som alter­na­tiv folk, pop og indierock.

Night Beds er lig med sangskriv­ning på højt plan. Tek­ster­ne kred­ser om sorg og tab, og for­san­ger og sangskri­ver Win­ston Yel­len er i til­læg i besid­del­se af en vokal, der vir­ke­lig kry­ber ind under huden på én og giver kul­de­gys­nin­ger, når han for alvor kræn­ger sin sjæl ud. Yel­lens vokal min­der mig om Fyfe Dan­ger­fi­elds, for­san­ge­ren fra Guil­lemots, som udgav det glim­ren­de album Through The Win­dow­pa­ne (tjek det ud, hvis du ikke ken­der det!) til­ba­ge i 2006, hvor jeg for alvor var begyndt at få øjne­ne op for magi­en i al den alter­na­ti­ve musik, som ikke lige fand­tes i radio­en. De to san­ge­res stem­mer har inder­lig­he­den og grund­klan­gen til fæl­les, men Yel­lens vokal er dog ikke så des­pe­rat og løs­slup­pen som Fyfe Dan­ger­fi­eld, men er mere rolig og kontrolleret.

Kan du høre lig­he­den? Jeg har valgt to san­ge fra hver kunst­ner, hvor voka­len er i fokus. Lyt herunder.

 

En ny sing­le fra Night Beds er net­op lan­det, og den hol­der det høje niveau fra debutal­bum­met. Lyt til den her:

Night Beds — Head For The Hills

 

Ikke nok med det. For­ny­lig del­te Win­ston Yel­len på fle­re opfor­drin­ger sin debut EP onli­ne og lag­de den end­da til gra­tis down­lo­ad (spørg ikke hvor­for tra­ck num­mer 1 og 3 til­sy­ne­la­den­de mang­ler — jeg ved det ikke). Den er ind­spil­let helt til­ba­ge i 2008, men talen­tet var tyde­lig­vis alle­re­de sole­klart den­gang. Især de to sid­ste san­ge er vir­ke­lig smukke.

 

Hør debutal­bum­met Coun­try Sle­ep via Spo­ti­fy eller WiMP:

 

 

Nyd os den­ne fine live­vi­deo af Ramo­na:

 

Night Beds | Homepage

 

Slaugh­ter Beach er et tre­mands­band fra Oden­se bestå­en­de af Niko­laj Westi, Has­se Mydtskov og Mads Emil Aagaard. Has­se Mydtskov spil­ler i øvrigt også trom­mer i The Kis­saway Trail, der udgav deres hidtil bed­ste album sid­ste år (og som jeg af uransa­ge­li­ge årsa­ger aldrig fik skre­vet om, selv­om det var et af mine abso­lut­te ynd­lings­al­bums sid­ste år).

Slaugh­ter Beach er inspi­re­ret af bl.a. Beat­les, Bro­ken Soci­al Sce­ne, Built To Spill, Gran­dad­dy, Elli­ott Smith, Pixies, David Bowie og Fla­m­ing Lips.

Ban­det dyr­ker en skram­let, men sam­ti­dig læk­ker lofi-æste­tik, som både er ener­gisk, drøm­men­de, char­me­ren­de og føl­som melan­kolsk på sam­me tid. Sam­ti­dig har musik­ken noget atmos­fæ­risk over sig, der ska­ber asso­ci­a­tio­ner til tid­lig Beach Hou­se. To san­ge er fore­lø­big til­gæn­ge­li­ge på Slaugh­ter Bea­ch’s soundcloud.

Jeg elsker det gen­nem­gå­en­de gui­tar­riff i Made Up True Love (selv­mod­si­gel­se FTW!), og det der “whoa”-udbrud i nog­le af over­gan­ge­ne giver lige­som num­me­ret et ekstra skud ener­gi. Når jeg lyt­ter til den­ne sang, vil­le jeg ønske, jeg eje­de en bil, for num­me­ret vil­le egne sig per­fekt til at cru­i­se ud af landevejen.

Slaugh­ter Beach — Made Up True Love

 

Spin­ning Glo­be er mere vokal­bå­ret og har en skøn, enkel melo­di, som man godt kun­ne få på hjernen.

Slaugh­ter Beach — Spin­ning Globe

 

Slaugh­ter Beach har hel­dig­vis fle­re san­ge på vej. De arbej­der både på en EP og et deci­de­ret fuld­læng­de­al­bum og skul­le også være i dia­log med bran­che­folk og i gang med et stab­le lives­hows på bene­ne. De har alle­re­de godt hul igen­nem til Nor­da­me­ri­ka og spil­ler deres før­ste festi­val­job på Cana­di­an Music Week i begyn­del­sen af maj.

 

Slaugh­ter Beach | Facebook
Slaugh­ter Beach | Soundcloud