Chorus Grant udgav i sidste år i relativ ubemærkethed sit debutalbum And the Villa Nova. Måske var det et lidt ujævnt album, der bar præg af en DIY produktion, men det viste i hvert fald fine takter. Især kunne jeg godt lide åbneren Wolves:
O Everyone er titlen på den første single fra Chorus Grants’ kommende album Space, der udkommer den 24. februar på det gode danske pladeselskab Tambourhinoceros, og denne gang er der tale om en virkelig lækkert produceret sang. Den er dejlig varm i lyden, lidt som man kender fra vinylformatet. Det er især den pulserende og sexede basgang der afstedfører den varme signatur. Tonerne hylder ligesom én ind i et imaginært varmt tæppe, og man føler sig beroliget og endda håbefuld, når Kristian Finne Kristensen, som Chorus Grant i virkeligheden hedder, stilfærdigt men med optimisme i stemmen omkvæder “It’s good to have the option/It’s good to have”.
Sangen har også fået en fin video Jakob Steen, der tidligere har instrueret videoer for bl.a. Efterklang.
Ligesom denne førstesingle er smuk og organisk, skulle man kunne forvente sig mere af samme skuffe på resten af albummet.
Du kan lytte til et nummer mere fra albummet via Det Elektriske Barometers hjemmeside, hvor du også kan stemme det pågældende nummer ind på listen: http://www.dr.dk/p3/barometer/artikel/barometerlisten#stem
Forudbestil Space på vinyl via Tambourhinoceros hjemmeisde: http://tambourhinoceros.net/product/space
Chorus Grant | Homepage
Chorus Grant | Facebook
Follow Me!