Musik Mig Blidt

Artwork: Vla­di­mir Kush

Slap nu af! er en serie play­li­ster, hvor jeg slår et slag for at træk­ke stik­ket ud, stå af ræset, om ikke andet for en stund, og hen­give sig til en følel­se af slo­w­mo­tion, rela­tiv men­tal stil­stand, dag­drøm­meri, ren­dyr­ket eska­pisme eller deci­de­ret meditation.

I min evi­ge jagen efter nye musi­kal­ske guld­korn rundt omkring på net­tet og sær­ligt på soundcloud, pop­per der man­ge nye dyg­tige, ukend­te kunst­nere op på min radar, og i den­ne jagt væl­ger jeg løben­de kunst­nere ud spe­ci­fikt til den­ne afstres­sende serie. Fokus­set rent gen­re­mæs­sigt vil være domi­ne­ret af chil­lede, drøm­mende elek­tro­ni­ske toner, men også sho­e­gaze, hip­hop, ambi­ent og ny-klas­sisk instru­men­tal musik vil være repræsenteret.

En betrag­te­lig del af arti­sterne rum­ste­rer sta­dig i under­grun­den og kan der­for ikke fin­des på strea­m­ingtje­ne­sterne eller iTu­nes, og hvis de gør, er det ikke sik­kert, at det spe­ci­fikke num­mer gør, for­di det enten ikke offi­ci­elt er udgi­vet end­nu, er en demo eller et uof­fi­ci­elt remix. Så vær­sgo at læne dig til­bage og slap­pe af med guld­korn fra undergrunden!

Det dan­ske islæt udgø­res den­ne gang af dis­se artister:

• When Saints Go Machines Iodi­ne, der her har fået et chil­let twist af Robin Han­ni­bal fra Rhye og Quadron.
• Poolsi­de er en halv­dansk duo. Filip Niko­lic som tid­li­ge­re spil­le­de bas i Juni­or Seni­or og også spil­ler i Los Ange­les ban­det Ima Robot laver med sin mak­ker Jef­frey Para­di­se læk­ker “day­ti­me disco” under nav­net Poolside.
• Unkwon (Anders Dixen aka DixO­ne) er efter­hån­den en Musik Mig Blidt ynd­ling og optræ­der her med et boot­leg remix af Cloud Boats sjæl­ful­de Dre­an.
• Bak & Lin­de­mann, en duo bestå­en­de af Basti­an Bak og Jos­hua Lin­de­mann, bidra­ger med et dub­bet, mini­ma­li­stisk boot­leg af Dusty Spring­fi­elds gam­le klassiker.

Tra­ck­li­ste:

01. Flu­me Juni­or Boys — Eve­ry Litt­le Step (Flu­me Remix)
02. John LaMo­ni­ca — Ghost
03. Pavel Dov­gal — Silen­ce (feat. Gra­ci­ela Maria)
04. Cat­ching Flies — Stay Forever
05. Poolsi­de — Pla­net Cara­van (Poolsi­de Rework)
06. Poolsi­de — Har­vest Moon
07. When Saints Go Machine — Iodi­ne (Robin Han­ni­bal Remix)
08. ODESZA — IPlayYouListen
09. Pat­chley — Stay in bed
10. The Flas­h­bulb — Undi­scove­red Colors
11. Oskar Schu­ster — Stjer­nen (feat. Possimiste)
12. Bro­t­her­ti­ger Lovers (Blit­he Field Remix)
13. Kid Moxie — The Bailor
14. Hen­ry Saiz — Fill me up Feat. Cornelia
15. Fever­kin — Coi­led Cor­ner (Ft. Bijou.)
16. Dusty Spring­fi­eld — Spooky [Bak & Lin­de­mann Bootleg]
17. Sivu — Bodi­es (Cloud Boat’s Let the Bodi­es Hit the Floor Remix)
18. Cloud Boat — Dre­an (Unkwon Bootleg)
19. Flu­me — Insa­ne feat. Moon Holiday
20. Gid­ge — For Seoul Pt. I
21. Gid­ge — For Seoul Pt II
22. Hay­den Thor­pe & Jon Hopkins — Good­bye Horses

Det er noget vir­ke­lig smukt og bevæ­gen­de ved Hilang Childs EP First Wri­tings, der lyder lidt som hvis Fle­et­foxes ensom­me lil­le­bror skif­te­de gui­ta­ren ud med et luf­tigt klin­gen­de kla­ver. Det er per­fekt i dis­se vin­ter­ti­der, hvad cove­ret også afslø­rer i form af en kat, som lig­ger og var­mer sig ved en bagen­de pejs. Bag musik­ken står en ung gut ved navn Ed Riman fra London.

Det er svært at tro, at EP’en før­ste num­mer Cha­tu­ran­ga er pro­duk­tet af kun én mand. Bestå­en­de af sus­pen­se­fyldt brug af kla­ver, ele­gant vio­lin, bru­sen­de bæk­ken, mar­ch­ag­tig brug af lil­le­trom­me samt Rimans smuk­ke vokal­har­moni­er, ram­mer toner­ne øret som bøl­ger, der bli­ver mere og mere majestæti­ske i deres form.

Hilang Child — Chaturanga 

At Rhos­si­li er skå­ret helt ind til benet med kun Rimans melan­kol­ske og følel­ses­mæt­te­de vokal, smukt akkom­pag­ne­ret af kla­ver. Det hele er badet i rum­klang, som befandt man sig i et kir­ke­rum. Hvis man vit­ter­ligt hør­te den­ne musik i kir­ken, vil­le øjne­ne uvil­kår­ligt søge mod hvæl­vin­gens høj­ti­de­li­ge udsmyk­nin­ger, mens tan­ker­ne vil­le søge indad og fin­de nye dybder.

Hilang Child — At Rhossili

Giv hele EP’en et lyt:

Hilang Child | Soundcloud
Hilang Child | Facebook

Right Away, Gre­at Cap­tain! er et aku­stisk sol­opro­jekt af Andy Hull, der også er for­san­ger i ban­det Man­che­ster Orche­stra. Jeg opda­ge­de ham gen­nem musi­ke­ren Jon Mor­gans cover af num­me­ret Right Ahe­ad, Young Sail­or, som figu­re­re­de i det­te ind­læg om Jon Mor­gan for et par uger siden. En kunst­ner der i øvrigt ope­re­rer i ca. sam­me bold­ga­de som Right Away, Gre­at Captain!

Og hvad er det så for en bold­ga­de? Sva­ret er sin­ger song-wri­ter/al­ter­na­tiv folk, når det er bedst. Når det er mest højstemt min­der det lidt om Bon Iver, når han er mest højstemt. Sufjan Ste­vens er et andet folk-eks­pe­ri­men­te­ren­de navn, der fal­der mig ind. Når voka­len er mere intimt hvi­sken­de, min­der det en smu­le om Radi­cal Face, som jeg også knu­sel­sker. Right Away, Gre­at Cap­tain! er dog min­dre elek­tro­nisk fun­de­ret. Noget andet de to kunst­ne­re har til fæl­les er, at de godt kan lide at for­tæl­le histo­ri­er, der spæn­der over fle­re albums — eller kon­cep­tal­bums om du vil (Radi­cal Face har en emi­nent tri­lo­gi ude under fæl­lestit­len Family Tree).

Right Away, Gre­at Cap­tain! har mel­lem 2007–2012 udgi­vet tre albums. Til sam­men udgør de en tri­lo­gi, der for­tæl­ler en fik­tiv saga om en sømand fra 1700-tal­let, som over­væ­rer sin kone og bro­der sam­men i hin­an­dens arme og der­ef­ter dra­ger til søs. Her møder han en kap­ta­jn, der bli­ver hans men­tor, men vre­den i for­hold til konen og bro­de­ren til­ta­ger, og til sidst ven­der han hjem med dra­be­li­ge moti­ver. Det hele ender meget tragisk og dystert, og san­ge­ne til­ta­ger til­sva­ren­de grad­vist i mør­ke — især på det sid­ste album The Church Of The Good Thief. Det hyg­ge­li­ge og var­me udtryk som ellers tit ken­de­teg­ner folk/singer songwri­ter-gen­ren tvin­ges såle­des natur­ligt i bag­grun­den, når søman­den er mest desil­lu­sio­ne­ret. Det kom­mer til udtryk i en des­pe­rat og skin­gert lyden­de vokal, der min­der mig om Bright Eyes’ Conor Oberst på bl.a. san­ge som Cut­ting Off The Blood To Ten og I Am A Vam­pi­re på album­met The Even­tu­al­ly Home samt We Were Made Out Of Ligh­t­ning på The Church Of The Good Thief.

Den følel­ses­mæs­si­ge spænd­vid­de er stor på tværs af de tre albums, og det er én af tri­lo­gi­ens sto­re for­cer. Hvis man lyt­te aktivt til lyrik­ken og der­med får hele histo­ri­en med, bli­ver lyt­te­o­p­le­vel­sen selvsagt størst, så det vil jeg selv­føl­ge­lig opfor­dre dig til!

The Bit­ter End er før­ste instal­la­tion i trilogien:

Album num­mer to i tri­lo­gi­en er Even­tu­al­ly Home:

The Church Of The Good Thief ful­den­der tri­lo­gi­en (og har des­u­den meget stem­nings­fuld artwork):

For en mere detal­je­ret gen­nem­gang af den histo­rie tri­lo­gi­en udfol­der, tjek dis­se to artik­ler ud:

http://modern-vinyl.com/2012/07/30/review-right-away-great-captain-trilogy/

http://propertyofzack.com/post/18565177063/propertyofzack-interview-right-away-great-captain

Når du har ladet den­ne saga og følel­ses­mæs­si­ge rej­se rod­fæ­ste sig, kan du pasen­de gå i kast med The Lost Sea — en sam­ling af B‑sider/outtakes og dem­over­sio­ner fra tri­lo­gi­en. Den inde­hol­der 15 tra­cks, men det er kun åbnings­num­me­ret, der er stream­bart. Hvis du vil have fin­gre­ne i resten, må du til lommerne.

Right Away, Gre­at Cap­tain! | Facebook

Right Away, Gre­at Cap­tain! | Bandcamp