Der er meget godt julemusik, men holy !”!#¤!¤#! hvor er der også meget af det, som går mig på nerverne — især det som radiokanalerne vælger at spille af fortærskede julehits.
Derfor har jeg gravet en række alternative julesange frem, du kan fornøje dig med. Jeg har samlet dem i en playliste, og det er mit håb, at det kan sprede lidt julehygge hos dig, der gerne vil have et afbræk fra de sædvanlige julesange.
Her finder du både originale julesange og alternative coverversioner af kendte klassikere. Mange af klassikerne er jo egentlig gode sange, som bare er blevet spillet så meget, at deres magi er falmet. Derfor er fortolkninger i min optik forfriskende. Listen indeholder både danske kunstnere og udenlandske kunstnere. Af danske julesange der er kommet til i år, vil jeg fremhæve Helmet Compass’ hipstervenlige All I Wish For X—mas (Is A Hipster Lady Friend), The Olympics’ This Message Aint Cheap, samt Ice Creams Cathedrals Til Lyset Kommer Igen, det Elektriske Barometers officielle Julesang 2013.
The Olympics indspiller i øjeblikket en plade, hvis førstesingle udkommer i slutningen af januar (på Speed Of Sound/A:larm), men denne fine drømmende julesang kan gratis downloades som optakt. Den nostalgiske video får du også lige med i købet:
Helmet Compass’ gode og humoristiske bud på en juleklassiker kunne jeg ikke finde på soundcloud, så den får du særskilt herunder:
Trackliste:
01. Carol Anne McGowan — When The Night Comes Falling
02. Foxtails Brigade — I’m Not Really In The Christmas Mood
03. Husky Rescue — Far From The Storm
04. Sufjan Stevens — Christmas Unicorn
05. Kala-OK + Kirsten & Marie — Julen Bliver Hvid
06. Hymns from Nineveh — Christmas Is Here
07. Postiljonen — Oh, Helga Natt
08. Maps — Merry Christmas (My Friend)
09. Scarlet Chives — Det er Hvid Herude
10. The Kissaway Trail — Last Christmas!
11. We Are Serenades — Come Home
12. Figurines — All I Want For Christmas Is You
13. Ings — Christmas Break!
14. Nite Jewel — All I Want For Christmas Is You (Mariah Carey Cover)
15. The Olympics — This Message Ain’t Cheap
16. Swim Deep — Sycamore
17. Math and Physics Club — It Must Be Christmas
18. Kishi Bashi — It’s Christmas But It’s Not White Here In Our Town
19. Ice Creams Cathedral — Til Lyset Kommer Igen
20. Strawberry Whiplash — Santa Needs A Holiday
21. Raveonettes — Come On Santa
22. Nikolaj Nørlund/Giana Factory — En Helt Fantastisk Jul
Memoryhouse har i øvrigt også lige udgivet en fint cover af The Andrew Sisters’ Christmas Island. Et af parrets hamstre ligger artwork til og spreder julesødme :-)
Jeg har samlet de fleste (ikke alle er på spotify) af ovenstående julesange i en Spotify playliste. Der er også nogle ekstra julesange. Bl.a. kunne jeg ikke dy mig for at smide noget julefilmmusik ind i mikset. Således finder du John Willams’ musik fra Home Alone i indledningen og som rosinen i pølseenden, og et af de smukke højdepunkter fra Danny Elfmans score til Edward Scissorhands (som godt nok strengt taget ikke er en julefilm, men den har noget umiskendeligt vintermelankolsk over sig, som jeg forbinder med julen) er placeret midtvejs.
Sufjan Stevens som er med på listen med et par skønne folkjuleperler er den ultimative julesangmager, hvorfor jeg anbefaler at du giver sig i kast med mere af ham, hvis du kan lide hvad du hører . Han har udgivet to massive samlinger af julesange bestående af både originale kompositioner og fortolkninger af traditionelle julesange. Først kom Songs For Christmas i 2006 bestående af fem EP’er med sange optaget imellem 2001–2006. Silver & Gold fulgte i 2012 op med flere julesange indspillet imellem 2006–2010. I alt 10 EP’er med ikke mindre end 100(!) julesange fordelt på ca. 4 timer og 45 minutter!
Follow Me!