Musik Mig Blidt

Stort set alt hvad Max Coo­per spyt­ter ud i nye­re tid giver mig enten gåse­hud, øre­or­gas­me eller beg­ge dele på én gang. Det skyl­des fle­re for­hold. Den elek­tro­ni­ske ekvi­li­bris­me, hans sans for ryt­mi­ske detal­je­o­ri­en­te­re­de krums­pring, ind­dra­gel­sen af melan­kol­ske, fil­mi­ske træk fra post­mini­ma­lis­men og den neoklas­si­ske gen­re samt den krystal­klar­hed hvor­med alle ele­men­ter i musik­ken står tyde­ligt frem på trods af de man­ge lag. Til sam­men er det en kom­bi­na­tion, jeg hver gang fal­der pla­dask for.

Det er ikke så fryg­te­lig læn­ge siden, at jeg beret­te­de om Coo­pers lækre og gra­tis remix af ven­nen og kol­le­ga­en Nils Fra­hms Juno EP: http://www.musikmigblidt.dk/nyt-fra-nils-frahm-max-cooper-remixes.html

Siden har han udgi­vet to EP’er, Frag­men­ted Self Part 1 & 2 i sam­ar­bej­de med den klas­sisk uddan­ne­de pia­nist og kom­po­nist Tom Hod­ge. Hod­ge send­te sim­pelt­hen Max Coo­per nog­le smuk­ke pia­nostyk­ker, som Coo­per så inkorpo­re­re­de  i sit elek­tro­ni­ske uni­vers. Min favo­rit er nok Amorp­hous Roman­ce fra Frag­men­ted Self Part 2, hvor en pia­no­so­lo bli­ver loopet og de elek­tro­ni­ske ele­men­ter er rela­tivt under­spil­le­de. De ryt­mi­ske ele­men­ter består af frag­men­ter fra publi­kums­brø­let på fod­bold­sta­dio­net Old Traf­ford, en dag hvor Man­che­ster Uni­ted spil­le­de mod Ful­ham. Det kan være svært at høre, men indi­mel­lem, f.eks. heni­mod slut­nin­gen kan man ane det.

Max Coo­per & Tom Hod­ge — Amorp­hous Romance

Frag­ments of Self fra den før­ste af de to EP’er en vovet omgang, hvor det reflek­si­ve kla­ver­styk­ke får lov at stå næsten ube­rørt hen det før­ste halvan­det minut. Men idet kla­ver­styk­ket ind­le­der sit 4. loop, går Max Coo­per til angreb på har­moni­en med et indu­stri­elt og meka­nis­kly­den­de arse­nal af glit­chen­de lyde. Effek­ten var cho­ke­ren­de før­ste gang jeg hør­te num­me­ret. Her­fra frag­men­te­res melo­di­en i sti­gen­de grad og tru­es gen­tag­ne gan­ge med helt at oplø­ses. Ryt­men er til sidst helt skæv, men gre­bet synes at under­støt­te num­me­rets kon­cept fint, og des­u­den pir­rer det øret at noget er “off”.

Max Coo­per & Tom Hod­ge — Frag­ments of Self

Num­me­rets video af Nick Cob­by afspej­ler på den ene side melo­di­en i orga­ni­ske for­mer mens de ryt­mi­ske del­kom­po­nen­ter afbil­de­des i kon­stant tran­for­me­ren­de skar­pe kan­te­de for­mer. Det hele i per­fekt syn­kro­ni­sa­tion mel­lem lyde og billeder.

Pet­rels remix af num­me­ret er lige dele yndigt og majestætisk i sin orke­stra­le ind­pak­ning. Det lyder næsten som om det er ind­spil­let live med stort orke­ster, og man kan leven­de fore­stil­le sig det mest fan­ta­sti­ske sce­ne­ri udspil­le sig, mens man lyt­ter til det. Måske det bed­ste remix jeg har hørt i år.

Max Coo­per & Tom Hod­ge — Frag­ments of Self (Pet­rels Remix)

Stream beg­ge EP’er via Spo­ti­fy eller WiMP:

Max Coo­per har udgi­vet et utal af sing­les, EP’er og remixes, men nu har han ende­lig offent­lig­gjort den før­ste LP af ori­gi­nalt mate­ri­a­le. Humans er sat til at udkom­me 10. marts 2014. Før­ste sing­le Adrift, der har Kat­hrin deBo­er med på vokal er net­op fri­gi­vet. Hør det her­un­der i både radio edit og fuld­læng­de. Kat­hrin deBo­er er i øvrigt en af Coo­pers hyp­pi­ge sam­ar­bejds­part­ne­re og figu­re­rer også på num­me­ret Numb på den kom­men­de LP.

Max Coo­per — Adrift feat. Kat­hrin deBoer

Max Coo­per — Numb feat. Kat­hrin deBo­er (Exten­ded Ver­sion) (clip)

Som sagt fin­des der mas­ser af remixes fra Max Coo­pers hånd. Her får du mine favo­rit­ter plus Coo­pers ori­gi­na­le Enve­l­oped, som jeg også elsker. Vi star­ter med hans, efter min mening, bed­ste remix nogen­sin­de, nem­lig remixet af Domi­nik Eul­bergs San­su­la og run­der af med de før­nævn­te remixes af Nils Frahm.

Max Coo­per | Homepage
Max Coo­per | Facebook
Max Coo­per | Soundcloud

Mutu­al Bene­fit er 25-åri­ge Jor­dan Lees sol­opro­jekt. Mini­al­bum­met Love’s Crus­hing Dia­mond er et lil­le mester­værk af folkpop­pe­de per­ler på en snor iklædt væven­de orke­stra­le arran­ge­men­ter. Mens Lee har rejst på kryds og tværs af USA har han ind­spil­let san­ge­ne i sam­ar­bej­de med for­skel­li­ge venner.

Samt­li­ge num­re er ekstremt drøm­men­de og har­moni­ske på en dej­lig hjer­te­varm og intim måde. Sam­ti­dig er udtryk­ket ven­ligt og imø­de­kom­men­de med en snert af nostal­gi og melan­ko­li. Kom­po­si­tio­ner­ne har en ufor­lig­ne­lig sans for sart skøn­hed, og jeg elsker den fine brug af tin­dren­de klok­ker og sen­si­ti­ve brug af vio­lin! Her er par eksempler:

Mutu­al Bene­fit — Advan­ced Falconry

Mutu­al Bene­fit — Let’s Play / Sta­tue of a Man

Advan­ced Falcon­ry har fået en meget inter­es­sant video af film­kol­lek­ti­vet Bangs, der før har lavet video for kunst­ne­re som Aut­re Ne Veut, School of Seven Bells og Zola Jesus. I slo­w­mo­tion viser den en ker­ne­fa­mi­lie, der gør sig klar til at pose­re til et fami­lieportræt på en efter­års­ramt græs­plæ­ne. Video­en fan­ger et øje­bliks til­stand, idet klip­pet i real­ti­me løber over ca. 15 sekun­der og på den måde doku­men­te­rer en mas­se små nuan­cer mel­lem fami­lie­med­lem­mer samt den anstreng­te (og måske fal­ske) gri­mas­se man ofte iklæ­der sig ved dens slags fotografier.

Stream den 7 num­re lan­ge EP via Spo­ti­fy eller WiMP. Favo­rit­ten er nok sid­ste num­mer, den 7 minut­ter lan­ge og i udtryk­ket nær­mest orga­ni­ske Strong Swim­mer.

Selv­om Love’s Crus­hing Dia­mond er klart den mest medri­ven­de og gen­nem­før­te udgi­vel­se fra Mutu­al Bene­fit, er hans rela­tivt omfat­ten­de bag­ka­ta­log klart også et besøg værd. Find det via Bandcamp (link i bun­den af indlægget).

Hvis du er lige forel­sket i Mutu­al Bene­fits som jeg er det, kan du ople­ve pro­jek­tet i et fire­mands setup den 26. febru­ar på Vegas Ide­al Bar.

Mutu­al Bene­fit | Bandcamp
Mutu­al Bene­fit | Facebook

Tak­ket være Inter­net­tets hyper­lin­ke­de struk­tur er jeg end­nu engang fal­det over noget musik, som jeg helt sik­kert aldrig vil­le have opda­get i de gam­le “ana­lo­ge” dage.

Jon Mor­gan bevæ­ger sig sjovt nok i et lydu­ni­vers, som intet har med den digi­ta­le tidal­der at gøre. Der er noget trygt, ærligt og tids­løst over hans soli­de sangskriv­ning og ren­dyr­ke­de til­gang til alter­na­tiv folk/country på debut-EP’en A Boat To Throw My Life Into. Per­fekt til årstiden!

Jon Mor­gan siger det meget præ­cist selv:

“Simp­le, hone­st music from the heart of Ohio. It’s built on words, so listen to the lyri­cs, enjoy the sto­ri­es, and hum along.”

Tjek også det­te bjæl­ke­hyt­te med kni­tren­de pejs-klin­gen­de cover:

Jon Mor­gan — Right Ahe­ad, Young Sail­or (Right Away, Gre­at Cap­tain! Cover)

Jon Mor­gan | Bandamp
Jon Mor­gan | Soundcloud