Musik Mig Blidt

Vi skal ned i dybet. Ind i dybet. Ind i de dybe­ste afkro­ge af os selv. Det kan det dan­ske electro­ni­ca-band Paper Cra­nes hjæl­pe os med. I en raf­fi­ne­ret melan­kolsk cock­tail af dryp­stens­hu­le-asso­ci­e­re­de beats og bas­gan­ge, ambi­en­te gui­tar­strøg og synt­hbøl­ger, elek­tro­nisk atmos­fæ­re, glitch og støj samt blid rum­klangsind­pak­ket vokal ska­ber de fire dren­ge et rum for reflek­sion for lytteren.

Paper Cra­nes benyt­ter sig gan­ske vist af electro­ni­ca-vir­ke­mid­ler, men musik­ken har en pop­pet sen­si­bi­li­tet, der trans­for­me­rer de tek­ni­ske greb til sjæl­fuld slo­w­mo­tion-pop. Når ten­den­sen er mest udtalt, kom­mer det tæt på James Bla­ke’­ske til­stan­de (især Safe Word) og den nye stjer­ne på det­te ter­ri­to­ri­um — Sohn. Det over­ord­ne­de lyd­bil­le­de får mig også til at tæn­ke på Moderat/Apparats indad­vend­te og kom­plek­se ver­sion af EDM (electro­nic dan­ce music). Refe­ren­cer som ban­det godt kan være stol­te af!

Vær­s­go at tage en dyb indån­ding og dyk­ke ned der, hvor din bevidst­hed mister sit fokus og sæt­tes i slo­w­mo­tion med Paper Cra­nes’ debut-EP YRTPS.

Paper Cra­nes tæl­ler med­lem­mer­ne Jacob Her­red Rei­mer, Kri­sti­an Evert Dol­berg, Lars Asger Nør­by og Oli­ver Chri­stop­her Young.

Paper Cra­nes | Soundcloud

Paper Cra­nes | Facebook

Der er to grun­de til, at jeg væl­ger at skri­ve om EF. For det før­ste har de et nyt anbe­fa­lel­ses­vær­digt album ude og for det andet giver de kon­cert på fre­dag på KB18 i Køben­havn (sup­port: The Shaking Sensations).

EF laver post-rock i stil med Sigur Rós, Explo­sions In The Sky, Mogwai, Cult Of Luna med vink til bands som Efter­klang. På det sene­ste og fjer­de stu­di­e­al­bum Cere­mo­nies, der sam­ti­dig mar­ke­rer ban­dets 10 års jubilæum, går ban­det i en mere orke­stral ret­ning end hidtil, og det giver et mere vari­e­ret udtryk end man­ge andre aktø­rer inden for gen­ren mestrer.

I skøn­ne har­moni­er bevæ­ger for­skel­li­ge stren­ge­in­stru­men­ter, blæ­se­in­stru­men­ter, pia­no og end­da synt­he­sizers sig ind og ud af hin­an­den og ska­ber asso­ci­a­tio­ner til både væl­di­ge, majestæti­ske bjerg­land­ska­ber og tyste lys­nin­ger i vil­de sko­ve. Det sart hvi­sken­de, som når man zoo­mer ind på et blad, der løs­ner sig fra sin gren i slo­w­mo­tion til det stor­la­dent bom­ba­sti­ske, som bøl­ger­nes vold­som­me møde med stej­le klip­pe­væg­ge, afveks­ler hin­an­den ube­svæ­ret. Sidst­nævn­te sker pri­mært når EF lyder tun­gest og på græn­sen til metal­gen­ren. Det tip­per dog aldrig over i deci­de­ret metal, men det tun­ge­re udtryk ska­ber til gen­gæld en fin mod­vægt til det fine og ynde­ful­de som også fyl­der meget i EF’s lydbillede.

Det er også værd at næv­ne, at album­met er fuld af gode melo­di­er, og det skin­ner tyde­ligt igen­nem, at ban­det har arbej­det mål­ret­tet på at und­gå det ano­ny­me, som post-rock gen­ren desvær­re i min optik ofte lider af, og som var med­vir­ken­de til at jeg per­son­ligt blev lidt træt af gen­ren for nog­le år siden efter at have dyr­ket den intenst i et par år.

Album­met ånder også ekstra ved at ind­dra­ge vokal, selv­om den i lan­ge pas­sa­ger for­svin­der og lader instru­men­ter­ne tale for sig selv, så man næsten glem­mer, at det rent fak­tisk er men­ne­sker der frem­brin­ger musik­ken og ikke natu­ren selv. Det bevir­ker, at når voka­len ind­træ­der, føles det som om men­ne­sket og natu­ren for­e­nes på ny.

Giv Cere­mo­nies et lyt herunder.

Dan­ske Scar­let Chi­ves er klar med deres andet album This Is Pro­tection, der byder på mør­ke­re og mere ilde­vars­len­de toner, end det var til­fæl­det på deres selv­be­tit­le­de debutal­bum. Det går dog hånd i hånd med et luf­tigt og sfæ­risk udtryk, som sam­men­lagt giver et kon­trast­fuldt og dra­ma­tisk univers.

Ban­dets lyd pla­ce­rer sig sta­dig mel­lem alter­na­tiv pop og rock, men bru­gen af synt­he­sizer fyl­der en del på det nye album og bidra­ger kraf­tigt til at give den mør­ke­re tone et mystisk skær. Show The Rest har f.eks. noget Hal­lowe­en-agtigt over sig, mens det rent instru­men­tale num­mer Sohn  næsten lyder som et bonusnum­mer på sound­tra­ck­et til den dysto­pi­ske sci-fi-film Bla­de Run­ner. Plud­se­ligt og kortva­rigt flæn­ser san­gen lidt over halvvejs luf­ten i en ekstremt eks­plo­siv ener­gi­ud­lad­ning. Lur mig om det ikke efter­la­der dig blæst bag­over, hvis du ellers har skru­et til­stræk­ke­ligt op for volumen.

Når det kom­mer til Maria Holm-Mor­ten­sens vokal, synes den i for­vej­en at rum­me en natur­lig under­lig­gen­de dyster­hed, der effek­tivt under­støt­ter den over­ord­ne­de mør­ke æste­tik. Det melo­di­ske er tonet end anel­se ned til for­del for kon­cen­tre­re­de stem­nin­ger og over­ord­net et mere sam­men­hæn­gen­de lydu­ni­vers. Det er der­med knapt så til­gæn­ge­ligt som før, her er ingen deci­de­re­de hits, men album­met beløn­ner til gen­gæld i høje­re grad den tål­mo­di­ge lyt­ter, der giver sig tid til at for­dy­be sig.

Ban­det for­tæl­ler selv, at de har skå­ret mere end til benet rent instru­men­talt. Det er såle­des en mere rå og strip­pet lyd i den for­stand at lyd­ef­fek­ter fyl­der langt min­dre. Et godt eksem­pel er den sho­e­ga­ze­de og dag­døm­men­de Some Days Stay, der sæt­ter de uhyg­ge­ska­ben­de vir­ke­mid­ler på stand­by til for­del for en tryg­ge­re og mere opløf­ten­de tone.

SCARLET CHIVES // Some Days Stay from Riot Factory on Vimeo.

Lyset tvin­ger fort­sat mør­ket på flugt på næste skæ­ring Lift og man tror lige at den­ne ten­dens fort­sæt­ter album­met ud, men så halvvejs på slut­num­me­ret Eyes Go Dim, ram­mes vi af en skræm­men­de kraft­fuld tor­den­storm inde­hol­den­de forvræn­get gui­tar og en smadret bas­set synth.

This Is Pro­tection er på trods af sine man­ge uhyg­ge­li­ge stem­nings­bil­le­der fak­tisk et smukt album. Mør­ke ude­luk­ker ikke skøn­hed. Des­u­den er album­met vari­e­ret nok til at fast­hol­de inter­es­sen fra start til slut. Her­med anbefalet!

Scar­let Chi­ves udgi­ver This Is Pro­tection på det nor­ske pla­de­sel­skab Riot Factory, og album­met distri­bu­e­res af Parlophone.

Som en lil­le bonus får du lige Ryt­me­klub­bens remix af The Tim­ber Will Fall. 

Scar­let Chi­ves | Homepage
Scar­let Chi­ves | Facebook