Musik Mig Blidt

 Design: Kili­an Eng

Vi lever i en glo­ba­li­se­ret og post­mo­der­ne ver­den, hvor hju­le­ne dre­jer hur­ti­ge­re og hur­ti­ge­re i et tem­po, der kan være svært at føl­ge med i. I en ver­den i hastig for­an­dring er der sta­digt fle­re og mere kom­plek­se struk­tu­rer i sam­fun­det, som gør det svært at træf­fe kva­li­fi­ce­re­de beslut­nin­ger. Det gør livet uover­sku­e­ligt og uigen­nem­sig­tigt. I mor­gen kan for­ud­sæt­nin­ger­ne for din beslut­ning have ændret sig fuld­stæn­digt. At sam­fun­det er ind­ret­tet på den­ne måde, bety­der at stress efter­hån­den er en udbredt og almin­de­lig fol­ke­syg­dom i vesten.

Jeg vil stop­pe her, inden det udvik­ler sig til en eller anden stor, for­kro­met ana­ly­se eller diag­no­se over vores samtid.

Ikke desto min­dre for­an­le­di­ger den­ne post­mo­der­ne til­stand en ny play­li­ste-serie på Musik Mig Blidt med tit­len Slap nu af!, hvor jeg slår et slag for at træk­ke stik­ket ud, stå af ræset, om ikke andet for en stund, og hen­gi­ve sig til en følel­se af slo­w­mo­tion, rela­tiv men­tal stil­stand, dag­drøm­me­ri, ren­dyr­ket eska­pis­me eller deci­de­ret meditation.

I min evi­ge jagen efter nye musi­kal­ske guld­korn rundt omkring på net­tet og sær­ligt på soundcloud, pop­per der man­ge nye dyg­ti­ge, ukend­te kunst­ne­re op på min radar, og i den­ne jagt væl­ger jeg løben­de kunst­ne­re ud spe­ci­fikt til den­ne afstres­sen­de serie. Fokus­set rent gen­re­mæs­sigt vil være domi­ne­ret af chil­le­de, drøm­men­de elek­tro­ni­ske toner, men også sho­e­ga­ze, ambi­ent og ny-klas­sisk instru­men­tal musik vil være repræsenteret.

Vel­kom­men til Slap nu af! seri­ens før­ste play­li­ste. Jeg håber du vil nyde den!

1. Yosi Hori­kawa — Bubbles
2. Beni­ha­na — Festivals
3. Girraf­fa­ge — Clo­se To Me
4. Bea­con — Bring You Back
5. Pho­ria — Red
6. Fyfe — Solace
7. Shlo­h­mo — Don’t Say No feat. How To dress Well
8. Until The Rib­bon Bre­aks — Pres­su­re (LuQuS Remix)
9. El Per­ro Del Mar — Hold Off The Dawn (Gid­ge Remix)
10. Ghost Loft — Seconds
11. Cali­for­nia Wives — Tokyo (Dif­fe­rent Sle­ep Remix)
12. 40 Winks — Kodak Moment (Long Arm Remix)
13. Mr. Bla­zey — Too good (Demo)
14. Mø — Pil­grim (MS MR Remix)
15. MS MR — Hur­ri­ca­ne (Hazy Moun­tains Remix)
16. MØ — Waste Of Time (Jung­le’s ØH MØ Remix)
17. Bon­dax — All Inside
18. Regi­na — Halu­an Sinut (Kis­ses Remix)
19. Mi and L’Au  — Magic 80 (FRANKLIN REWORK)
20. Stum­ble­i­ne — Fade Into You feat. Stef­fa­loo (Mazzy Star cover)
21. MMOTHS — All The­se Thin­gs (feat. Hol­ly Miranda)
22. Gazel­le Twin — Heartbeat
23. Young Unk­nowns — I’m On Fire (Bru­ce Springs­te­en cover)
24. IO Echo — Ousi­ders (Slow mix)

Aske Bode og Andreas Brixen har nok at gøre med at være hen­holds­vis trom­mesla­ger i Hymns From Nine­veh, Freja Loeb og Mecha­ni­cal Bird og pro­du­cer for Hymns From Nine­veh, The Eclectic Moni­ker og Jet­si Kain. Sam­ti­dig fin­der de dog også tid til at lave musik sam­men under nav­net Bode­brixen, der har udgi­vet tre fuld­læng­de­al­bums siden 2008.

Nu løf­ter de slø­ret for, hvad der ven­ter når de sene­re på året udgi­ver en EP. Vi har at gøre med en alde­les som­mer­mæt­tet sang, som måske har den for­nød­ne kraft til at hol­de liv i det var­me vejr lidt endnu.

San­gen er per­fekt som sound­tra­ck til årets sid­ste bade­dag, som vi nok må erken­de kan være en rea­li­tet meget snart.

Bode­brixen | Soundcloud
Bode­brixen | Facebook
Bode­brixen | Homepage
Bode­brixen | Spotify
Bode­brixen | Wimp

Lon­don Gram­mar er en trio fra Eng­land, som efter alt at døm­me går en ly frem­tid i møde. Der er noget tid­løst og uni­ver­selt smukt over Lon­don Gram­mars musik. De tryl­le­bin­den­de melo­di­er, den nøje afmå­l­te mini­ma­le instru­men­te­ring, pri­mært base­ret på lige dele tin­dren­de gui­tar­strøg a la kol­le­ga­er­ne fra The xx og et rum­klin­gen­de kla­ver, udgør en sær­de­les stærk appel. I lyd­bil­le­det står alle ele­men­ter krystal­klart og er svøbt i en rum­klang, der får det til at lyde, som var det opta­get i en katedral.

Der­u­d­over har ban­det en vir­ke­lig stærk trumf i form af san­ge­r­in­den Han­nah Reid, som med sin sto­re og sår­ba­re stem­me ram­mer en dyb melan­kolsk åre så let som ingen­ting. Den til tider rå des­pe­ra­tion i hen­des stem­me kan ikke und­gå at påvir­ke en.

Den 9. sep­tem­ber udkom­mer debutal­bum­met If You Wait. De føl­gen­de num­re har over­be­vist mig om, at det er en udgi­vel­se, man bør hol­de øje med.

Lon­don Gram­mar — Strong

Lon­don Gram­mar — Wasting My Young Years

Lon­don Gram­mar — Hey Now

For­ny­lig ind­spil­le­de Lon­don Gram­mar et live cover af Chris Isaaks udø­de­li­ge Wick­ed Game. Ståpels siger jeg bare…

Lon­don Gram­mar — Wick­ed Game (Chris Isaak cover — Live At BBC Mai­da Vale)

Vi slut­ter af med et episk remix af Wasting My Young Years fra de mysti­ske Kids Of The Apo­ca­lyp­se. Det kun­ne snildt akkom­pag­ne­re rul­le­tekster­ne i en apo­ka­lyp­tisk sci­en­ce fiction-film.

Lon­don Gram­mar — Wasting My Young Years (Kids of the Apo­ca­lyp­se Remix)

Lon­don Gram­mar | Soundcloud
Lon­don Gram­mar | Facebook
Lon­don Gram­mar | Homepage