Ca. 10 måneder efter de udgav deres debut-EP har Roskilde Festival sendt bud efter dem. Men Navneløs er stadig et relativt ubeskrevet blad. Musik Mig Blidt satte primus motor i bandet, Johan Kruse samt guitarist, Andreas Ledet i stævne på en café i København for at blive klogere på det unge band med det anonymt klingende navn og deres tanker om det, at skulle spille på Danmarks største musikfestival.
MMB: Hvad er jeres musikalske baggrund, og hvordan startede Navneløs?
Johan: Det er måske vigtigt at pointere, at vi er fem i kernebandet – Andreas og jeg, trommeslager Frederik Fogde, Lin Rosenbeck, som synger og bassist Mads Ege. Derudover har vi to cellister med live (Gabriella Silva og Rebecca Silva, red.). Vi siger vi er et 7‑mands band, fordi vi altid performer 7 mand live.
Vi mødte hinanden på Klejtrup Musikefterskole, hvor vi sammen lavede afslutningsprojektet ”Skyggen”, som vores lærere var helt oppe at køre over, selvom det egentlig var lidt uden for de rammer, vi skulle lave projektet indenfor.
Andreas: Jeg kan huske, at en af vores lærere sagde, at den eneste note han havde, var at han var blevet rørt af vores lille musikstykke. Lærerne syntes, vi havde fat i noget rigtigt, og at vi skulle fortsætte med det, også efter efterskolen – og det var selvfølgelig meget motiverende!
Johan: Efter efterskolen mødtes vi og hang ud sammen og prøvede at lave noget nyt og besluttede så året efter i efteråret 2011, at vi ville lave en EP. Studietiden betalte vi af egen lomme.
Men vi anede intet om musikbranchen, så vi fik en mentorordning med noget der hedder Promus (hvad er det?, red.), hvor en fyr, der hedder Jesper Bay (sidder også i Statens Kunstråds musikudvalg, red.), blev vores mentor. Han hjalp os med, hvem vi skulle kontakte i branchen, hvilke platforme vi skulle være til stede på, osv.
Inden albummet overhovedet udkom kontaktede Soundvenue os, fordi de havde hørt vores første single ”Solsikker” på vores Bandcamp. De skrev en sms til os for at høre, om vi kunne komme til København for at lave et photoshoot, fordi de ville have os med i deres ”Det skal du lytte til i efteråret 2012”, hvor vores EP var sat til at udkomme. Vi var bare helt høje over det, for det kom helt ud af det blå. EP’en udkom, og med Soundvenues anbefaling i ryggen, der blev en slags blåstempling af os, fik vi opmærksomhed fra blogs og andre medier og blev anmeldt positivt i bl.a. Berlingske og Gaffa.
Dér tænkte vi, okay vi har måske fat i noget her! Vi spillede nogle få koncerter i efteråret 2012, hvor det i København var for 15 mennesker. Da vi kom igen i februar efter vores single ”Metronord” var udkommet, var der pludselig 150 mennesker! Det var helt fantastisk på så kort tid at gå fra at være helt ukendt og til, at der rent faktisk kom folk for at høre en spille. Generelt har det været motiverende, at vi hele tiden har kunnet mærke, at det vi laver har skabt mere og mere interesse, og det kulminerer nu på Roskilde samme dato (den 30/6, red) som vi fik en en sms fra Soundvenue for et år siden!
Noget andet jeg gerne vil ind på, er at vi er et DIY-band (Do it yourself). Vi gør det hele selv. De tilbud, vi har fået fra pladeselskaber og bookingbureauer, har vi afslået. Vi vil gerne beholde 100% den kreative frihed. Vi vil jo gerne noget indenfor musikken, og alle de kontakter vi får og de erfaringer vi gør os, er guld værd – og så er det skide sjovt!
Andreas: Alt hvad der hedder selve musikken, produktionen, management, booking, artwork og strategier gør vi selv. Det er fedt at kunne holde det inden for egne rækker. At vi ikke er afhængige af nogen.
Johan: Projektet Navneløs bliver også på den måde mere personligt for en.
Andreas: Det er mere et kreativt projekt end ”bare” et orkester. Det er ikke kun et band, hvor man møder op og spiller — man er selv med til at bestemme, hvor projektet styrer hen. F.eks. under dette års SPOT-festival, hvor vi desværre ikke var med i det officielle program, men i stedet arrangerede vores eget pop-up-event, hvor vi hyrede Schultz And Forever, Temple, Maskinvåd og Rowbird, udover os selv – alle sammen upcoming bands. Sådan et event udløste nogle kontakter, fordi folk kom forbi og stoppede op.
MMB: Hvordan er jeres proces, når i skaber ny musik?
Andreas: Vi starter med det instrumentale. Det er som regel Johan, der har en idé, som han viser os. Så kommer vi med nogle kommentarer og så arbejder vi ud fra det. Når vi så har udarbejdet et eller andet, der ligner et nummer, så går vi ind i melodien og teksten, hvor Lin skriver teksten.
Johan: Vi arrangerer og pudser numrene af sammen.
MMB: Hvordan er i kommet frem til at i skulle hedde ”Navneløs”?
Andreas: Vi var igennem en del navne. Lige efter efterskolen hed vi ”le Collectif”, meget fransk og smart. Det syntes vi var lidt åndssvagt, så på et tidspunkt blev det lavet om til We Love You Then, men da vi så sad den sidste aften i studiet, da vi havde lavet EP’en, syntes vi også, det var lidt plat. Vi skulle bruge et navn, vi kunne bruge, nu vi skulle ud med noget seriøst. Det skulle være et dansk navn, fordi vi har danske tekster. Vi endte med to muligheder – ”Navneløs” og ”Uden Navn”, skrev navnene på to sedler og lagde dem i en hat, og så trak Johans lillebror Stinus lod. Han trak Navneløs.
Johan: Og det er vi egentlig rigtig glade for i dag! Det skaber noget opmærksomhed og gør, at folk stiller spørgsmålstegn ved det. Det afspejles også i vores musik. Vores musik er meget åben og stiller egentlig flere spørgsmål, end den giver svar.
Vi har snakket meget om, hvem vi er som band. Det vi egentlig tager udgangspunkt i, er at prøve at beskrive vores generation. Vi har fået alting foræret hele livet. Vi har alle muligheder, men er er også konstant søgende efter kærlighed og forståelse i vores generation, og det er dét vi forsøger at ramme i vores musik.
Andreas: Det er som om, alle veje ligger åbne, men man kan ikke rigtig finde sin egen vej. Der er en søgen efter identitet, men man bliver et individ i mængden. Det afspejler sig på en måde også i ”Navneløs” – det er noget anonymitet forbundet med det og noget mangel på identitet, som er et moderne fænomen.
MMB: Det synes jeg, samtidig dækker meget godt, hvad der ligger bag jeres musik, men hvordan ville i selv karakterisere jeres lyd?
Johan: Det er en slags eksperimenterende rock. Vi tager meget udgangspunkt i noget abstrakt.
Andreas: Der er meget store spring fra store My Bloody Valentine-agtige lydflader og støjrock-guitar ned til nedbarberede cello-passager. Vi eksperimenterer på den måde med dynamikken.
MMB: Hvad er jeres inspirationskilder udover My Bloody Valentine?
Andreas: Vi er 7 mand, der hører vidt forskellige ting og mange forskellige bands tilsammen. Derfor griber vi mange steder fra, så det kan være svært at spore, hvor inspirationen oprindeligt kommer fra. Men det er alt fra Under Byen, Choir of Young Believers, Efterklang og Chimes & Bells til David Bowie, Lars H.U.G. og Sonic Youth og som sagt My Bloody Valentine.
MMB: Da jeg så jer fremføre nummeret Verdens ende på Ideal Bar slog det mig, at Lin (forsanger, red.) bevæger sig primært mellem det sårbare og kraftfulde/episke – og endda over i det sexede, jazzede og forførende. Er det bevidst, at hun bevæger sig mellem disse forskellige udtryk?
Johan: Det er noget vi tænker meget over, at ikke vil binde os til én måde at udtrykke os på, både i musikken, teksterne og den måde Lin fremfører det på. Det her med at kunne favne bredt, så det ikke bliver kedeligt at lytte til, er vigtigt for os.
Andreas: Den måde Lin kan veksle mellem at synge på forskellige måder, nogle gange skrøbeligt, andre gange bombastisk er også en parallel til det instrumentale – nogle gange er der blot to celloer, der spiller og andre gange er der bare fuld hammer på alle forstærkerne. Ved Verdens Ende er et legende nummer, i versene er det helt nedbarberet og spinkelt. Tit når vi spiller det live, opstår der den her akavet stilhedsperiode, fordi der er nogle breaks, hvor der ingen lyd er, og publikum bliver sådan helt: ”…Hvad sker der nu?” Og så giver Lin og bandet den omvendt totalt gas i omkvædet! Den dynamik er meget spændende!
MMB: Lad os snakke lidt om Roskilde. Hvordan er det at skulle spille på Roskilde Festival som et så relativt nyt band?
Andreas: Det er sgu et okay job…sagt på jysk! (alle griner!)
Johan: Da du lavede, den der anbefaling af os til Roskilde Festival, der var vi henrykte! (Roskilde Festivals OnStage kampagne, red. Se link: http://www.youtube.com/watch?v=pwtU-5bYfWY&feature=youtu.be) Vi var sådan, hvad betyder det her? Har det faktisk en betydning for, hvad Roskilde booker? Tager de det seriøst?
Så gik der en uge, så fik jeg en mail fra dem. Jeg havde været i byen aftenen før, hvor jeg mødte Mads fra bandet og andre, der spurgte, om jeg troede, vi skulle spille på Roskilde. Jeg slog det hen med et ”ahh rolig nu, nu må vi se, det tror jeg virkelig ikke.” Morgenen efter modtog jeg mailen, hvor der stod, om vi ville spille på Roskilde Festival den og den dato, det og det sted, osv. Jeg ringede med det samme rundt til alle i bandet.
Andreas: Det var bare et totalt chok for os alle sammen! Jeg ved ikke, om det er gået helt op for os endnu.
Johan: Vi turde ikke tro på det, før det var offentliggjort. Hvad nu hvis det var en joke? Det ville være frygteligt! Det var fuldstændigt overvældende og svært at beskrive!
MMB: Har i været på festivalen før som gæster?
Andreas: Ja, undtagen vores bassist, Mads Ege. Der er meget fedt for ham, at han får lov til at spille på festivalen før han overhovedet er i campen!
Johan: Vi er store fans af festivalen. Den mangfoldighed og det lineup, de præsenterer hvert år, er fantastisk.
Andreas: De har i modsætning til større festivaler, som f.eks. Northside, et fantastisk talent til at gribe fat i nogen mindre til mellemstore navne, som man 2–3 år senere ser som topnavne andre steder. F.eks. et band som Daugther, der spillede Roskilde for nogle år siden, hvor de var ukendte og nærmest ikke havde udgivet noget endnu. 2–3 år senere spiller de en udsolgt koncert på Store Vega i København. De spotter mange talenter, og på den måde er det også en blåstempling af os, at de tager os ind. Det er kæmpe stort!
MMB: Hvordan har i forberedt jer på Roskilde Festival?
Johan: De sidste tre dage har vi øvet fra 10 morgen til 10 aften.
Andreas: Vi øver med blødende fingre og blødende ører! Det har været intenst!
Johan: Vi har normalt to cellister med live, men fordi de ikke kunne spille med til sommerens festivaler, har vi fået pianist Peter Sabroe og vores producer Asger Christensen, der har Aarhus Lydstudie med på violin, og han laver også noget støj med pedaler.
Vi har både øvet vores performance, men også skrevet nye numre, som aldrig er hørt før og prøvet at få settet til at hænge rigtig godt sammen, sådan at det egner sig til festivalen. På spillestederne har vi førhen kunnet gøre noget helt stille, men det bliver sværere at få til at fungere på Roskilde. Det bliver et mere rocket show.
Andreas: Måske knap så dynamisk, men til gengæld bliver de ”store” passager større og vildere. Vi satser på at udnytte, at det er en kæmpe scene, vi spiller på, så vi spiller højere, mere rocket og mere bombastisk.
Johan: Nogle af numrene bliver opført på en helt ny og anderledes måde, men mere tør vi ikke løfte sløret for lige nu.
MMB: Hvad skal i selv høre på Roskilde Festival?
Andreas: Jeg vil rigtig gerne høre Efterklang, Ice Age, Sigur Rós og When Saints Go Machine, der alle spiller på Arena lørdag den 6. juli. Det bliver også mega fedt at se Frank Fairfield, der spiller på Gloria om torsdagen. Han er en country-fyr, der har også har spillet med bl.a. Jack White (og Fleet Foxes, red.).
Johan: Jeg glæder mig meget til Thurston Moore med sit nye projekt Chelsea Light Moving. Han har været med til at grundlægge Sonic Youth og én af mine største guitaristhelte. Ellers glæder jeg mig til at Kraftwerk og Black Rebel Motorcycle Club. Så er der også Henry Rollins, en gammel punklegende i bandet Black Flag, der laver spoken words på fire forskellige scener, fire dage i træk.
MMB: Hvad skal der ske for jer efter Roskilde? Andre festivaljobs? Er der en LP på vej?
Johan: Vi skal spille på New Note festival i Hillrød, Skanderborg Festival og et par flere i sensommeren, som vi ikke kan offentliggøre endnu.
Vi skal også mødes et par uger i sommerferien og skrive nyt materiale til vores LP, som vi skal indspille til september/oktober, og den udkommer i starten af 2014.
Det bliver fantastisk nu her, hvor Lin og Andreas bliver færdig med gymnasiet og kan fokusere 100 % på det her.
Navneløs spiller på Pavilion Junior, søndag den 30. juli, kl. 16.00.
Navneløs | Bandcamp
Navneløs | Facebook
Navneløs | Spotify
Navneløs | Wimp
Follow Me!