15 jun
2013

MONEY

money

At et band spil­ler udsolg­te kon­cer­ter trods en meget begræn­set onli­ne til­ste­de­væ­rel­se og før en ene­ste før­stesing­le er udgi­vet, er lidt af en bedrift og et meget hånd­gri­be­ligt tegn på, at et band kan noget sær­ligt. Engel­ske MONEY har det sene­ste års tid spil­let i en ræk­ke kir­ker og ned­lag­te byg­nin­ger i hjem­lan­det og har på kort tid fået en tro­fast fanska­re. Og ban­det har da også vit­ter­ligt fat i den lan­ge ende.

MONEY ynder at spil­le i net­op kir­ker, hvil­ket giver god mening, idet for­san­ger Jamie Lees tek­ster har en spi­rutu­el dimen­sion og kred­ser om eksi­sten­ti­el­le og filo­so­fi­ske spørgs­mål, her­un­der Guds eksi­stens eller man­gel på sam­me. Ban­det har ikke et vide­re opti­mi­stisk blik på ver­den, som den ser ud i dag og har i for­læn­gel­se her­af beskre­vet sig selv som et dysto­pisk kor. Des­u­den er ban­dets lyd stor og majestætisk i den for­stand at den, også i stu­di­e­ind­spil­let form, er fyldt med en kated­ral­lig­nen­de rum­klang. Rent instru­men­talt er det, i mod­sæt­ning til hvad man ud fra den fore­lø­bi­ge beskri­vel­se skul­le tro, holdt ret enkelt. Det bety­der, at toner­ne får lov at hæn­ge i rum­met med plads til lyt­te­rens egen reflek­sion og fordybelse.

Jamie Lee har en ner­ve og alvor i sin stem­me som er svær at ryste af sig. Dens klang lyder som om, han på sam­me tid syn­ger om ver­dens for­fald og på veg­ne af tusind fru­stre­re­de og ulyk­ke­li­ge sjæ­le fra bun­den af en udslukt vulkan, hvor han selv står ensom og for­ladt med blø­de­n­de hjerte.

Blu­e­bell Fields er anden sing­le fra det­te ekstremt loven­de firklø­vers hånd. Den hand­ler om en venin­de, der en som­mer gik ind på en mark af klok­ke­hy­a­cin­ter i Nor­dir­land og blev så over­væl­det af synet, af far­vens ren­hed, og den har­moni hun føl­te, at hun begynd­te at tale i tun­ger, selv­om hun ikke er spor reli­gi­øs. På sam­me måde som musik er et abstrakt sprog, der kan for­mid­le de følel­ser natu­ren væk­ker i os, som ikke kan kom­mu­ni­ke­res logisk med ord.

MONEY — Blu­e­bell Fields

 

So Long (God Is Dead) var før­ste offi­ci­el­le sing­le, der udkom for et års tid siden. Num­me­ret hand­ler om den for­vir­re­de og mis­for­stå­e­de spi­ri­tu­a­li­tet, der her­sker i den moder­ne vest­li­ge ver­den i dag og der­med mang­ler. Noget som Jamie Lee tror er på vej til at ændre sig i takt med, at folk i til­ta­gen­de grad bli­ver mistæn­ke­li­ge over­for den mate­ri­el­le ver­den og bli­ver kul­tu­relt væk­ket, godt hjul­pet på vej af den nye kunsts til­skyn­del­se til at gøre oprør mod den bestå­en­de ver­dens mate­ri­el­le indret­ning og ensretning.

MONEY — So Long (God Is Dead)

 

I’ll Be The Night er b‑siden til So Long (God Is Dead) og er også en stærk sag. 

MONEY — I’ll Be The Night

 

Der­u­d­over har MONEY lagt nog­le end­nu ikke offi­ci­elt udgi­ve­de num­re online.

MONEY ‑Who’s Going To Love You Now

 

MONEY — The Sea

 

MONEY — Good­night London

 

Der­u­d­over har ban­det ind­spil­let to fan­ta­stisk gri­ben­de ses­sions hos Day­t­rot­ter og The Ama­zing Ses­sions, hvor der også er fle­re uud­gi­ve­de numre.

Ama­zing Ses­sion playlist:

1. Bla­ck
2. Good­bye London
3. Hold Me Forever
4. Let­ter To Yesterday
5. So Long (God Is Dead)

 

Her er lin­ket til ses­sio­nen hos Day­t­rot­ter: http://www.daytrotter.com/#!/concert/money/20055644–37382860&playerLoadAndPlayTrack=49094246

 

Til sidst får du lige en nøgen aku­stisk ver­sion af Good­bye Lon­don fra fran­skeLa Blogotheque:

Money | Good­night Lon­don | A Take Away Show from La Blog­o­t­heque on Vimeo.

 

Der er her­med i den grad lagt i ovnen til ban­dets før­ste LP The Sha­dow Of Hea­ven, der udkom­mer den 26. august på det gode pla­de­sel­skab, Bel­la Union.

 

MONEY | Soundcloud
MONEY | Homepage
MONEY | Facebook

14 jun
2013

KIll J

kill j2

Jeg elsker, når jeg mod­ta­ger et tra­ck, der blæ­ser mig bagover!

Dan­ske KIll J har net­op sendt mig deres før­ste sing­le, Pho­e­nix. Og det er en ren uppercut af et num­mer! Knivskarp elek­tro­pop­pet pro­duk­tion med spid­se kicks og klap, en syret kæde­ag­tig lyd i bag­grun­den, dybt run­gen­de og sfæ­ri­ske klang­fla­der og ikke mindst en spæn­den­de kvin­de­vo­kal med flot­te vibre­ren­de krus­nin­ger og et touch af R&B.

kill j

Det er køben­havn­ske Good Tapes Records, der har sig­net KIll J, men jeg kan desvær­re ikke for­tæl­le mere om, hvem der står bag det­te nye pro­jekt, da der end­nu ikke fore­lig­ger yder­li­ge­re info til­gæn­ge­ligt nogen ste­der. Men hvil­ken før­ste single!

KIll J | Facebook
KIll J | Twitter
KIll J | Soundcloud

9 jun
2013

Scaret Chives udgiver ny single

Scarlet_Chives_Press_Pic_2013_low_res

Scar­let Chi­ves stod bag en af de mest inter­es­san­te dan­ske udgi­vel­ser i 2011 med deres selv­be­tit­le­de debutal­bum. Nu er de klar med en ny sing­le, The Tim­ber Will Fall med den mindst lige­så stær­ke b‑side In A Gro­und Floor Apart­ment.

Sing­len er en for­lø­ber til ban­dets andet album, This Is Pro­tection, der udkom­mer sep­tem­ber 2013 på det nor­ske pla­de­sel­skab Riot Factory.

The Tim­ber Will Fall dri­ves fremad af især den repe­ti­ti­ve bas og den takt­fa­ste trom­men. Til sam­men dan­ner de en lidt ilde­vars­len­de lyd, der under­støt­tes af Maria Holm-Mor­ten­sens dra­ma­ti­ske vokal. Det hele blø­des en smu­le op af en opti­mi­stisk lyden­de gui­tar, men til sidst kul­mi­ne­rer det hele i et bom­ba­stisk støj-inferno.

Om den­ne før­ste sing­le for­tæl­ler Maria:

Det er den sang, der stik­ker mest ud på album­met. Den er meget stak­ke­ret og uhyg­ge­lig. Der er ikke så meget vokal på num­me­ret, og den er ikke så melo­disk båret som de andre san­ge, men for os repræ­sen­te­rer den pla­den bedst med stem­nin­gen, der lig­ger og ulmer – den sam­me stem­ning som gen­nem­sy­rer hele pla­den. Uhyg­ge­lig, men lun.”

San­gen behand­ler des­u­den et gen­nem­gå­en­de tema på det kom­men­de album, nem­lig at andre men­ne­sker er vig­ti­ge og erken­del­sen af, at man i livet ikke altid kan kla­re sig selv.

B‑siden In A Gro­und Floor Apart­ment er mere melo­disk båret og har en kla­re­re frem­drift. Net­op af dis­se grun­de og for­di Maria Holm-Mor­ten­sens særeg­ne vokal får lov at udfol­de sig fuld­stæn­digt her, kan jeg rent fak­tisk bed­re lide det­te nummer.

 

Scar­let Chi­ves | Homepage
Scar­let Chi­ves | Facebook

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!