23 apr
2013

Trivial Shields

tumblr_mdu2s0FqR91qdzqr2

Tri­vi­al Shields er et spæn­den­de nyt bekendt­skab, der lige har udgi­vet sin før­ste sing­le Came­lot fra en kom­men­de EP, Invi­sib­le Win­ter.

San­gen har en varm, drøm­men­de og hyp­no­tisk lyd, per­fekt som sound­tra­ck til en lun for­års­dag. Det asi­a­tis­kly­den­de instru­ment, der intro­du­ce­res før­ste gang lidt efter de to minut­ter spi­cer det hele op og er en væsent­lig årsag til san­gens var­me. Dét og så man­den bag det hele, Chri­sti­an Car­pen­ters vokal.

Chri­sti­an Car­pen­ter er fra Oakland, Cali­for­ni­en, men er for tiden bosat i Istan­bul, hvor han laver eks­pe­ri­men­te­ren­de musik i sit sove­væ­rel­se, inspi­re­ret af rej­se og even­tyr og ekstase.

Tri­vi­al Shields | Soundcloud

Tri­vi­al Shields | Facebook

Tri­vi­al Shields | Bandcamp

 

 

 

 

21 apr
2013

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

tumblr_lnvnc1YIXN1qb7j4io1_1280

Lad mig præ­sen­te­re et band med et navn, jeg tror må være det læng­ste end­nu på Musik Mig Blidt: We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself.

WATWFTCTKIS består af fire med­lem­mer, Mads Kin­nerup Jør­gen­sen, Julie Chri­sti­an­sen, Mar­tin Brun­b­jerg Ras­mus­sen og Las­se Jacob­sen, og både navn og musik udsprin­ger af en fasci­na­tion af filo­sof­fen og fysi­ke­ren Carl Sagan.

Sel­ve nav­net er taget fra slut­nin­gen af det­te Carl Sagan citat:

The sur­face of the Earth is the sho­re of the cos­mic oce­an. On this sho­re, we’ve lear­ned most of what we know. Recent­ly, we’ve waded a litt­le way out, may­be ank­le-deep, and the water seems invi­ting. Some part of our being knows this is whe­re we came from. We long to return, and we can, becau­se the cos­mos is also wit­hin us. We’re made of star stuff. We are a way for the cos­mos to know itself.

Ene­ste for­skel er at det ube­stem­te “a” er skif­tet ud med det bestem­te “the”. Måske et udtryk for selv­til­lid? I givet fald har de efter min mening noget at have det i.

Jeg hav­de en lil­le snak med Mads fra WATWFTCTKIS om, hvad det er ved Carl Sagans tek­ster og ide­ver­den, der inspi­re­rer dem, og hvor­dan det har smit­tet af på ban­dets musik og lydæstetik.

Mads for­tæl­ler:

Nøg­len til vores Carl Sagan inspira­tion er hans kon­cept omkring inter-galak­tisk kær­lig­hed. Hans måle­stok for civi­li­sa­tion er bevidst­hed. Der­for syn­tes vi at cita­tet We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself er så uen­de­ligt smukt. Det skal for­stås sådan, at han betrag­ter de mest udvik­le­de kul­tu­rer eller civi­li­sa­tio­ner som sam­fund, hvori der fin­des den stør­ste bevidst­hed omkring hvor uen­de­lig lil­le men­ne­ske­he­den er i et uni­vers som er uen­de­ligt stort. Det er alt­så et ydmygt prin­cip, som aller­bedst beskri­ves i det her citat:

”Ini­ti­al­ly our loy­al­ties were to our­sel­ves and our imme­di­a­te family, next, to bands of wan­de­ring hunter-gat­he­rers, then to tri­bes, small sett­le­ments, city-sta­tes, nations. We have bro­a­de­ned the circ­le of tho­se we love. We have now orga­nized what are modest­ly descri­bed as super-powers, which inclu­de groups of peop­le from diver­gent eth­nic and cul­tu­ral back­gro­unds wor­king in some sen­se toget­her — sure­ly a huma­nizing and cha­ra­cter buil­ding expe­ri­en­ce. If we are to sur­vi­ve, our loy­al­ties must be bro­a­de­ned furt­her, to inclu­de the who­le human com­mu­ni­ty, the enti­re pla­net Earth. Many of tho­se who run the nations will find this idea unplea­sant. They will fear the loss of power. We will hear much about trea­son and dislo­y­alty. Rich nation-sta­tes will have to sha­re their wealth with poor ones. But the choi­ce, as H. G. Wells once said in a dif­fe­rent con­te­xt, is clear­ly the uni­ver­se or nothing.” 

Han fik over­talt Nasa til at tage det her bil­le­de (http://earthbydavidbrin.pbworks.com/w/page/15607669/TheLogo) med Voy­a­ger 1 son­den. Det under­stre­ger hans poin­te i en helt ekstremt prag­ma­tisk manér, som vi mener er eksemp­let på den ypper­lig­ste æste­tik! Nem­lig at jor­den er så ufat­te­lig lil­le, og vi har ingen anden mulig­hed end at ind­gå soli­da­risk i fæl­les­ska­ber med hin­an­den, ellers er vi dømt til at dø ale­ne — for der er ingen andre end os og kun os! 

Hvor­dan det her hæn­ger sam­men med vores musik?! Først og frem­mest for­di musik er eksta­tisk og tran­ce! Vi håber at folk bli­ver rørt af noget gud­dom­me­ligt, når de hører os live! Det er den ople­vel­se, vi selv har når vi spil­ler live. Vi har ople­vel­sen af at glem­me alt und­ta­gen det at være en del af et fæl­les­skab omkring vores musik. Alt­så er vi alle sam­men opløf­te­de ind i et andet bevidst­heds­lag, hvor vi i en stund er bevid­ste om hvad kos­mos er! — We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself.

Det er alt­så et intel­li­gent og intel­lek­tu­elt lag af tran­ce musik vi udfor­sker. En gen­re som desvær­re er ble­vet syno­nym med vir­ke­lig dår­lig smag. Dog ser vi et stort filo­so­fisk potien­ti­a­le i den sindstilsand den frembringer.”

 

Efter det­te filo­so­fi­ske ind­s­park, føler jeg det er min jour­na­li­sti­ske opga­ve, at brin­ge bevidst­heds­la­get ned på et mere jord­nært niveau igen. Hvor­dan lyder noget, der er inspi­re­ret af en så abstrakt tæn­ken­de per­son helt kon­kret? Det lyder af intel­li­gent, legen­de tech­no med pop­pe­de og drøm­men­de ele­men­ter. Bun­den bli­ver fyldt godt og grun­digt ud af tun­ge Roland TB-303 bas­sli­nes (legen­da­risk key­bo­ard fra 80’erne) og i top­pen glim­ter tik­ken­de hihats, klok­ke­ag­ti­ge samp­les, bru­sen­de ambi­en­te klang­fla­der og ikke mindst Julies svæ­ven­de voka­le hook­li­nes, der giver asso­ci­a­tio­ner til den måde Kirsti­ne Stub­be Teg­l­b­jærg (Blue Foun­da­tion) syn­ger på.

Af og til bru­ger ban­det også vokal­samp­les af Carl Sagan, f.eks. i Uni­vers, hvor hans stem­me i skif­ten­de tone­le­je mes­ser orde­ne “Tom Cru­i­se”! Sho­e­ga­ze, tran­ce og acid kan også spo­res gen­re­mæs­sigt i kraft af ban­dets for­kær­lig­hed for repe­ti­tion, som resul­te­rer i tran­ce­ag­ti­ge til­stan­de hos lyt­te­ren. Selv bru­ger WATWFTCTKIS beskri­vel­sen “sha­man-mes­sen­de” og det er ikke skudt helt forbi.

Tre num­re har ban­det i skri­ven­de stund lagt onli­ne, der demon­stre­rer ovenstående:

 

Jeg bad Mads fra WATWFTCTKIS, om at uddy­be deres lydæ­ste­ti­ske præferencer:

“Vores idé var at lave noget helt nyt. Vi er træt­te af, at folk har den her opfat­tel­se af, at god elek­tro­nisk musik skal være lavet på den nye­ste serie af Mac­books, før det vir­ker. Vores pro­jekt er alt­så lige så meget også et oprør mod den her 00’er mini­ma­lis­me inden­for elek­tro­nisk musik i Dan­mark. Alting er ble­vet meget pole­re­ret inden­for elek­tro­nisk musik og de ting som ikke er pole­re­re­de ten­de­rer mod dår­lig smag, såsom dub­step og diskotekstekno. 
Alt­så befin­der vi os hver­ken i ska­ren af Tren­te­møl­ler­hip­ste­re og hel­ler ikke i flok­ken af tram­plyt­te­re, men et intel­li­gent sted midt imel­lem. Og så alli­ge­vel hel­ler ikke midt imel­lem. Det er et helt andet sted. Der­for valg­te vi at købe en mas­se gear, som er for nyt til at være vin­ta­ge men for gam­melt til at være cool. Alt­så en mas­se digi­ta­le synthts, samp­le­re og trom­me­ma­ski­ner fra 90erne, som kan erhver­ves for ingen pen­ge på diver­se hjem­mesi­der og loppemarkeder.”

 

Bil­ligt udstyr eller ej. Efter min mening har We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself fat i den lan­ge ende med de tre demo­er, den­ne arti­kel har præsenteret.

 

19 apr
2013

Houses — A Quiet Darkness

Houses

Når jeg lyt­ter til Hou­ses nye album A Qui­et Dark­ness, slår det mig, hvor­for jeg har den­ne blog. Album­met reso­ne­rer så dybt med mit væsen og bevæ­ger mig følel­ses­mæs­sigt i en sådan grad, at jeg fry­der mig over, at jeg har den­ne plat­form, så det for­hå­bent­lig kan nå ud til nogen der­u­de, der ellers aldrig vil­le stø­de på det.

Album­met er meget hel­støbt og rum­mer egent­lig den sam­me gen­nem­gå­en­de grund­fø­lel­se af melan­ko­li og nostal­gi. Over­ord­net for­tæl­les histo­ri­en om et par, der søger efter hin­an­den i et post-atom­krafts-under­gangs­ce­na­rio, der har skilt dem fra hin­an­den. Denne blå grundt­o­ne gen­nem­sy­rer hele albummet. 

Dexter Tort­o­ri­el­lo og Megan Mes­si­na, som Hou­ses består af, dan­ner i vir­ke­lig­he­den par, så måske har deres følel­ser for hin­an­den været et udgang­punkt for inspira­tion i det sce­na­rio, at vores ver­den rent fak­tisk befandt sig i en post-apo­ka­lyp­tisk vir­ke­lig­hed. Album­met er også inspi­re­ret af og til dels skabt i spø­gel­ses­by­er og for­lad­te huse langs den cali­for­ni­ske Hig­hway 10. En stor del af per­kus­sio­nen består af sam­p­le­de lyde fra dis­se men­ne­ske­tom­me huse, f.eks. lyde fra lys­kon­tak­ter, tram­pen på gulv­bræd­der, fejen­de kost og så i øvrigt den ambi­en­te støj, der føl­ger med, når man opta­ger i “vir­ke­li­ge” miljøer.

Man får en for­nem­mel­se mil­jø­ets afsmit­ning på den ende­lig lyd i den­ne tea­ser for albummet:

 

Det­te omhyg­ge­li­ge arbej­de med album­mets små detal­jer har båret frugt. Det lydu­ni­vers par­ret har byg­get op frem­står meget orga­nisk på trods af, at der også er brugt man­ge elek­tro­ni­ske vir­ke­mid­ler. Læg der­til både Dexters og Megans luf­ti­ge, indadsku­en­de voka­ler og kla­gen­de, dram­ti­ske gui­tarklan­ge, og du får et udtryk, der går op i en høje­re enhed og hen­sæt­ter dig i drøm­men­de til­stand af roman­tisk nostalgi.

Her er et par eksemp­ler fra albummet:

 

 

De stær­ke­ste num­re er i kro­no­lo­gisk ræk­ke­føl­ge: Begin­ningsThe Beauty Sur­ro­unds, The Tired Moon, Car­rion, What We Lost, Ten­der­ly og titelnum­me­ret A Qui­et Darkness.

Men giv hele album­met et lyt via Soundcloud. Med Hou­ses ege­ne ord: “Throw some headp­ho­nes on and may­be just lay down and listen to it in the dark or with someo­ne you love.”

 

Eller via Wimp eller Spotify:

 

Hou­ses debutal­bum All Night fra 2010 kan også varmt anbe­fa­les. Album­met er ind­spil­let i en hyt­te på Hawaii, hvor Dexter og Megan bore­de i en peri­o­de, iso­le­ret fra stor­by­li­vet. Dis­se to chil­le­de per­ler er her­fra og er blandt mine 2010 favo­rit­ter. De har et stær­ke­re elek­tro­nisk præg og en mere som­mer­lig vibe — sik­kert pga. de ekso­ti­ske omgi­vel­ser, der omgav dem under tilblivelsen.

Hou­ses — End­less Spring

Hou­ses — End­less Spring

Hou­ses — Soak It Up

Hou­ses — Soak It Up

 

Bonus: remixet ver­sion af The Beauty Sur­ro­unds begå­et af Easy girl.

 

Hou­ses | Homepage
Hou­ses | Facebook
Hou­ses | Soundcloud

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!