6 apr
2013

Blaue Blume

blaue blume

Foto: Dani­el Schriver

Hvor kom de her dan­ske dren­ge, der kal­der sig Blaue Blu­me lige fra? Ud af det blå har et enkelt num­mer, On New Years Eve, ramt net­tet. Og det har ramt det hårdt! Fle­re sto­re uden­land­ske blogs og radio­sta­tio­ner har på kort tid taget num­me­ret til sig, og det fort­sæt­ter med spre­de sig som en steppebrand.

Og det er ikke så mær­ke­ligt, for det er et ret impo­ne­ren­de før­ste num­mer, som Blaue Blu­me har kre­e­ret. At døm­me her­ef­ter bevæ­ger ban­det sig inden­for intel­li­gent, avant­gar­di­stisk pop i sam­me bold­ga­de som lands­mæn­de­ne When Saints Go Machine. Ikke mindst når det kom­mer til de to bands’ for­san­ge­re. Blaue Blu­mes for­san­ger Jonas Smit­hs vokal min­der om When Saints Go Machin­es Niko­laj Manu­el Von­silds vokal i spænd­vid­de og dra­ma­ti­ske frem­fø­rel­se, græn­sen­de til det tea­tral­ske. Den er intet min­dre end vir­tuos! Der er så man­ge vibre­ren­de nuan­cer i hans stem­me, at den er et stu­die værd i sig selv. Ube­svæ­ret veks­ler han mel­lem fal­set og baryton. Læg f.eks. mær­ke til san­gens aller­sid­ste tone, som effek­tivt demon­stre­rer Jonas Smit­hs flot­te baryton.

 

San­gen er nær­mest todelt og viser to for­skel­li­ge drøm­men­de udtryk. Før­ste halv­del er til­ba­ge­læ­net chil­let med sitren­de gui­tar­strøg, hånd­pluk­ket gui­tar og sim­pelt slagtøj i bag­grun­den. I anden halv­del skyl­ler en rum­klin­gen­de gui­tar ind over en for der­ef­ter i tæt sam­ar­bej­de med Jonas Smit­hs vokal at sæt­te kurs direk­te mod høje­re luftlag.

Vir­ke­lig inter­es­sant og medri­ven­de før­ste udspil fra Blaue Blu­me, som vi sik­kert kom­mer til at høre meget mere til.

Blaue Blu­me | Soundcloud
Blaue Blu­me | Facebook
Blaue Blu­me | Bandcamp

4 apr
2013

Eksklusivt lyt: To nye sange fra Boho Dancer

boho-551x550

Boho Dan­cers nye album Gemi­ni udkom­mer man­dag den 8. april, og jeg har fået æren af, at præ­sen­te­re Musik Mig Blidts læse­re for to nye san­ge fra album­met inden da helt eks­klu­sivt. Noget, jeg er meget glad for at få mulig­he­den for!

Jeg har smu­ge­lyt­tet til album­met, som inde­hol­der i alt 11 san­ge, og jeg kan godt afslø­re, at det er et stærkt album, der vin­der ved gen­lyt. Der­med ind­fri­er trio­en de for­vent­nin­ger, som er opbyg­get til dem siden de vandt P3’s Kar­ri­e­re­Ka­no­nen i 2011 og udgav EP’en Fur­ry Skin i 2012, der kaste­de en pris for ”Best Alter­na­ti­ve Act” til Under­gro­und Music Awards af sig.

Den fol­ke­de udtryk på en nor­disk klang­bund, som var ken­de­teg­net ved Fur­ry Skin er intakt. Ida Wenø­es over­be­vi­sen­de vokal er lige­le­des sta­dig ner­ven i musik­ken med dens effek­ti­ve veks­len mel­lem sårbar­hed og kraft­fuld­hed — og indi­mel­lem også deci­de­ret vildskab.

Det kan man f.eks. høre på den ene sang, jeg har fået lov at afslø­re, Wai­ting On A Sum­mer (Never To Come), som efter min mening inde­hol­der alle tre karak­ter­træk i løbet af de lidt over fem minut­ter, den varer.

Boho Dan­cer — Wai­ting On A Sum­mer (Never To Come)

Wai­ting On A Sum­mer (Never To Come)

Ida for­tæl­ler om san­gens tilblivelse:

San­gen blev til en meget kold vin­ter­dag, og natur­lig­vis var længs­len mod som­me­rens var­me strå­ler ret pres­se­ren­de. Kong Vin­ter hav­de lagt sine klam­me isen­de hæn­der på min krop og jeg søg­te mod sangskriv­nin­gens trøst ved et fly­gel på Engels­holm højsko­le, hvor sne­en hav­de afskå­ret mig fra resten af ver­den. Det var mørkt, og jeg var mørk.

San­gen hand­ler om udlængsel og vemod, om util­stræk­ke­lig­hed og lam­mel­se. Det er det ene­ste num­mer, jeg har skre­vet på kla­ver, som vi har brugt live i Boho Dan­cer, og det er efter­hån­den ret gam­melt, men jeg er vild med den styr­ke og gal­skab den har. Jeg har vir­ke­lig mulig­hed for at bre­de mig helt ud sam­men med de enk­le dunk­le akkor­der der for mig kan lede tan­ker­ne hen på et Nick Cave’sk univers.”

 

Det andet num­mer, jeg har fået lov at præ­sen­te­re med tit­len The Clerck, er en røren­de, ned­dæm­pet affæ­re, som har en ret spe­ci­elt funk­tion og effekt live — noget jeg var så hel­dig at ople­ve, da Boho Dan­cer spil­le­de på Ide­al Bar for nog­le måne­der siden. Læs neden­for for at bli­ve klogere.

Boho Dan­cer — The Clerck

The Clerk

Ida for­kla­rer om sangen:

Den kære clerk der syste­ma­ti­se­rer dit væsen. Træk­ker tæp­pet væk under dig og siger: Sådan her er du! Jeg har altid haft det lidt svært ved, at andre skul­le gøre sig klo­ge på mig, jeg har tit følt, at jeg er ble­vet angre­bet, når folk har sagt sin mening om mig i den tro, at de ken­der mig. Men når man lige gra­ver lidt under lage­ne i den­ne sang, må man jo spør­ge sig selv hos hvem, pro­ble­met lig­ger? Er det hos besku­e­ren eller det besku­e­de men­ne­ske og dets egen selvopfattelse?

For i vir­ke­lig­he­den hand­ler det om accept, det hand­ler om at være god nok, og til sidst i san­gen kræn­ger jeg da også mit lil­le hjer­te ud, jeg flår det op og leger med dob­belt­be­tyd­nin­gen af “like me” — “lige­som mig” og spørgs­må­let “do you like me” — “kan du lide mig?”, en ting vi har brugt live til at bry­de væg­gen mel­lem os og publi­kum. Jeg går ud blandt publi­kum til toner­ne af sta­ka­to stry­ge­bas og gui­tar og syn­ger uden mikro­fon. Det kan vir­ke ret pro­vo­ke­ren­de på nog­le folk, da man bry­der deres inti­mi­tets­fæ­rer — men det er også hen­sig­ten. Boho Dan­cer er ikke ble­vet sat på den­ne jord for at pak­ke tin­ge­ne ind i cel­lo­fan med lyse­rødt bånd.  Jeg har end­nu ikke prø­vet at folk siger “noooo” til mit “do you like me?”, men jeg ven­ter sta­dig­væk på det sker engang.”

 

Til Idas spørgs­mål “do you like me” har jeg et meget klart svar: Ja, for helvede!

 

Fang ban­det live på deres forårsturné:

02.05 — Sla­gel­se Musik­hus, Slagelse
05.05 — Temp­let, Lyng­by (m/ HighasaKite)
08.05 — BETA, København
16.05 — Radar, Aarhus
17.05 — Huset, Aalborg
18.05 — Posten, Odense

 

Boho Dan­cer | Homepage
Boho Dan­cer | Facebook
Boho Dan­cer | Soundcloud
Boho Dan­cer | Spotify
Boho Dan­cer | Wimp

3 apr
2013

Nils Frahm — Live in Concert (at Louisiana Museum of Modern Art)

frahm

Nils Fra­hms kon­cert på Lou­i­si­a­na Muse­um of Modern Art i for­bin­del­se med Frost festi­val var min fem­te Nils Fra­hm kon­cert og som altid helt igen­nem fan­ta­stisk magisk.

Lou­i­si­a­na var så sne­di­ge at opta­ge kon­cer­ten og har net­op lagt kon­cer­tens før­ste 24 minut­ter onli­ne, så nu har du mulig­he­den for at få del i den magi, som træng­te ind i hjer­ter­ne på alle til­ste­de­væ­ren­de den aften og gjor­de dem til fans, om de kend­te Fra­hms musik i for­vej­en eller ej.

 

Nils Fra­hm fik i øvrigt et nyt kla­ver for­ny­lig. Det tog ham over et år i sam­ar­bej­de med hans kla­ver­byg­ger Car­sten Schulz at få kla­ve­ret, et lil­le Ber­dux Grand Pia­no med modi­fi­ce­ret med filt­dæm­pe­re, fær­dig­byg­get. Fra­hm har en for­kær­lig­hed for den lyd, bru­gen af filt­dæm­pe­re ska­ber. Noget som er sær­ligt tyde­ligt på hans subli­me album Felt, opkaldt net­op efter den­ne tek­ni­ske modifikation. 

Det før­ste num­mer ind­spil­let på det nye kla­ver har Nils lagt op på sin soundcloud. Det har gan­ske enkelt fået tit­len Nils has a new pia­no og er en stil­le, nær­mest hvi­sken­de per­le, der snildt kun­ne have figu­re­ret på Felt. 

 

Nils Fra­hm | Homepage
Nils Fra­hm | Facebook
Nils Fra­hm | Wimp
Nils Fra­hm | Spotify

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!