Fornylig blev Rihanna offentliggjort til Roskilde 2013, og i den forbindelse kom jeg i tanke om et fantastisk cover af Umbrella, som jeg opdagede helt tilbage i 2008, men aldrig har delt her på bloggen. Kunstneren bag er Mechanical Bride a.k.a. Lauren Doss.
Virkemidlerne klaver, tindrende krystalklart klokkespil, violin og Mechanical Brides skiftevis nærværende og distancerede, rumklangssvøbte vokal skaber i min optik en fortolkning, der rummer en sjælden nerve og simpel skønhed.
Coveret er af uforklarlige årsager MEGET ukendt på trods af dets åbenlyse kvaliteter, så her et mit ydmyge forsøg på at katapultere det ind hypemaskinen på det store Internet. Det her er for godt til at være forbeholdt et meget begrænset antal mennesker. Del det folkens!
Holy Other har været aktuel i lidt under et halvt år med sin debut LPHeld, der samler op på sidste års fremragende EPWith U, og er i den forstand ikke højaktuel — og så dog.Fornylig offentliggjorde Roskilde Festival nemlig Holy Other som en del af programmet til sommer, og jeg tænkte, at det derfor var på sin plads med et nyt indlæg om denne mystiske lydmagiker.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne lydtroldmand, eller rettere sagt Ole Lukøje drømmefanger, var til en Beach House koncert i Store Vega, hvor han var support. Her sendte han bas ud blandt publikum, der fik hjertet til at springe et par slag over, mens ens mellemgulv blev trykket om muligt endnu fladere end før af lydbølgerne fra højtalerne. Men det var ikke kun bassen, der fik hjertet til at slå ujævnt, og det var ikke kun de massive lydbølger der fik mellemgulvet til at ryste. Nej, selve musikken som han frembragte bag sine knapper på pulten var ren følelsesporno. Den ene frekvens efter den anden sendte ens drømme på himmelflugt, og man mindedes de glade stunder ligeså meget som de sorgfulde. For der er på en gang noget euforisk håbefuldt og så alligevel sorgmodigt kærligt over Holy Other’s elektroniske impulser. Og denne aften var ingen undtagelse, hvor han tryllebandt masserne på gulvet til at gå i erindringens tilbageskuende trance til de øjeblikke, hvor de store følelser var og er på spil.
Holy Other dyrker en melankolsk krydsning mellem dubstep, R’n’B, house og tehcno og er en person, hvis blad endnu er relativt ubeskrevet. Det gør dog ikke så meget, for langt vigtigere er selvfølgelig selve musikken. Hans evner både som soloartist og remixer er før omtalt i positive vendinger i forskellige indlæg på Musik Mig Blidt, (hør bare hans remix af How To Dress Well og Asobi Seksu).
Senest udgav han som sagt LP’en Held. Endebut der både skriger på nærvær, mens den hvisker om ensomhed, og denne balance mellem de ekstatiske klimakser og så de underspillede passager fungerer til perfektion. Lidt ligesom man i livet kan føle sig glad, mens man indeni har en ulmende vemodighed. Det nogen ville kalde melankoli, og Holy Other er mester i den disciplin at sætte lyd og toner på denne tvedelte følelse.
Hvilke numre er gode på Held kunne et spørgsmål gå på? Svaret er dem alle sammen, men der er selvfølgelig nogen der er træder mere frem end andre. Her skal fremhæves Tense Past, der på gang er hypnotiserende, mens den er smooth og sexet med sine vokale udbrud og stemningsmættet beats. Det perfekte soundtrack til en nat hjemme sammen med kæresten, hvor lagnerne skal plejes. Apropos lagner så er det nogle hvide af slagsen, der udgør coveret til både Held og With U, hvilket nok ikke er en tilfældighed. For der er noget søvnigt og intimt over Holy Other’s musik. På Love Some1 bliver ordene ”slow down” gentaget gang på gang, og ens puls falder eksponentielt, indtil der bliver bygget op til et klimaks som i bedste James Blake stil udføres med en bestandig bas. Et fremragende nummer!
Titelnummeret Held tager dog prisen som albummets bedste sang (selvom der ikke ligefrem bliver sunget). Gennem seks minutter bliver vi taget ved hjertet og hjerne og ført rundt i manegen omringet af minder. Erindringer der får én til at danse til ens eget kærlighedsbrud. Dette er det ultimative soundtrack til vinterens mørke og lyse sider, og Holy Other er manden, der kan få din melankoli til at brænde i fuldt blålys.
Forresten ligger hele Held albummet til download inde på youtube i sin fulde længde, til dem der er sultne for mere. Tjek også lige det lækre Inpouring ved 07.43.
Og dem der rigtig gerne vil se troldmanden live, så har Roskilde Festival som sagt booket ham til sommer. Håber det bliver til den intime Gloria scene!
Pascal Pinon er de to islandske tvillingepiger Jófrídur og Ásthildur, der sammen skaber musik. Deres seneste album Twosomeness, der er duoens andet album, udkomfor nogle uger siden på det gode pladeselskab Morr Music (Lali Puna, Múm, Radical Face, m.fl.) og indfrier for alvor det potentiale, man tydeligt kunne spore på den foregående plade S/T.
Twosomeness emmer af intimitet, hygge og sødme. Det er lige før, at den kunne have været inspirationskilde til denne blogs navn, for det her lyder virkelig blidt. Nogle vil sikkert synes, det er en tand for pussenusset, men personligt er jeg helt pjattet med pigernes gode melodier og hviskende men varme vokalharmonier tilsat singer-songwriter guitar og skramlende, barnligt lydende electronica, der er på kanten til at lyde som en gammel spilledåse visse steder. I mine ører lyder det ekstremt charmerende og nærværende.
Det er musik, der passer perfekt til, når man lige har været ude i kulden og nu er hjemme og ved at få varmen igen. Pascal Pinon lyder af nænsom optøning, af småkager, en kop urtete og et vamset tæppe over sig. Eller sæt det på dagen derpå til en brunch, hvor i har gjort ekstra meget ud af det og virkelig vil forkæle jer selv.
Det er svært at fremhæve nogen numre frem for nogen andre, for stort set alle numre ligger mit hjerte nært, så jeg har simpelthen bare valgt at indlejre de numre, jeg kunne finde på soundcloud:
Beklager, jeg ikke kunne begrænse mig, men det er svært, når man er så begejstret. Pladen skal alligevel helst høres i sin helhed, for at den langsomt og nænsomt kan gøre sin varmende effekt, så det kan du passende gøre ved at streame den via Spotify her nedenfor:
Tallet “2” synes i øvrigt at gå igen som et nøgletal for Pascal Pinon. De to piger er for det første tvillinger, oprindeligt var Pasqual Pinon en berømt to-hovedet mexicaner, der levede for ca. 100 år siden og nu selve albumtitlen Twosomeness. Måske er det ikke tilfældigt, at Pascal Pinons musik lyder som det modsatte af at være alene.
Follow Me!