Musik Mig Blidt

Gæste­ind­læg: Sti­nus Kirkeskov

(Se det intro­du­ce­rende ind­læg til Vegas Udvalg­te her.)

Karen Marie Ørsted er ikke hvem som helst. Under det nor­di­ske navn MØ der bety­der “ugift kvin­de”, strå­ler Karen omkamp med sto­re stjer­ner. Musik­si­tes som NME og Pit­ch­fork og avi­sen The Guar­di­en har fået øjne­ne på stil­ke og øre­ne på en lyt­ter til MØ’s dansab­le blan­ding af electro­pop, soul, urban, hip­hop og indi­epop. Et mix der er skræm­men­de uimod­ståe­ligt, hvil­ket musikpres­sen her­hjem­me er eni­ge om. Der­for er kur­sen mod et gen­nem­brud gået ufat­te­ligt stærkt, og man kun­ne fryg­te at Karen miste­de sig selv i pro­ces­sen. Det vir­ker dog ikke sådan, for hen­des musik afspej­ler jord­bun­den­hed, selv­til­lid og cool­ness ud over det almindelige.

Man kun­ne håbe på at MØ fik den sam­me suc­ces som Oh Land vir­ker til at have opnå­et, hvad jeg mener, at der er rime­lig stor chan­ce for at MØ får. MØ er nem­lig spe­ci­el og så alli­ge­vel main­stream pop­pet, og i kryds­nin­gen mel­lem dis­se to udsagn opstår der sød og læk­ker musik.

Star­ten på det hele blev tra­ck­et Pil­grim, hvor en sam­plet vokal, medri­ven­de hånd­klap, et sim­pelt elek­tro­nisk beat og trom­pet, der sam­men med Karens oprig­ti­ge og stær­ke vokal dan­ner lydspo­ret. Omkvæ­det sid­der mil­dest talt lige i ska­bet, og det er ren nydel­se for ører­ne at lyt­te til. Det sam­me gæl­der Mai­den, der om muligt er end­nu mere cat­ch­cy end Pil­grim. Udtryk­ket er den­ne gan­ge lidt mere orga­nisk med kæk­ke lyse gui­tar toner og så et enkelt beat. Igen er det Karen der stjæ­ler lyd­bil­le­det med sin både rå og sou­le­de vokal der er helt sin egen.

P6 Beat Rock­er Kon­cert­hu­set var et fint udstil­lings­vin­due for MØ, da hun spil­le­de i Stu­die 2. Med laser lys og en optræ­den der både var intens, til­træk­ken­de og “fuck-jeg-er-mig-selv” agtig, leve­de MØ op til de sto­re for­vent­nin­ger der er til hen­de dog uden at blæ­se nogen omkuld. En god solid præ­sta­tion, hvor man fik lov til at høre nogen nye num­re, der er mindst lige så fæn­gen­de som Pil­grim og Mai­den.

Næste gang man kan ople­ve MØ er til Vegas Udvalg­te, og jeg anbe­fa­ler på det aller­kraf­tig­ste, at man tager ind og ser lige præ­cis hen­de, for i mit sind er der ikke nogen tvivl om, at hun er et af de mest spæn­den­de nye navn på den dan­ske musiks­ce­ne, hvil­ket den nye sing­le Glass bare er et af man­ge bevi­ser på. Lyden er et mix af syn­te­ti­ske synt­he­size­re, elek­tri­ske beats, flot pluk­ke­de gui­tar akkor­der, og i cen­trum er Karen med den før­nævn­te fan­ta­sti­ske vokal.

En god grund til at tage for­bi Vega den 25. janu­ar.

MØ | Soundcloud

MØ | Facebook

(Se det intro­du­ce­rende ind­læg til Vegas Udvalg­te her.)

Yo Fel­les viser den hår­de side af den dan­ske talent­mas­se. Vi er ikke ude i hård rock men der­i­mod hårdt­slå­en­de bas­hym­ner skræd­der­sy­et til det kogen­de hede dan­se­gulv. Det er musik du kan slå dig løs og gå amok til! Kort sagt, det spar­ker godt gam­mel­dags røv! Og det også præ­cis hvad det gjor­de, da jeg var så hel­dig at ople­ve dem til Trai­ler Park festi­va­len i Køben­havn sid­ste sensommer.

Yo Fel­les bestå­r af tre selv­stæn­dige kunst­ne­re, Eloq, Dixo­ne og Juli­us Syl­vest, som hver især er fer­me pro­du­ce­re og har noget godt køren­de individuelt.

Alle tre er kend­te for at kun­ne ska­be den mest ulti­ma­tive fest­stem­ning på dan­se­gul­vet både med deres ori­­gi­­nal-pro­­duk­tio­­ner og eklek­ti­ske udvalg af remixes og mashups.

Det er bas­mu­sik med kant! For­vent en blan­ding af ekso­ti­ske subgen­rer inden for bas­mu­sik­ken som cum­bia, dan­ce­hall, moom­bah­ton, trap, dub­step, electro­nica, hip hop og sågar tysk sla­ger­mu­sik og Guns’n’Roses (Eloq)! Intet er hel­ligt men fæl­lesnæv­ne­ren er bassen.

Trio­en har end­nu ikke udgi­vet meget under deres nye fæl­les ali­as Yo Fel­les, så der­for har jeg været på opda­gel­se i de her­rers respek­ti­ve bag­ka­ta­lo­ger og sam­men­sat i en lil­le play­li­ste, du kan gå på opda­gel­se i (Se ovenover). For hver af kunst­ner­ne kom­mer ori­gi­nal­pro­duk­tio­ner­ne først og her­ef­ter remixes.

På Musik Mig Blidt har vi før været begej­stret for Dixo­ne i for­bin­del­se med hans sam­ar­bej­de med san­ge­ren Reve­rend Shine, som han udgav EP’en Bel­li­ge­rent med i 2011. Så hvis du ikke er mæt efter play­li­sten kan du pas­sen­de dyk­ke ned i den­ne lil­le bas- og dubperle.

Til sidst får du lidt bonus Eloq lir i form af et pænt van­vit­ti­ge remix af Guns N’ Roses’ Swe­et Child O’ Mine og et übertungt remix af Suspekts Rul­ler Tungt.

Suspekt — Rul­ler Tungt (Eloq Remix) (Right cli­ck To Download)

SOUNDESCAPE — The Label — Beats, Remixes & Some Other Cool Stuff — 14 Suspekt ‑Rul­ler Tungt (Eloq Remix)-

Guns N’ Roses — Swe­et Child O’ Mine (ELOQ Boot­strap) (Right cli­ck to download)

Swe­et Child O’ Mine (ELOQ BOOTSTRAP)

Gå ikke glip af Yo Fel­les med garan­ti ener­gi­ske optræ­den i for­bin­del­se med Vegas Udvalg­te event fre­dag den 25. januar!

Yo Fel­les | Facebook
Yo Fel­les | Soundcloud
Dixo­ne | Soundcloud
Dixo­ne | Facebook
Eloq | Facebook
Eloq | Soundcloud
Juli­us Syl­vest | Facebook
Juli­us Syl­vest | Facebook

Gæste­ind­læg: Sti­nus Kirkeskov

Ras­mus Poul­sen (vokal og synth), Jonas Kri­sti­an­sen (trom­mer) og Mor­ten Øhlens­chlæ­ger Ander­sens (synth)projekt You.You.You star­te­de til­ba­ge i febru­ar 2012, og siden da er det ble­vet til kon­cer­ter på både Roskil­de Festi­val, (som en del af Copen­ha­gen Col­la­bo­ra­tion (se det­te ind­læg)), Spot Festi­val, Smuk­Fest og Distor­tion. Jeg så dem per­son­ligt selv på Roskil­de, hvor de gav to num­re der end­nu ikke er udgi­vet, men som i den grad fan­ge­de min opmærk­som, for­di de både var cat­ch­cy og ander­le­des, og så leve­re­de Ras­mus en flot per­for­man­ce på sce­nen med ener­gi og inten­si­tet. Noget der især også kan høres på de tre num­re Rea­ching For The Sky, Why R U Still Here? og When You Fall der er slup­pet ud til offentligheden.

Tre­klø­ve­ren fra Køben­havn er noget så banalt som et ultra godt pop band. Hel­dig­vis age­rer ban­det ikke bare tom­me­kal­o­ri­er, men soli­de fibre der mæt­ter, dog aldrig nok til at man ikke er sul­ten efter mere. Her er der både kant og ner­ve der gør, at det aldrig vir­ker for­ce­ret og lige­gyl­digt. For trio­ens blan­ding af synt­he­sizer, pro­gram­me­re­de beats og elek­tro­ni­ske impul­ser, og så Ras­mus’ inten­se vokal har­mone­rer godt sam­men. Så sam­ar­bej­det mel­lem ryt­mer og toner isce­ne­sæt­ter i alle til­fæl­de en fæn­gen­de melo­di, der er yderst vanedan­nen­de på sin helt egen skæ­ve pop facon hvor melan­ko­li rimer på . Hvil­ket de før­nævn­te tre num­re bevidner

Rea­ching For The Sky, Why R U Still Here? og When You Fall er som sagt de ene­ste san­ge der er til­gæn­ge­li­ge ind­til vide­re men det ryg­tes at der snart kom­mer et debutal­bum og så spil­ler You.You.You jo også til Vegas Udvalg­te den 25 janu­ar, hvor der helt sik­kert kan høres nye god­bid­der fra trioen.

Num­re­ne er en blan­ding af tech­no pop a la Sple­en Uni­ted, M83 drøm­me synth, Mode­selek­tors elek­tro­ni­ske dan­se kli­mak­ser og der høres også moment­vis af dub­step, som eksem­pel­vis James Bla­ke prak­ti­se­rer. Så der er lidt for enhver smag, og jeg er næsten sik­ker på at You.You.You nok skal bli­ve et band, vi hører mere til.

You.You.You | Soundcloud

You.You.You | Facebook

You.You.You | Egen Hjemmeside