Igen i år holder Vega deres upcoming-event Vegas Udvalgte som afholdes fredag den 25. januar. Konceptet har eksisteret siden 2011, så det er stadig et relativt ungt koncept. Det bliver det dog ikke dårligere af! Dette er Vegas måde at sige velkommen til et nyt år med nye spændende navne på tværs af genrer.
Alle inviteret indenfor til en hundred-lap, og til gengæld bliver man introduceret til nye navne på vej frem. Man får simpelthen muligheden for at opleve bands og soloartister, inden de forhåbentlig bliver store og kan gå på egne ben.
På dette års lineup finder viMØ, Billow, Broke, Ivory & Gold, You.You.You og Yo Felles feat. Sukker Lyn. Interessante bekendtskaber, der nok skal få mere omtale i fremtiden, og som helt klart har noget nyt og eksklusivt at byde på rent musikalsk.
I anledningen af Vegas Udvalgte har vi her på Musik Mig Blidt valgt at fremhæve MØ, You.You.You, Broke og Yo Felles i særskilte indlæg, idet vi mener, at de er cremen i den i forvejen imponerende flotte lagkage.
Vi har givet Mø nogle ord med på vejen her, You.You.You her, Yo Felles her og Broke her.
Arrangementet finder sted fredag den 25. januar. Billetter samt mere info finder du her.
Når Vegas Udvalgte er færdige med at optræde rundes aftenen af med en efterfest i Vegas loungeområde, hvor man bl.a. kan opleve medlemmer af The Eclectic Moniker, Sleep Party People og Lars & the Hands of Light bag dj-pulten. Endnu en god grund til at dukke op i Vega på fredag!
At en ung etiopisk kvinde ved navn Mirel Wagner skulle blive en ombejlet folk sangerinde lå ikke i kortene. Kvinden, der bor i Finland, begyndte som 7 årig at spille violin. Da hun var 12 år var det så guitaren og da hun fyldte 16 skrev hun sin egen sang. Men selvom at Mirel lige fra barns ben af begyndte at komponere og spille musik var der stadig langt til studiet og pladen. Heldigvis opdagede en finsk journalist hende og var med det samme ramt af Mirel’s mørke folkvibrationer og bizarre bluestekster. Studiet blev pludselig virkelighed og pladen Mirel Wagner en realitet. Gudskelov for det! Det havde nemlig været et stort tab hvis vi uden for Finlands grænser ikke havde fået dette lille stjerne frø at se hvis sound minder lidt om canadiske Al Spx’s (Cold Specks) doomsoul. Mirel’s musik er nok bare lidt mere horrorfolk med sin frygtindgydende triste lyrik og fine guitar spil.
Jeg stødte for nyligt ind i historien om Mirel Wagner, og musikken hun laver. Hendes vej op gennem musikindustrien er eventyrlig, og jeg er fuld af fortrøstning angående hendes fremtidig karrierer, fordi hun virkelig har noget anderledes at byde ind med. Nemlig brugen af ord der skaber smukke, men også skræmmende billeder i hovedet på én, og så en autenticitet der kun ses meget sjældent.
Åbneren på det selvbetitlede debut album To The Bone sigter lige mod hjertet, og resultatet er en gennemborende følelse af melankoli. Teksten eksemplificerer perfekt det melankolske landskab: “but your love drags me down / like the clothes when you swim down deeper / down like the roots of old trees / my heart has no home / you’ve bruised me to the bone”. Den fantastiske lyrik er simpelt fulgt til dørs af akustiske guitar, som optræder på alle numrene, og er det dominerende instrument.
Sangen No Death er bizar og trøstesløs smuk. Igen er det teksten der gør underværker. og den måde ordene bliver leveret på af Mirel’s fine varme røst: “my baby has a swollen face / long stiff limbs / them eyes are black pits / of a place where I’ve been / her hair is long / still smells like mud / she answered to my kiss / with a rotten tongue”.
Og sådan fortsætter pladen ud. Alle ni numre har en aura af desperation, død, sorg og melankoli over sig. Det føles lidt ligesom at få stikket en dolk mellem ribbenene, hvor man mærker den omsiggribende smerte. En smerte som Mirel Wagner er et sandt talent i at besynge.
Så er man til en omgang minimalistisk folk med hjerteknusende tekster, så er Mirel Wagner lige noget for dig.
(Hele debutalbummet Mirel Wagner ligger inde på hendes bandcamp profil. Linket er forneden)
Danmarks musikvækstlag strutter for tiden af kreativitet og villighed til at udfordre og eksperimentere med lyde. For nyligt blev der på denne blog skrevet om fantastiske Luftkastel, der blander forliste drømme og desperationens eskapisme med sjælelige guitarer og en sindsoprivende vokal. Nu er der så et nyt navn i stalden i en i forvejen imponerende talentmasse. X Factor “go home” får man unægtelig lyst til at sige. Dette er hvert fald bedre end samtlige vindere af førnævnte talentshow, og endnu et bevis på at stjerneskud fra himlen rent faktisk kan lande på jorden. Navnet er paradoksalt nok Navneløs, og de byder lytteren indenfor til dansksproget poesi, store instrumentale orkestreringer, melodisk støj og en naiv nervefuld vokal.
Bandet er på intet mindre end syv medlemmer, og de er spredt godt og grundigt over det danske atlas. Kernen i gruppen er Lin Rosenbeck (vokal) og Johan Kruse (sangskriver, guitarist) og de udgav i september 2012 deres selvbetitlede debut ep. En ep der fik mange roser med på vejen af en samlet kritikermasse. Som mange medier skriver om dem, er sammenligningen med Under Byen næsten uundgåelig på grund af den klassiske instrumentering, de storladne toner, avantgarde orkestreringer, og så synger Under Byen jo også på modersmålet.
Men jeg vil nu fastholde, at det er to vidtforskellige bands, og det høres især på de naive tekster om kærlighed, sorger og glæder. Det ses dog også på gruppens gennemsnitlige alder der kun er omkring 19 år, og taget det i betragtning er det en moden og modig lyd, Navneløs bryder ud med. Jeg er hvert fald solgt til stanglakrids over musikerne som danner dette fænomenale nye danske band. Sjældent har noget lydt så eksperimenterende og smukt i en køn blanding af rocket uro og folket stille stunder.
Lyt eksempelvis på deres bandcamp profil til den både ømme og støjende Solsikker, eller den blæseinstrument startende og cello akkompagnerede Før det bliver blåt, der leder tankerne hen mod Chimes And Bells, eller et helt tredje bud kunne være den klaverbårne svanesang Gennem gråt glas og dug, hvor Lin’s vokal fuldstændig stjæler ens opmærksomhed med dens skrøbelige klang.
Hør hele den helstøbte EP herunder:
Her er der også noget visuelt til dem, der bare ikke kan vente med at se dem live, hvor de forresten er at finde på landevejen den kommende tid. En af koncerterne bliver holdt på Ideal Bar ved Vega den 2. marts, og en opfordring skal der helt klart lyde herfra til at lægge vejen forbi den dag for at opleve dette unikke og unge orkester, hvis fremtid er ualmindelig lys.
I februar/marts kan du i øvrigt fange Navneløs på følgende datoer rundt om i landet:
Follow Me!