Musik Mig Blidt

Gæste­ind­læg: Sti­nus Kirkeskov

Man skal ikke skue hund­en på håre­ne siger et, efter min mening, klogt ord­s­prog. Den­ne faste ven­ding giver rig­tig god mening, når man ser på ban­det Swim Deep og deres udse­en­de. De lig­ner nem­lig en sam­ling ame­ri­kan­ske ska­te­re med hang til hash og tåge­de voka­ler og nogen der kun­ne spil­le punk eller surf rock a la Cali­for­ni­ske Wavves. Sand­he­den er dog en helt anden. Swim Deep, der udgø­res af fire dren­ge i mid­ten af tyver­ne, kom­mer fra Bir­m­ing­ham, Eng­land, og de spil­ler til­ba­ge­læ­net solskins rock/pop med en direk­te rund vokal, der top­per de til alle tider jube­li­di­o­ti­ske lyd­land­ska­ber. Chat­chy som bare pok­ker, og jeg kan ikke lade være med at smi­le, når jeg lyt­ter til et af deres num­re. Per­son­ligt er jeg mest til melan­kol­ske og vemo­di­ge san­ge, men i det her til­fæl­de må jeg over­gi­ve mig til glæ­den og lykken.

Vi er i en mørk tid på året, og der­for vir­ker det så meget mere rig­tigt at sæt­te Swim Deep på anlæg­get og lade sig over­væl­de af de detal­je­re­de kom­po­si­tio­ner der akkom­pag­ne­res af Austin Wil­li­ams bero­li­gen­de stem­me, der syn­ger om solskin i ryg­gen, gla­de stun­der, lyk­ke­li­ge for­hold, dov­ne dage og meget mere der bidra­ger til følel­sen af opmun­tring. Livet er bestemt ikke nogen dans på roser, men nogen gan­ge må man godt give sig hen til livets fry­de­ful­de sider og glem­me sor­gen og bekym­rin­ger­ne, og det kan Swim Deep hjæl­pe dig med. Før­ste num­mer til at over­be­vi­se selv den mest pes­si­mi­sti­ske lyt­ter, er King City. Her for­e­nes retro synt­he­size­re, var­me gui­ta­rer toner, takt­fast trom­me spor, “uh, uh” omkvæd og så Austins lune ung­dom­me­li­ge røst til en ægte sol­hym­ne der hyl­der livet: “with the sun in my back/ it’s a nice day”.

Andre tra­cks, der lige så godt kun­ne være lavet på Cali­for­ni­ens stran­de, er The Sea og Honey. Beg­ge besid­der char­me og selv­til­lid og giver en følel­se af vel­be­hag. Igen er det synt­hen, gui­ta­ren, “uh ah” kor og så Austins stem­me der lig­ger gro­bun­den for melo­di­en, mens tak­ten sty­res roligt af trom­mer­ne, der aldrig for­ha­ster noget.

Men hvis man vir­ke­lig vil nyde Swim Deep, skal man lyt­te til san­ge­ne Oran­ge Coun­try, San­ta Maria og Isla Vis­ta (de to sidst­nævn­te er kun demo­er, men alle san­ge­ne fin­des på deres soundcloud pro­fil). Jeg ser meget frem til mere mate­ri­a­le fra de fire unge dren­ge i Swim Deep, for det de laver lover alde­les godt for frem­ti­den. De er hvert fald mine nye D vita­mi­ner i en næsten evig nats tid fyldt med kul­de og blæst.

Swim Deep | Soundcloud

Swim Deep | Face­book

Hvis du kan lide James Bla­ke, og The xx, bør du læse vide­re, for Dept­ford Goth er en 27-årig solear­tist fra Eng­land, der lyder som en mel­lem­ting mel­lem net­op dis­se to tone­an­gi­ven­de kunstnere.

Den 19. marts udkom­mer hans før­ste LP Life After Defo, som bli­ver en ret så magisk pla­de, hvis man skal døm­me efter de num­re, der ind­til nu er slup­pet fri online.

Lyd­bil­le­det emmer sår­bar­hed og føslom sitren. Det er elek­tro­nisk sofi­stik i kryds­fel­tet mel­lem synth-pop, R&B og soul­mu­sik og lyder som var det hjem­me­dyr­ket i et sove­kam­mer (hvad det sand­syn­lig­vis er). At lyt­te til Dep­ford Goth er som at træ­de ind i et knust hjer­te, der er ved at hele. Det gør ondt, men man fin­der trøst i, at det nok skal bli­ve bedre.

Her er de til­hø­ren­de musik­vi­deo­er, som er vidun­der­ligt stem­nings­ful­de og i øvrigt viser san­ge­nes tekster.

Num­me­ret Peop­le Get Still er jeg lidt i tvivl om vil være at fin­de på det kom­men­de album, da det har ved­hæf­tet beteg­nel­sen “demo”. Men læk­kert er det i hvert fald.

Tjek også et stærkt num­mer, No Man, fra debut-Ep’en Youth II

Dept­ford Goth | Soundcloud

Dept­ford Goth | Face­book

Dept­ford Goth | Spotify

The Divers er et næsten ube­skre­vet blad. Jeg faldt over dem, da jeg så, at de er sup­port til Musik Mig Blidt-ynd­lin­ge­ne Far Away Form Fijis relea­se­par­ty den 21. febru­ar på Ide­al Bar, hvor de fejrer udgi­vel­sen af deres tred­je EP.

The Divers er en køben­havnsk duo bestå­en­de af Mik­kel Ander­s­son (Lars and the Hands of Light, Hels­inki Poe­try) på gui­tar, synth og vokal og Benja­min Kong­sted (Skind og Ben) på vokal.

De før­ste ord, der fal­der mig ind, når jeg lyt­ter til åbnings­num­me­ret Big­ger High på demo-Ep’en Music Mat­ters er “cool”, “gro­ovy” og “80’er-lyd”. Det er dog ikke dæk­ken­de for den musi­ka­ske pro­fil, hvis man tager alle fire num­re i betragt­ning. Den kraf­ti­ge brug af synt­hs sen­der tan­ker­ne i ret­ning af drøm­men­de fir­ser-pop med et melan­kolsk twist, men der anes også en inspira­tion hen­tet fra bri­tisk new wave og psy­ke­de­lisk rock. Voka­len er for det meste dyb, mørk og dvæ­len­de, men på Des­cen­ding Rain, intro­du­ce­res en andro­gyn, lys og håbe­fuld vokal, lige­som en mani­p­u­le­ret lys vokal også blø­der op på det ellers mør­ke og køli­ge udtryk på Big­ger High. 

Lyt til hele EP’en her:

Det er efter min mening et skyhøjt niveau duo­en læg­ger for dagen på den­ne skøn­ne EP. Den kan down­lo­a­des gra­tis fra deres Bandcamp-side.

Til sup­port­tjan­sen for Far Away From Fiji på Ide­al Bar optræ­der The Divers med fuldt band-lineup. De har alli­e­ret sig med nog­le kom­pe­ten­te her­rer i form af Anders Tham­bo Ras­mus­sen (The Eclectic Moni­ker, Bör­sen­fie­ber) på bas og synth, Peter Kohl­metz Møl­ler (The Eclectic Moni­ker) på synth og kor samt Ras­mus Val­l­dorf Jen­sen (CTM, Niko­laj Nør­lund) på trom­mer og kor.

Både Far Away From Fiji og The Divers står højt på listen over kunst­ne­re jeg ger­ne vil høre live, så jeg er med 99 % sik­ker­hed at fin­de blandt publi­kum den 21. febru­ar! Er du?

The Dri­vers | Facebook

The Dri­vers | Bandcamp