Musik Mig Blidt

Gang­plans er en duo fra Echo Park og Lake Arrowhe­ad, Cali­for­ni­en, der sam­ar­bej­der med loka­le og inter­na­tio­na­le kunst­ne­re om at ska­be ori­gi­na­le sange.

De plan­læg­ger at fri­gi­ve et sam­ar­bej­de ad gan­gen, efter eget udsagn ind­til de dør eller bli­ver gift! I beskri­vel­sen af dem selv skri­ver Gang­plans end­vi­de­re om dem selv i 3. per­son: “They also mana­ge a fan­ta­sy foot­ball team and ride bikes toget­her to the local far­mers mar­ket.” Noget tyder på, at de har en noget lem­fæl­dig omgang med virkeligheden!

Det til trods, er det nok alli­ge­vel sand­syn­ligt ‚at vi kom­mer til at høre mere fra Gang­plans, og hel­dig­vis for det, for før­ste skud på stam­men lover rig­tig godt for frem­ti­di­ge pro­duk­tio­ner. Num­me­ret er lavet i sam­ar­bej­de med Pan­dreas, der har leve­ret hoved­be­a­tet og den ame­ri­kan­ske san­ge­r­in­de Stef­fa­loo, der bidra­ger med vokal.

Glem alt om vin­te­r­en. Det her num­mer trans­por­te­rer dig i den grad til var­me­re himmelstrøg.

Gang­plans | Soundcloud

Gang­plans | Bandcamp

Gang­plans | Facebook

Pan­dreas fra Nor­ge, som jeg tid­li­ge­re har haft i fokus, er nu ude med en offi­ci­el selv­be­tit­let EP via det lil­le noske pla­de­sel­skab Sel­lout! Music. Elek­tro­ni­ske arti­ster som Cari­bou, Four Tet, Gold Pan­da og The Field er tyde­li­ge refe­ren­cer, men Pan­dreas’ musik rum­mer en sær­lig nor­disk melankoli.

Udtryk­ket er samp­le-base­ret og veks­ler mel­lem det kystal­kla­re og atmos­fæ­ri­ske. Favo­rit­ten er den ris­len­de smuk­ke Fly­ge­s­park, som også var med i mit for­ri­ge ind­læg om Pan­dreas, men nu har fået et nyt mix:

Jagu­ar Shark har en lang sfæ­risk intro byg­get af kor­stem­mer og bim­len­de kir­ke­klok­ker. Bea­tet fader ind ved omkring 2.30 og star­ter en yderst chil­let omgang elek­tro­nisk musik med højt til loftet.

Tryk på lin­ket til Spo­ti­fy eller Wimp her­un­der for at høre EP’en i sin helhed.

Pan­dreas | Soundcloud

Pan­dreas | Facebook

Pan­dreas | Spotify

Pan­dreas | Wimp

Vi skal ned i gear. Helt ned i gear. Det kan den 25-åri­ge ita­li­e­ner Dario Lupo, der står bag down­tem­po electro­ni­ca pro­jek­tet Need A Name hjæl­pe os med.

Selv karak­te­ri­se­rer han sin musik som “melo­di­es from outer spa­ce”, og det kom­mer ret tæt på at indram­me det musi­kal­ske udtryk. I hvert fald har Need A Names musik en udtalt vægt­løs dimen­sion. Det er sær­de­les drøm­men­de og læg­ger sig tæt op af dro­ne-gen­rens langstrak­te melo­di­er og klang­fla­der. Så for­be­red dig på at høre noget musik, der vil hen­sæt­te dig i en nær­mest medi­ta­tiv, tran­ce­ag­tig tilstand.

Jeg faldt først over Need A Name i for­bin­del­se med et hyl­dest remix han hav­de lavet af post-rock ban­det Ham­mo­cks smuk­ke I Can Almost See You. Jeg elsker ori­gi­na­len, og jeg synes også godt om det­te remix.

Så begynd­te jeg at gå på opda­gel­se i Need A Names remix kata­log og opda­ge­de et remix af gam­mel ynd­ling, nem­lig Heli­os (der også står bag Keith Ken­niff,  Gold­mund og Mint Julep) (Se tid­li­ge­re ind­læg), som har lavet noget af det bed­ste, man kan få ører­ne i, når det kom­mer til down­tem­po electro­ni­ca til den ambi­en­te side.

Need A Name har pro­du­ce­ret man­ge remixes, og det værd at gå på opda­gel­se i dem på hans Soun­cloud pro­fil. Her har jeg valgt tre andre, der ram­te mig særligt:

Med to refe­ren­cer til Ham­mo­ck og Heli­os, hvis musik jeg beun­drer meget, tænk­te jeg at jeg hel­le­re måt­te gå på opda­gel­se i Need A Names egne ori­gi­na­le pro­duk­tio­ner. Og selv­om det ikke er det hele, der væk­ker lige stor genklang i den melan­kol­ske afde­ling af mit sind, fortje­ner enkel­te num­re fra den ita­li­en­ske lyd­ma­gers nyligt udgiv­ne album What You Were, What I’ve Beco­me spal­te­plads her.

Før­ste num­mer, We, bli­ver båret af en fed, dyb bas og en opklip­pet, mani­p­u­le­ret vokalsample.

Næste num­mer med den længsels­ful­de titel You’re Just a Dream, But I Still Hope You’ll Come True, vil for nog­le være lidt irri­te­ren­de i star­ten. Den bip­pen­de sire­ne-agti­ge lyd kan til at star­te med skæ­re lidt i øre­ne. Men hav tål­mo­dig­hed. Lang­somt bli­ver den­ne lyd omrin­get af atmos­fæ­ri­ske ele­men­ter som en slags tåge, der bli­ver tyk­ke­re og tyk­ke­re. Ved omkring de tre minut­ter lyder det lidt som en eks­plo­sion i slo­w­mo­tion. En blid eks­plo­sion. Kan du høre det?

Selv for­kla­rer Dario Lupo, at de før­ste tre minut­ter “taler” om “drøm­men” og den anden halv­del — den kraft­ful­de, skal for­mid­le “håbet” (i for­hold til tit­len). Det­te udsagn udtryk­ker måske meget godt, at Need A Names musik ikke kun er bil­led­ska­ben­de, men også følel­ses­frem­kal­den­de. I hvert fald er det­te hensigten.

Vi slut­ter af med num­me­ret Galaxies, der som tit­len byder på eska­pis­me til fjer­ne egne. En pul­se­ren­de bas, bre­ak­be­ats og kni­tren­de lyde udgør stam­men, mens ambi­en­te ele­men­ter tager os med læn­ge­re og læn­ge­re ud i uni­ver­sets kringelkroge.

Need A Name | Soundcloud

Need A Name | Facebook

Need A Name | Bandcamp

Need A Name | Spotify