Musik Mig Blidt

A Kind of Man er et nyt sol­opro­jekt fra for­san­ger, sangskri­ver og kom­po­nist Bjørn Rosenquist, som jeg har æren og for­nø­jel­sen af at præ­sen­te­re de før­ste offi­ci­el­le toner fra her på bloggen.

Over­skrif­ten på det­te ind­læg er sto­re ord, men jeg er mil­dest talt meget impo­ne­ret af både hånd­vær­ket, musi­ka­li­te­ten og den stem­ning, som Bjørn Rosenquist præ­ste­rer med sin før­ste offi­ci­el­le sing­le, Ted­dy Love. 

Ted­dy Love er nem­lig en usand­syn­ligt fed indie rock­/pop-sang med en geni­al melo­di og en dej­ligt drøm­men­de ener­gi. Helt ube­svæ­ret veks­ler Bjørn Rosenquist mel­lem knej­sen­de fal­set og sprød, til­ba­ge­læ­net cool­heds­vo­kal. Num­me­ret er i per­fekt balan­ce, for­stå­et på den måde, at dets følel­ses­re­gi­ster spæn­der fra eufori til melan­ko­li, selv­om de to følel­ser nær­mest er hin­an­dens mod­sæt­nin­ger. Præ­cis lige­som de to følel­ses­til­stan­de også i det vir­ke­li­ge liv er hin­an­dens natur­li­ge føl­ge­s­ven­de — er de det også på Ted­dy Love. Og det er ikke så let en bedrift endda.

Efter min mening, kan­di­de­rer num­me­ret til at være et af de fore­lø­bigt bed­ste udgiv­ne san­ge på dansk jord i år, på trods af at det alt­så er en debut­sing­le. Stærkt gået!

Bjørn for­tæl­ler selv om san­gen her:

“Jeg lave­de gui­tar-tema­et i ver­set og tek­sten til før­ste og andet vers for fle­re år siden. Efter­føl­gen­de lave­de jeg den før­ste del af pro­duk­tio­nen i sam­ar­bej­de med Anders Mor­ten­sen i et stu­die på kon­ser­va­to­ri­et i Køben­havn, og til sidst blev hele num­me­ret (to år efter) lavet på én aften med Juli­an Win­ding (pro­du­cer, red.) på et kol­le­gie­væ­rel­se. Tek­sten er skre­vet ud fra en fore­stil­ling om det per­fek­te drøm­mes­ce­na­rie til et par­for­hold. I mine start-midt tyve­re hav­de jeg man­ge drøm­me, sam­ti­dig med at jeg nød at være ale­ne, så jeg var i lidt af et dilem­ma. Det er den ener­gi san­gen er skabt ud af. Den hand­ler ikke om nogen bestemt pige eller et bestemt forhold.”

“Ted­dy Love udkom­mer med en impo­ne­ren­de musik­vi­deo, der gen­nem­le­ver de
drøm­mes­ce­na­ri­er, absur­di­te­ter og drøm­men­de følel­ser, som san­gen rum­mer. Lyt til san­gen og tjek den til­hø­ren­de video ud herunder:

Instruk­tø­ren Mee­to for­tæl­ler om videoen:

“Med Ted­dy Love hav­de jeg lyst til at lave en drøm­me­film. En lil­le film om det indre liv. Om at våg­ne op efter en lang mor­gen­fest og gen­nem­le­ve lige dele eufori og depres­sion. Drøm­mela­ge­ne er meget prak­tisk byg­get op sådan så A Kind Of Man helt fysisk går fra rum til rum i et stort ude­fi­ner­bart bolig­kom­pleks. Hvert rum repræ­sen­te­rer et nyt uni­vers; en ny drøm.”

A Kind of Man udkom­mer med sin debut-EP, pro­du­ce­ret i sam­ar­bej­de med Juli­an Win­ding, den 12. oktober.

Han spil­ler i øvrigt på lør­dag den 25. august til UHØRT Festi­val i Køben­havn, hvor der vil være rig mulig­hed for at høre alle de nye san­ge før EP’en lander.

En dag før den offi­ci­el­le relea­se på The Oce­ans debut-EP med den simp­le titel EP I, kan du eks­klu­sivt høre den på Musik Mig Blidt lidt læn­ge­re nede i indlægget.

EP I er før­ste del af en dilo­gi, hvor den anden EP udkom­mer i star­ten af 2019. EP I er den gla­de, som­mer­pla­de i dur, hvor EP II vil være mod­sæt­nin­gen; den melan­kol­ske, vin­ter­pla­de i mol. San­ge­ne på beg­ge EP’er er frug­ten af omkring tre års sangskriv­nings­ar­bej­de med at fin­de frem til The Oce­ans iden­ti­tet og kerne.

Vokal­klan­ge­ne, de simp­le melo­di­ers stor­lad­ne støjpop­pe­de ind­pak­ning og den ener­gi­ske per­kus­sion (på nog­le num­re) på EP I min­der mig lidt om én af mine abso­lut­te ynd­lings­bands — dan­ske Kis­saways Trails. Ynd­lings­num­me­ret er nok sid­ste sang på pla­den — Song To Mol­ly, hvor bl.a. de hvi­nen­de gui­ta­rer og det højstem­te og fæl­les­san­gind­by­den­de voka­l­ar­bej­de vir­ke­lig gør num­me­ret til en beru­sen­de, livs­be­kræf­ten­de affære.

Lyt til EP’en her:

Track by track gennemgang af The Oceans

Intro

“Det er åbnings­num­me­ret på vores debut EP, og det er det sid­ste num­mer, der blev skre­vet til pla­den. Det er tænkt som en tål­mo­dig og dro­net intro­duk­tion til hvem The Oce­ans er, og hvad der er vores lyd. Mes­sen sidst i san­gen er en ansku­el­se af, at hver­ken tid, rum, kær­lig­hed, livet etc. er line­ært. Den anden EP i dilo­gi­en har sam­me opbyg­ning, og der­for har vi skre­vet en intro sang til beg­ge EP’er.”

My Copen­ha­gen Love

“My Copen­ha­gen Love hand­ler om søgen og jag­ten efter noget mere. Noget man ikke ved, hvad er. Drøm­men, pigen eller ste­det man vil være. Den hand­ler om ikke at være til­freds med, hvor man er, for­di man vil mere. Man SKAL mere. Men man kan ikke fin­de det, lige­gyl­digt hvor meget man vader op og ned af gader. Det lig­ger dog der­u­de, og en dag vil det lyk­kes. Det er et af de aller­før­ste num­re, som vi har skre­vet til­ba­ge engang i 2015, og det gav der­for rig­tig god mening for os at sen­de det ud som før­ste sing­le til EP’en.”

We Real­ly Miss You

“Det er en hyl­dest sang til en livslang bed­ste ven, som desvær­re ikke læn­ge­re er iblandt os. San­gen har været med til at bear­bej­de sor­gen over tabet, og den er skre­vet, som man vil­le snak­ke til hen­de. Den gla­de og upbe­at melo­di er skre­vet sådan, så man med glæ­de min­des om alle de gode stun­der og sam­ta­ler, når den bli­ver afspil­let. Når vi spil­ler den live, er det dog altid med en klump i hal­sen og et kys mod himlen.”

She

“Den mest direk­te kær­lig­heds­sang på pla­den skre­vet til pigen, man er forel­sket i. Det er en bal­la­de pak­ket ind i en mas­se gui­tar støj, og et num­mer der giver en god ro til EP’en, hvor­for vi også har pla­ce­ret det ca. midt på pladen.”

You & Me

“You & Me, er en hyl­dest til kær­lig­hed, og den tager udgangs­punkt i et ungt og befri­en­de naivt, elsken­de par. Og så er den et sta­te­ment om at kær­lig­hed er for os alle. Lige­gyl­digt hvil­ken reli­gion, race, far­ve, sexu­a­li­tet osv. man til­hø­rer. Alle har ret til at elske eller bli­ve elsket uden at bli­ve tvun­get til- eller benæg­tet at elske. Kær­lig­hed er en men­ne­ske­ret. Den er skre­vet om og til alle kær­lig­heds­par i ver­den — unge, gam­le, hete­ro­seksu­el­le, homo­seksu­el­le, biseksu­el­le, trans­seksu­el­le, par med for­skel­lig race, far­ve og køn, osv. Love above all.”

Song To Molly

“San­gen er skre­vet en tid­lig mor­gen uden nogen nat­te­søvn i ren eufori og glæ­de over livet. Og den hand­ler om det selv­sam­me – den rus man kan ople­ve ved, når noget er rig­tig godt og dej­ligt. Det kan være pigen, ens ven­ner, musik, kunst, alko­hol, et stof, livet, etc. Den hand­ler om at omfav­ne og elske livet og hinanden.”

Feel Fre­eze, som er en duo bestå­en­de af Ray­mon­de Gau­noux og Mat­hi­as Vint­her Lil­holt, læg­ger an til at udgi­ve deres kom­men­de andet album Feat­hers and Scars med den sprit­nye sing­le Let Go!, som jeg i dag har for­nø­jel­sen af at have dansk pre­mi­e­re på!

San­gen er sær­de­les livs­be­kræf­ten­de både i sit lyri­ske ind­hold og spr­ud­len­de omkvæd. Det er en sang, der tåler at bli­ve sat på repe­at, og jeg kan sag­tens fore­stil­le mig, at den vil­le fun­ge­re glim­ren­de på festan­læg­get, såvel som i ørebøf­fer­ne på far­ten. Den måde san­gen fusio­ne­rer kom­merci­el, dansa­bel pop­lyd med noget ude­fi­ner­bart alter­na­tivt er jeg ret pjat­tet med. Måske er det den måde melan­ko­li­en gen­nem­sy­rer styk­ker­ne mel­lem omkvæ­de­ne, det smuk­ke “rul­len­de” kla­ver, eller det smuk­ke, drøm­men­de instru­men­tale mel­lem­styk­ke. I hvert fald synes jeg, at sing­len har en spæn­den­de lyd, og pla­de­sel­ska­bets beskri­vel­se af san­gen som et musi­kalsk møde mel­lem The xx, Röyks­opp, ANOHNI, MJ og The Fla­m­ing Lips er rime­lig spot on.

En del af æren for lydæ­ste­tik­ken til­fal­der Las­se Lyng­bo (Vin­nie Who, Lyd­mor, Whi­te Pony) og Tro­els Dam­gaard-Holm (First Hate, Blaue Blu­me, Bis­se), som har pro­du­ce­ret sing­len, såvel som resten af album­met i sam­ar­bej­de med Feel Freeze.

Lyt selv her:

Feel Fre­eze for­tæl­ler om sing­lens lyrik:

“”Let Go!” hand­ler om at give slip på det man har aller­mest kær for at få det tifold igen. Nog­le gan­ge skal man sæt­te sine elske­de fri for at de kan få vin­ger – og for at man måske kan mødes igen på den anden side. Let Go! hand­ler om at føle sig lost og ikke ane hvor man er eller hvor man er på vej hen. Den hand­ler om at smi­de kom­pas­set væk, give slip på fore­stil­lin­gen om det per­fek­te og i ste­det erken­de, at selv­om du godt kan arbej­de dig i en bestemt ret­ning, så er det ude af dine hæn­der at afgø­re, hvor du ender. San­gen hand­ler også om at give slip på kas­ser og kate­go­ri­er og bry­de græn­ser ned for hvad man kan være, hvor man kan være og hvor man kan tage hen. At give slip på fore­stil­lin­ger om og for­vent­nin­ger til hvil­ke køn, der hører til hvil­ke krop­pe, hvil­ke seksu­a­li­ter der hører til hvil­ke men­ne­sker, og hvil­ke krop­pe der kan begæ­re hvil­ke kroppe.”

Let Go! er anden sing­len fra det kom­men­de album. Før­ste sing­len Brid­ge To Your Heart lover lige så godt for det kom­men­de album med dens mere melan­kol­ske islæt, hvor man også kan høre inspira­tion fra Sigur Rós og Kavin­sky:

Feel Fre­eze er sig­net på det sven­ske label Icons Cre­at­ing Evil Art, der udgi­ver Feat­hers & Scars. Feel Fre­eze har tur­ne­ret i Dan­mark, Euro­pa og Asi­en, fået radio-air­play på BBC Radio 2, BBC Radio 6 Music, DR P3, DR P6BEAT, sup­por­tet Tho­mas Dyb­da­hl (N) samt Cym­bals Eat Gui­tars (US) og er lov­prist i medi­er som GAFFA (DK), Poli­ti­ken (DK), The Line of Best Fit (UK), Nor­dic by Natu­re (DE), Circu­it Swe­et (UK) og man­ge flere.