Musik Mig Blidt

SPOT festi­val 2018 i Aar­hus er lige om lidt, og Musik Mig Blidt glæ­der sig til at ople­ve og opda­ge en mas­se nyt talent!  Med ca. 300 kon­cer­ter for­delt på mere end 20 sce­ner, er der mildt sagt en del at væl­ge imel­lem. Her kan du læse om — og lyt­te til de kunst­ne­re, jeg anbe­fa­ler i årets program.

Jeg har for­søgt at stil­le det op i kro­no­lo­gisk ræk­ke­føl­ge, men idet fle­re kunst­ne­re spil­ler fle­re gan­ge under SPOT på for­skel­li­ge dage eller på sam­me dag, er det ikke helt lyk­ke­des helt.

Husk des­u­den, at SPOT-kon­cer­ter kun er 30 min. lan­ge, så det gæl­der alt­så om at være til ste­de fra star­ten af, hvis det rig­tigt skal give mening!

Jeg kan med sik­ker­hed ikke selv nå alle de kon­cer­ter, jeg her anbe­fa­ler pga. afstan­den mel­lem spil­le­ste­der­ne og det fak­tum, at man også lige skal have luft til at have en bid mad og stop­pe op og snak­ke med ven­ner og bekend­te. Vær også opmærk­som på, at en del kon­cer­ter i min gui­de over­lap­per hin­an­den. Men i den­ne gui­de er udgangs­punk­tet, hvis alt var muligt. Så kære læser, både du og jeg selv skal lave nog­le hardco­re pri­o­ri­te­rin­ger, når det først går løs!

God festi­val!

 

Marshall Cecil

s!b!p! X Soundvenue Pre-Party

Tor 10. maj 20:30 -

RADAR

+

Lør 12. maj 20:30
VoxHall

For­san­ger Dani­el Abra­ham laver svæ­ven­de art­pop sam­men med pro­du­cer Sop­hus August Tuxen, der også spil­ler keys, samt trom­mesla­ger Seba­sti­an Fibi­ger. Det er en ufor­ud­si­ge­lig omgang, hvor gen­rer oplø­ses og blan­des lystigt. Ban­det er hel­ler ikke ban­ge for at byg­ge en stem­ning op i lang tid, før noget der min­der om et omkvæd fal­der. (f.eks. i den ambi­va­len­te Going up / Going down).

 

Yangze

s!b!p! X Soundvenue Pre-Party
Tor 10. maj 20:30 -
RADAR

+

Fre 11. maj 22:00
VoxHall

Yangze er Jakob Lit­tau­ers elek­tro-pop pro­jekt. Det er en talent­fuld ung her­re, som alle­re­de som 12 årig brød igen­nem med duo­en Electro­ju­i­ce og sene­re udgav et album som trio med bl.a. Tomas Bar­fod under nav­net Jato­ma. Yangze er mini­ma­li­stisk, futurisk pop og for­ban­det iørefaldende!

 

Death Machine

Celebration Records Dayparty
Fre 11. maj 13.30
Ogginokken i det tidl. Double Rainbow

Musik Mig Blidt hav­de Death Machine på pla­ka­ten til 7. udga­ve af “Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer”, hvor ban­det desvær­re måt­te afly­se pga. syg­dom. Der­for glæ­der jeg mig ekstra meget til at ople­ve dem på SPOT. Deres debutal­bum Cocoon, spæk­ket med stø­ve­de sci-fi-folk-per­lerm, var blandt mine favo­rit­ter fra 2017.

 

Katrine Stochholm

Fre 11. maj 15:30
Godsbanen – Åbne Scene

Musik Mig Blidt har et sær­de­les godt øje til Katri­ne Sto­chholm (tid­li­ge­re for­san­ger i Under Byen) og kåre­de hen­des sid­ste album Dan­ser Til Radio til et af de bed­ste dan­ske albums fra 2016.  Du skal ople­ve Katri­ne Sto­chholm for hen­des vokals nær­vær, inder­lig­hed og melan­kol­ske styr­ke. For hen­des san­ges, spr­ud­len­de, far­ve­ri­ge lege­syg­hed, for­nem­mel­se for fines­se og evne til at ska­be drøm­men­de, hyp­no­ti­se­ren­de stem­nin­ger. Jeg håber i øvrigt inder­ligt, hun spil­ler den på sam­me tid skrø­be­li­ge, stær­ke og van­vit­tigt smuk­ke Jeg Husker Alt!

 

 

Skylar Fri

Fre 11. maj 16:00
SPOT ROYAL

+

Fre 11. maj 21:15
Atlas

Skylar Fri er et loven­de navn på den dan­ske pop­s­ce­ne, som læg­ger sig i slip­strøm­men af patos­fyldt pop i stil med Mø, Iris Gold, Ea Kaya og nor­ske Sigrid. Bestemt et lyt værd, men du er nødt til at gå før Katri­ne Sto­chholm er fær­dig, hvis du skal nå at fan­ge duoen.

 

MARY JEAN

Fre 11. maj 16:45
Rå Hal – Godsbanen

+

Lør 12. maj 18:00
Klubscenen – Musikhuset

Mary Jean har arbej­det med kunst­ne­re som Kajsa Vala og Katri­ne Sto­chholm (Under Byen), og har for nylig udgi­vet en sing­le med sit faste band, der består af stær­ke spi­ren­de kræf­ter fra den dan­ske musiks­ce­ne. På trom­mer og kor har Mary Jean bl.a. sid­ste års SPOT-aktu­el­le Espi­chi­coque, og sing­len pro­du­ce­ret af Anders Boll, der har lavet lyd for bl.a. Efter­klang og Lowly.

Den nye sing­le Under The Jung­le Gre­en, som du kan lyt­te til i en live­ses­sion her­un­der, er lige­som resten af den dansk-ame­ri­kan­ske sangskri­vers musik, byg­get på inspira­tion fra fle­re af hen­des rej­ser i Afri­ka samt læren om kine­sisk filo­so­fi. Spi­ri­tu­a­li­tet går igen i Mary Jeans musik, der befin­der sig i et eks­pe­ri­men­te­ren­de kryds­felt mel­lem ambi­ent pop og Afri­kansk tra­di­tio­nel stam­memu­sik. Selv kal­der MaryJe­an gen­ren for ”tri­bal-pop”. Der er fle­re sing­ler på vej her i 2018.

 

EmmaDop

Fre 11. maj 17:00
Klubscenen – Musikhuset

EmmaDop har end­nu ikke udgi­vet noget offi­ci­elt, men der lig­ger en ræk­ke live­ses­sions — og opta­gel­ser, som vid­ner om et godt tag om synth-pop­gen­ren i en atmos­fæ­risk og drøm­men­de ind­pak­ning. Arbej­der i øje­blik­ket på deres kom­men­de debut-ep.

 

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Celebration Records Dayparty
Fre 11. maj 17:00
Ogginokken i det tidl. Double Rainbow

De sene­ste år har We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself brugt på at for­fi­ne deres udtryk og på at fin­de deres egen lyd, hvil­ket udmun­der i en EP til efter­å­ret. Musik Mig Blidt fik for ca. 1 måned siden æren af at præ­sen­te­re før­ste smags­prø­ve her­fra med tit­len Flas­h­ba­cks, som er pænt geni­al! Ban­det skri­ver frem­ra­gen­de pop­san­ge med deres helt egen sær­li­ge islæt af kos­misk ener­gi til­sat 80er- og 90er-nostalgi.

 

Crush

Fre 11. maj 18:00
Bora Bora

+

TAMBOURHINOCEROS DAY PARTY

Fre 11. maj 13:10

Dome of Visions — Inge Lehmanns Gade, Pier 2

Crush er lidt af et wildcard, da der end­nu ikke er noget musik ude fra Annso­fie Salo­mon, som musi­ke­ren bag hed­der i vir­ke­lig­he­den. Hun har arbej­det på det­te pro­jekt i over tre år, så det er alt­så en omhyg­ge­lig kunst­ner, vi har med at gøre.

Når man så er sig­net på det tone­an­gi­ven­de sel­skab Tam­bour­hin­o­ce­ros er min opmærk­som­hed yder­li­ge­re vakt. Og når Tam­bour­hin­o­ce­ros sam­ti­dig lover at fans af Joan­na New­som, El Per­ro Del Mar and Angel Olsen ikke bli­ver skuf­fe­de, bli­ver for­vent­nin­ger­ne ikke mindre!

 

Marie-Louise Munck

Præsenteres af DUP
Fre 11. maj 19:30
Bora Bora

DUP bru­ger orde­ne “melan­kolsk og dyb­de­gå­en­de efter­tænksom­hed” om Marie-Lou­i­se Mun­cks musik, og det er egent­ligt meget præ­cist. På hen­des mini-albumm Moon Dogs fra sidst i marts, kan man vir­ke­lig høre, at Marie-Lou­i­se og med­pro­du­cer Tro­els Bech vir­ke­lig har arbej­det ben­hårdt på at mane de helt rig­ti­ge lyd­land­ska­ber og tona­li­te­ter frem, som under­støt­ter det alvor­li­ge ind­hold, der kred­ser om kær­lig­hed og iden­ti­tet. Resul­ta­tet er meget følel­ses­fuldt og gri­ben­de på en under­spil­let måde.

”Min inten­tion har været, at behand­le de meget dra­ma­ti­ske for­tæl­lin­ger på en så afdæm­pet måde som muligt, ved at sæt­te dem i sce­ne i lyd­land­ska­ber, der invi­te­rer til væren og nyo­ri­en­te­ring”, for­kla­rer Marie-Louise.

 

Schwarze Fiktion

Fre 11. maj 22:30
Remisen – Godsbanen

Schwarze Fik­tion beskri­ver deres lyd som “Den besnæ­ren­de lyd af neonop­ly­ste metro­po­ler efter mid­nat. Elek­tro­nisk rock spændt som en fje­der. Roman­tisk post­punk med mas­ser af krop.” Og det er egent­lig meget godt ramt. Lyt f.eks. til den bastan­te Discon­nected — en sang, som med sin pum­pen­de beats, hvi­nen­de gui­tar­støj og synt­hs­fla­der nær­mest er skabt til at ham­re spe­e­de­ren i bund på den tyske auto­ba­hn. Eller de mere svæ­ven­de, rum­klangs­fyld­te og dysto­pisk smuk­ke num­re The Devil’s Trail og Enclo­sed.

 

Molina

Tor 10. maj 21:00
Sway — Sankt Clemens Torv 17

+

Fre 11. maj 22:45
Atlas

+

TAMBOURHINOCEROS DAY PARTY

Fre 11. maj 14:30

Dome of Visions — Inge Lehmanns Gade, Pier 2

Moli­na laver psy­ke­de­lisk og skæv synt­hpop. Hun har lige smidt en ny sing­le, Hey Kids, som er mega cool på sin egen 80’er-agti­ge måde med stram­me beats og et loop af omtå­ge­de synt­he­size­re. Sven­ske Late Ver­la­ne optræ­der med gæstevokal.

Hey Kids er Moli­nas før­ste sing­le i 2018, og der vil føl­ge fle­re som året skri­der frem. Den er skre­vet af Moli­na og Late Ver­la­ne og pro­du­ce­ret af Moli­na selv.

 

Virgin Suicide

Fre 11. maj 23:30
Scandinavian Congress Center – Left

+

Silvertip Agency showcase at SPOT Festival

Lør 12. maj 22.10

Aarhus Volume

Fæn­gen­de, ener­gisk og en smu­le pasti­che i udtryk­ket er Vir­gin Sui­ci­de. Ban­det låner ube­svæ­ret fra sol­be­skin­net brit­pop og har stær­ke refe­ren­cer til 80’ernes jang­le-pop. Det er efter­hån­den nog­le erfar­ne fem her­rer, som har rum­ste­ret siden 2012, hvor jeg før­ste gang skrev om ban­det. Jeg har før anbe­fa­let dem i gui­des til både SPOT- og Roskil­de Festi­val, og den­ne gang er sik­kert hel­ler ikke sid­ste gang. De hol­der sta­dig 100 % og er et sik­kert kort, når det kom­mer til stilsik­ker­hed og evnen til at spre­de glæ­de og god ener­gi med deres små-nai­ve, roman­ti­ske sange.

Ban­det har i 2018 vars­let en ræk­ke sing­ler, hvoraf Madon­na er den første:

 

 

Who Killed Bambi (with artists)

Lørdag den 12/5.
13.00 Who Killed Bambi + Asbjørn — SPOT ROYAL (Fri Entré)
16.15 C. Sadolin + Who Killed Bambi (Klubscenen)
17.15 The Attic Sleepers, Store Sal

Jeg elsker stry­ge­re, og jeg elsker stry­ge­rar­ran­ge­men­ter! Når de i sam­men­hæng med ryt­misk musik får lov at få en frem­træ­den­de plads, ska­ber det dyb­der og stem­nin­ger i musik­ken, som ikke kan opnås på andre måder. Lør­dag er der hele tre kon­cer­ter med stry­ge­en­sem­blet Who Kil­led Bam­bi, hvor du får mulig­hed for at ople­ve det­te! Who Kil­led Bam­bi spil­ler sam­men med både Asb­jørn, Ceci­lie Sado­lin og The Attic Sleepers.

Siden 2009 har ensem­blet fak­tisk spe­ci­a­li­ce­ret sig i at bear­bej­de og for­tol­ke musik af en stri­be af dan­ske og nor­di­ske sangskri­ve­re. Musik­ken bli­ver arran­ge­ret af og for ensem­blet og opført med sangskri­ver­ne selv.

 

Aufori

Præsenteres af KarriereKanonen
Lør 12. maj 17:00
RADAR

Kar­ri­e­re­Ka­no­nen har udvalgt Aufori som én ud af 12 kan­di­da­ter i 2018 — og Aufori er efter min mening klart dem, som har mest på hjer­te af de 12. Ban­det består af fire efter­sko­le­ven­ner, der deler musi­kalsk slægtskab med kunst­ne­re som Aks­glæ­de, TÅRN og især Kat­inka. Gen­ren er indie/singer songwri­ter med ukule­le som cen­tralt instru­ment. Musik­ken inde­hol­der lyrisk, reflek­te­ren­de hver­dags­po­esi samt sam­fund­skri­tik på dansk. Og så er den intim og ærlig og ele­gant. For­san­ger Anna Rits­mars lyse inder­li­ge vokal er des­u­den let at forel­ske sig i.

 

Bad Birthday

Lør 12. maj 17:30
Rå Hal – Godsbanen

Det er et for­fri­sken­de take på pop­gen­ren, som Bad Bir­t­h­day præ­ste­rer. I de ufor­ud­si­ge­li­ge kom­po­si­tio­ner er der både skønsang og rap, ekso­tisk klin­gen­de og eks­pe­ri­men­te­ren­de instru­men­ta­tion, høj ryt­misk kom­plek­si­tet, wor­ld musi­c/ja­zz-ten­den­ser og com­pu­ter­spil­sæ­ste­tik. Bad Bir­t­h­day er alt­så lidt af en musi­kalsk smel­te­di­gel, men det er abso­lut posi­tivt ment. Det spr­ud­len­de num­mer Futu­re Me min­der mig i øvrigt i sid­ste tred­je­del lidt om Under The Sea fra Dis­ney’s The Litt­le Mer­maid. Kan du høre ligheden?

 

Fugleflugten

Lør 12. maj 19:30
Scandinavian Congress Center – Left

Det er lidt en selv­føl­ge, at Fug­le­flug­ten skal med i mine anbe­fa­lin­ger til SPOT. Jeg hånd­pluk­ke­de dem nem­lig per­son­ligt til Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer (vol. 7) i 2016, og jeg har siden skre­vet om dem man­ge gan­ge, sene­st i min gen­nem­gang af mine favo­ri­tud­gi­vel­ser fra 2017, hvor jeg gav deres EP Bøl­ge­væk­ker føl­gen­de ord med på vej­en: (Ban­det) “mestrer at kom­bi­ne­re skrø­be­lig inder­lig­hed og længsels­fuld melan­ko­li i et sæl­somt lydu­ni­vers, der kryd­ser bro mel­lem sho­e­ga­ze, dream pop og post-punk. Ras­mus Ydes dansk­spro­ge­de lyrik for­mår, på trods af sin sim­pel­hed, at dra­ge med sin naturin­spi­re­re­de metaforik.”

 

Luster

The Orchard Dayparty
Lør 12. maj 16:00
Sway — Sankt Clemens Torv 17

+

Præsenteres af Oppenheimer
Lør 12. maj 20:45
Godsbanen – Åbne Scene

Det er et meget over­be­vi­sen­de debutal­bum, som Luster udgav tid­li­ge­re i år. Vi snak­ker skæv psych-pop i lo-fi-ind­pak­ning og med inter­na­tio­nal appel. San­ger og sangskri­ver Jacob Haub­jerg står i cen­trum, mens hans band består af folk fra andre dyg­ti­ge pro­jek­ter — Ice Cream Cat­hed­ral, Masa­so­lo og Sle­ep Par­ty People.

 

ONBC

Fre 11. maj 00:30
Sway — Sankt Clemens Torv 17

+

Lør 12. maj 21:00
Bora Bora

ONBC’s Tra­vel­ma­te lave­de efter min mening en af de smuk­ke­ste og mest melo­di­ske stær­ke pla­der fra 2017. Du kan kal­de det støjpop-rock, dream­pop, sho­e­ga­ze – wha­te­ver. Album­met er ikke så enkelt at kate­go­ri­se­re, for der er også noter af surf, coun­try og ame­ri­ca­na på pla­den. Og mas­ser af rum­klang. The Jesus and Mary Chain spø­ger som refe­ren­ce på de stø­jen­de pas­sa­ger, men udtryk­ket bli­ver blødt væsent­ligt op af twan­gy gui­ta­rer, org­ler, klok­ke­spil og vibra­fon-tema­er, og ikke mindst ban­dets to san­ge­r­in­der Camil­la Florentz og Tanja Simon­sens lyse, luf­ti­ge voka­ler, som er ble­vet sam­men­lig­net med san­ge­r­in­der som Hope San­d­oval fra Mazzy Star, Wen­dy Smith fra Pre­fab Sprout samt Julee Cru­i­se. Man­ge af san­ge­ne får som resul­tat en blid, poe­tisk, vug­ge­vi­se-agtig kva­li­tet, som går rent ind hos under­teg­ne­de. Lyt til album­met her:

 

Yune

Præsenteres af Limbo Collective
Lør 12. maj 23:30
A‑Huset

Yune er end­nu et band Musik Mig Blidt har fulgt tæt i fle­re år og som også har spil­let til Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer (vol.5) (sam­men med Fug­le­flug­ten). De spil­ler skæv, char­me­ren­de pop, leve­ret med til­ba­ge­læ­net over­skud og en god por­tion gro­ove i deres brug af bas. Som de sene­ste sing­ler Wovels og Ani­mal demon­stre­rer er Yune et sær­de­les dyg­tigt indie-pop-band, der har fun­det deres egen lyd inden for gen­ren, hvor melo­di­er­ne udfol­der sig mere orga­nisk og væven­de og er min­dre søgen­de efter hooks. Poten­ti­a­let er stort, og ban­det plan­læg­ger ende­lig at udgi­ve debutal­bum­met til efter­å­ret. Efter­si­gen­de skul­le det dre­je sig mere over i trip-hop-gen­ren(!), så ban­det må have truf­fet nog­le radi­ka­le musi­kal­ske valg på det sid­ste, som jeg bli­ver nødt til at høre, hvor­dan lyder!

Jeg er klar over, at den­ne arti­kel opti­malt set bur­de være udkom­met tæt­te­re på års­skif­tet end til­fæl­det er, og det ærg­rer mig, at det først er nu, den lan­der. Det går hur­tigt i musik­bran­chen, og især for en musik­blog er sig­tet ofte ret­tet mere fremad end bag­ud. Nog­le gan­ge på bekost­ning af, at stop­pe op og gøre regnskab.

2017 bød imid­ler­tid på stri­be­vis af inter­es­san­te inden­rig­ske udgi­vel­ser, som jeg føler, vil være en skam ikke at nå at frem­hæ­ve som noget sær­ligt. Og da god musik er god musik uan­set udgi­vel­ses­tids­punk­tet og anmel­del­ses­tids­punk­tet, fin­der du for­hå­bent­lig sta­dig som læser den­ne gen­nem­gang rele­vant og vær­di­fuld. Hvem ved, måske er der en udgi­vel­se eller tre iblandt, du overså!?

Listen her er et udtryk for de udgi­vel­ser fra 2017, som gjor­de det stør­ste ind­tryk på mig. Ræk­ke­føl­gen er tilfældig.

 

Bandina ié – Synekdoke

Debut-album­met fra køben­havn­ske Ban­di­na ié var 6 år under­vejs, og det kan høres på detal­je­gra­den i instru­men­ta­li­se­rin­gen og omhyg­ge­lig­he­den i de kom­po­si­tio­nel­le valg, som væk­ker asso­ci­a­tio­ner til bl.a. Efter­lang og The Album Leaf. Over kun 6 ude­luk­ken­de instru­men­talnum­re med en sam­let varig­hed på ca. 35 minut­ter tager album­met dig med på en even­tyr­lig rej­se gen­nem vari­e­ren­de, far­ve­ri­ge og fil­mi­ske land­ska­ber ful­de af majestætisk opløf­ten­de klang­fla­der, post-rock gui­ta­rer og deli­kat electronica.

 

Av Av Av – Everything is True

På Eve­ryt­hing is True har Av Av Av, bestå­en­de af de dyg­ti­ge DJ’s pg pro­du­ce­re DJ Er Du Dum Eller Hvad, Eloq og Unkwon sme­det en EP, som næsten er på høj­de med tyske Mode­rats evne til at lave atmos­fæ­risk, bastung tech­no-pop. Pro­duk­tio­ner­ne rum­mer mas­ser af lækre effek­ter, twe­a­ke­de synt­hs og gun­gren­de beats. Det lyder fest­o­ri­en­te­ret, og det er det også, men den skan­di­na­vi­ske melan­ko­li skin­ner sta­dig igen­nem i klan­ge og melo­di­er, bl.a. i form af stry­ge­rar­ran­ge­ment på anden halv­del af Habi­tat og Jacob Bel­lens sørg­mo­di­ge gæste­vo­kal på den fan­ta­sti­ske drum’n’­bass-inspi­re­re­de Love With Rea­son. Elek­tro­nisk musik med fines­se og dyb­de — ja tak!

 

Bodebrixen – Ruins

Bode­brixen, bestå­en­de af Andreas Brixen og super­pro­du­cer Aske Bode har begå­et et funky, dansa­belt og stor­la­dent, smukt popal­bum, som cemen­te­rer duo­ens sto­re sangskriverevner.

Det er en meget orga­nisk lyden­de pla­de, sam­men­lig­net med popland­ska­bet i dag. Bru­gen af stry­ge­re og blæ­se­in­stru­men­ter klæ­der man­ge af san­ge­ne for­nemt og ska­ber både roman­ti­ske under­to­ner og giver album­met en form for klas­se og fines­se, som også fin­des i ame­ri­kansk swing musik fra 50’erne og 60’erne (f.eks. Frank Sina­tra). De ryt­mi­ske ele­men­ter på album­met sen­der tan­ker­ne hen på musik fra tro­pi­ske egne og giver en lyst til at vug­ge i hof­ter­ne mens man sip­per hvid­vin eller rosévin i det gyld­ne skær af en som­mer­af­tens sol­strå­ler. Num­re­ne St. Tro­pez og Town Hall Squa­re er i min optik, nog­le af de smuk­ke­ste pop-kom­po­si­tio­ner fra 2017 — ikke bare i DK, men i det hele taget!

 

Communions – Blue

Com­mu­ni­ons har på Blue udvik­let en evne til at skri­ve pop-ant­hems, der sik­kert vil­le impo­ne­re selv sta­dionro­ck-bands som Oasis, Kasa­bi­an og The Stro­kes. Gui­tar-rif­fe­ne og omkvæ­de­ne er van­vit­tigt melo­di­ø­se, og så er Mar­tin Rehofs vokal bare cool og besid­der den her ude­fi­ner­ba­re ung­dom­me­li­ge ener­gi sam­men­sat af smerte­lig erken­del­se, henslængt­hed og fandenivoldskhed.

 

Death Machine – Cocoon

Ban­det beskri­ver selv deres lyd som stø­vet sci-fi-folk, og det er fak­tisk ikke en dår­lig beskri­vel­se. Udtryk­ket er spændt ud mel­lem det intimt fol­ke­de og tungsin­di­ge og det mere elek­tro­ni­ske og svæ­ven­de, hvor rum­for­nem­mel­sen er stør­re. Pro­duk­tion er varm og sprød, og album­met er spæk­ket med gode num­re, men favo­rit­ter­ne i Musik Mig Blidt-hulen tæl­ler Cocoon, Ble­ak, Under­gro­und og With You.

 

Goss – Heathcare (EP)

Ori­gi­nal og ofte opløf­ten­de Electro-pop fra Goss. Melo­di­er­ne sid­der lige i ska­bet og bli­ver hæn­gen­de. Ep’en er co-pro­du­ce­ret af Vera (Liss, Mø mfl.) og Vasco (Solei­ma), hvil­ket bestemt ikke har skadet!

 

Fugleflugten – Bølgevækker (EP)

Det er gået stærkt for Fug­le­flug­ten siden jeg hånd­pluk­ke­de dem til den fem­te udga­ve af Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer i 2016. Debut-ep’en Aften­pragt­stjer­ne var blandt mine favo­ri­tud­gi­vel­ser fra 2016,og i 2017 spil­le­de de på Roskil­de Festi­vals Rising-sce­ne. Opføl­ge­ren Bøl­ge­væk­ker udkom i okto­ber og fort­sæt­ter med at vise et band, der mestrer at kom­bi­ne­re skrø­be­lig inder­lig­hed og længsels­fuld melan­ko­li i et sæl­somt lydu­ni­vers, der kryd­ser bro mel­lem sho­e­ga­ze, dream pop og post-punk. Ras­mus Ydes dansk­spro­ge­de lyrik for­mår, på trods af sin sim­pel­hed, at dra­ge med sin naturin­spi­re­re­de meta­forik. (Læs også Musik mig Blidts inter­view med Fug­le­flug­ten.)

 

Lindring – Giv Tid

Ban­det Lin­dring, bestå­en­de af musi­ker­ne Anne­lou­i­se Adolph, Mik­kel Ploug, Adi Zuka­nović, Jep­pe Sko­v­bak­ke og Jep­pe Gram har sat nye melo­di­er til nog­le af de bed­ste klas­si­ske dig­te fra den dan­ske sangskat og lit­te­ra­tur­hi­sto­rie på deres album Giv Tid.

Tek­ster­ne, som er hånd­pluk­ket fra højsko­lesang­bo­gen, er skre­vet af sto­re dan­ske dig­te­re som Ste­en Ste­en­sen Bli­cher, B.S. Inge­mann, Emil Aare­strup, Johs. V. Jen­sen, Jep­pe Aakjær mv.. Det lyder som et pro­jekt, som nemt kun­ne fal­de til jor­den, men mod for­vent­ning pustes der nyt liv i de den stær­ke lyrik med 10 nye kom­po­si­tio­ner, som byder på kom­plek­se arran­ge­men­ter med stor detal­je­rig­dom og utra­di­tio­nel­le opbyg­nin­ger. Sam­ti­dig er san­ge­ne let­til­gæn­ge­li­ge med iøre­fal­den­de melo­di­er. Sti­len er indie-folkro­ck med ele­men­ter fra jazz, klas­sisk musik og sin­ger-songwri­ter. Af og til er der noget 90’er-indie over san­ge­nes tona­li­tet og sen­si­bi­li­tet, som min­der mig om tid­lig Mew.

Giv Tid fortje­ner en langt stør­re lyt­ter­ska­re, end jeg tror, den har. Giv den noget af din tid!

Foto: Nicho­lé Velásquez

Det er ble­vet tid til at sam­le op på de sene­ste par måne­ders bed­ste nye musi­kal­ske fund fra MMB. Guld­kor­ne­ne fra febru­ar og marts byder på mas­ser spæn­den­de nye toner.

Som sæd­van­lig er arti­ster fra det dan­ske vækst­lag rigt repræ­sen­te­ret. Dyk f.eks. ned i nyt fra Skylar Fri, Kara Moon, Glu­me, Shy shy shy, Moon Loves Honey, Rain­bro­t­her, Pala­ce Win­ter, ØYA, Pine­moon, Flag Whi­te, Silque, Diet, Yune, Jacob David og Fug­le­flug­ten.

OBS! Ople­ves bedst med at par kvalitetshovedtelefoner!

Guldkorn februar 2018

1. Gun­delach — Past The Buil­ding (feat. ARY)
2. For Esmé — Doubtmouth
3. Rival Con­so­les — Unfolding
4. Skylar Fri — Gold Rush
5. Kara Moon — Insensitive
6. Glu­me — Protocol
7. Shy shy shy — Lucky Luke
8. Van­co­u­ver Sle­ep Cli­nic — Clo­su­re Ft. Drew Love
9. Moon Loves Honey — Lone­ly Day
10. Rain­bro­t­her — Bla­ck Chemicals
11. Pala­ce Win­ter —  Empire
12. Club Kuru — The Memory Junkie
13. The fin. — Outskirts
14. ØYA — Dreams Rewind
15. Gre­at News — Untouchable
16. Pine­moon — Pine­moon — I Try
17. Rich Auco­in — Release
18. Rich Auco­in — The Dream
19. Tam­bour — Silhouettes
20. Fabrizio Pater­li­ni — My Misty Mornings

 

Guldkorn marts 2018

1. Flag Whi­te — Intet & Væren/Morfar & Mormor
2. Swim good now — Day­light (with Dani­ela Andra­de, Ryan Hem­sworth, Lon­ta­li­us & olli)
3. Over Sands — ISTHMUS
4. Shy shy shy — Pretenders
5. Club Kuru — I’m Still A Man
6. Silque — Drive
7. Diet — John Cale
8. Diet — The Fighter
9. Sūra­ja — Litt­le Helper
10. Yune — Vowels
11. Ari Roar — Implode
12. Field Divi­sion — This Is How Your Love Destroys Me
13. Frank Oce­an — Whi­te Fer­ra­ri (JFDR’s version)
14. Kurt Riley — Love Is In My Heart
15. For Esmé — For Others
16. ViVii — Siv (You and I)
17. Jon Hopkins — Eme­rald Rush (Edit)
18. Justi­ce — Phan­tom Pt. II (Mid­night Kids Remix)
19. Rob Clouth — Tran­si­tion (Ben Lukas Boy­sen Remix)
20. AJIMAL — hope for the best (Pia­no Day 2018)
21. Snor­ri Hal­l­gríms­son — Homeless
22. Aukai — Clo­ud­li­ne — Single
23. James Malo­ney — Thirds
24. Jacob David — Loft
25. A Win­ged Victory For The Sul­len — Long May It Sustain

 

Guldkorn, der ikke er tilgængelige på Soundcloud

Jeg har nede­nun­der sam­let de guld­korn, som ikke fin­des på soundcloud eller som også har en musik­vi­deo til, du ikke må sny­de dig selv for!

1. Jon Hopkins — Eme­rald Rush
2. Rival Con­so­les — Untravel
3. Rafiq Bha­tia — Bre­aking English
4. Fug­le­flug­ten — Mig og Migselv
5. Tom Rosent­hal — Got Gold
6. Dept­ford Goth — Boy Cry
7. Rafiq Bha­tia — Hoods Up
8. Rich Auco­in — Release
9. Son Lux — All Directions
10. ØYA — Fire Lines
11. ØYA — Isle
12. Gun­delach — Slo Rock
13. Van­co­u­ver Sle­ep Cli­nic — Ayahuasca
14. Van­co­u­ver Sle­ep Cli­nic — Through The Night

Jon Hopkins — Eme­rald Rush

 

Rival Con­so­les — Untravel

 

Rafiq Bha­tia — Bre­aking English

 

Fug­le­flug­ten — Mig og Migselv

 

Tom Rosent­hal — Got Gold

 

Dept­ford Goth — Boy Cry

 

Rafiq Bha­tia — Hoods Up

 

Rich Auco­in — Release

 

Son Lux — All Directions

 

ØYA — Fire Lines

 

ØYA — Isle

 

Gun­delach — Slo Rock

 

Van­co­u­ver Sle­ep Cli­nic — Ayahuasca

 

Van­co­u­ver Sle­ep Cli­nic — Through The Night

 

---

Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse forbi.

Soundcloud­-p­lat­­for­­men er ind­til vide­re valgt som den pri­mæ­re plat­form for dis­se play­li­ster, for­di det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re — remixes, boot­legs eller cover­ver­sio­ner, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Musik Mig Blidt på Spotify

Husk at du også kan høre og abon­ne­re på Musik Mig Blidts “Best of 2018” på Spo­ti­fy, hvor de fle­ste num­re fra mine guld­korns­play­li­ster fra året figurerer: