Musik Mig Blidt

Det er ca. 5 år siden jeg før­ste gang i april 2013 præ­sen­te­re­de We Are The Way For The Cos­mos To Know Itself på Musik Mig Blidt (som det før­ste medie, så vidt jeg ved), efter jeg hav­de opda­get tre impo­ne­ren­de demo­er på deres Soundcloud-pro­fil, som jeg sim­pelt­hen måt­te dele min begej­string over med jer læsere.

Demo­er­ne blev siden taget ned fra Soundcloud, og de efter­føl­gen­de 5 år har ban­det fak­tisk kun udgi­vet tre sing­ler! Trods den lave udgi­vel­ses­vo­lu­men gen­nem dis­se år, har ban­det givet en del kon­cer­ter, og fle­re i bran­chen har også aner­kendt ban­dets åben­ly­se talent for at ska­be kos­misk, synt­h­dre­vet drømmepop/trance. Her­un­der Roskil­de Festi­val, som boo­k­e­de WATWFTCTKI til festi­va­lens Apol­lo-sce­ne i 2014 og Kar­ri­e­re­ka­no­nen, der i 2015 udt­og ban­det, hvil­ket udlø­ste kon­cer­ter på både Spot og Smukfest.

De sene­ste år har ban­det brugt på at for­fi­ne deres udtryk og på at fin­de deres egen lyd, hvil­ket du kan høre, hvor­dan lyder, når de udsen­der en EP til efter­å­ret. Musik Mig Blidt har imid­ler­tid fået æren af at præ­sen­te­re før­ste smags­prø­ve her­fra med tit­len Flas­h­ba­cks. Sing­len inde­hol­der lige dele 80er- og 90er-nostal­gi til­sat ban­dets eget nu-kryd­de­ri, spil­let på deres hjem­me­byg­ge­de instru­men­ter. Jeg kan kon­sta­te­re, at WATWFTCTKI sta­dig for­mår at skri­ve en god, gedi­gen pop­sang med deres helt egen sær­li­ge islæt af kos­misk ener­gi — den­ne gang med et mere til­ba­ge­læ­net, reflek­sions­ind­by­den­de udtryk end hidtil. Det er også en sang, der ved gen­lyt vir­ke­lig sæt­ter sig fast på hjer­ne­bar­ken med sin smit­ten­de melo­di. Jeg glæ­der mig til at kaste mig over resten EP’en!

Her får du Flas­h­ba­ck med til­hø­ren­de video, der fint under­støt­ter lyd og ind­hold med mas­ser af neon­far­ver, laser­lys og for­san­ger Julie Chri­sti­an­sen på nostal­gisk køretur.

Ban­det for­tæl­ler om singlen:

“Vi har altid været inspi­re­ret af nostal­gi. Da en radiovært på et tids­punkt skul­le præ­sen­te­re vores musik beskrev han det som “80erne med 90erne oveni” og det synes vi egent­lig ram­mer vores lyd meget godt. Det til­ba­ge­sku­en­de er et tema som vi udfor­sker mere kon­cep­tu­elt i både lyrik og lyd på den kom­men­de EP, hvor­fra Flas­h­ba­cks er før­ste sing­le. I en tid hvor soci­a­le medi­er har en ten­dens til at opta­ge alle ledi­ge øje­blik­ke af ens dag, kan det at kig­ge til­ba­ge og bear­bej­de de ind­tryk man får, være en vig­tig ting at huske. Helt kon­kret hand­ler Flas­h­ba­cks om at tæn­ke til­ba­ge på øje­blik­ke man engang har haft med en per­son, som ikke er en del af ens liv mere.”

Hel­las er en instru­men­tal duo, som jeg i et styk­ke tid har haft et godt øje til og også tid­li­ge­re anbe­fa­let at tjek­ke i live-sam­men­hæng via Musik Mig Blidts Facebookprofil.

Duo­en består af Peter Sabroe (spil­ler også i Tårn og Schultz & Fore­ver), der er pia­nist og Jep­pe Juste­sen, som er trom­mesla­ger (spil­ler bl.a. i LAWAAI). I deres musik under­sø­ger de det klang­li­ge poten­ti­a­le i deres instru­men­ter, og udfor­sker græn­ser­ne for hvad dis­se kan — både hver for sig og i sam­spil med hin­an­den. Selv lister de moder­ne kom­po­ni­ster som Xen­akis og James Ten­ney og ambi­ent-pio­ne­rer­ne Harold Budd og Ryu­i­chi Saka­mo­to, som inspira­tions­kil­der. Jeg synes også, man kan ane inspira­tion fra tone­an­gi­ven­de neoklas­si­ske kom­po­ni­ster som Haus­chka og Nils Fra­hm.

Musik Mig Blidt kan i dag intro­du­ce­re video­en til part II af num­me­ret POP fra EP’en af sam­me navn fra 2017, som jeg synes er et meget smukt, mini­ma­li­stisk nummer.

I video­en løf­ter Hel­las slø­ret for, hvor­dan de med simp­le vir­ke­mid­ler som papir, clips, viske­styk­ker m.m. udfor­sker og ændrer lyden af deres instru­men­ter. Video­en er lavet af doku­men­ta­rist Wil­li­am Wivel, og den for­sø­ger at give svar på nog­le af de spørgs­mål, som POP — part I måt­te have rejst. På sam­me tid står den også i kon­trast til part I. Den er fil­met på moder­ne kame­ra i et 16:9 for­mat, og den er af mere kølig og beskri­ven­de karak­ter, hvor før­ste video spil­le­de på de nostal­gi­ske og var­me ele­men­ter i den ana­lo­ge æstetik.

Se part 1 herunder:

Duo­en udgav 2017 EP’erne 209 og POP, der viser grup­pens diver­si­tet. Fra det
mini­ma­li­sti­ske til det meget volum­ni­ø­se — fra det avant­gar­de til det mere
let­til­gæn­ge­li­ge. De har spil­let opvarm­ning for det hol­land­ske Joep Beving og fle­re og deres num­re er i rota­tion på The Lake Radio.

Per­son­ligt kan jeg bedst lidt, når duo­en bevæ­ger sig inden for et melo­disk, mere let­til­gæn­ge­li­ge udtryk, som til­fæl­det er på især POP og mit ynd­lings­num­mer fra Hel­las - Caledo­nia.  De har spil­let opvarm­ning for det hol­land­ske kla­ver­fæ­no­men Joep Beving og fle­re og deres num­re er i rota­tion på The Lake Radio.

Gå selv på opda­gel­se i Hel­las to udgiv­ne EP’er via Soundcloud.

“Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer” er et sam­ar­bej­de mel­lem Musik Mig Blidt og Kul­tur­sta­tio­nen i Van­lø­se, hvor Musik Mig Blidt kura­te­rer en magisk showca­se-aften med arti­ster fra det dan­ske vækst­lag, håndplukket til lejligheden!

Tid­li­ge­re udvalg­te kunst­ne­re har været Tusind­fald, Jens-Ulrik Kle­e­mey­er, Mil­ford, Pala­ce Win­ter, Swe­et Tem­pe­st, Late Bloo­mers, Flod, Fei­vel, PFAU, Ras­mus Brix, Diet, Hey Way, Yune, Fug­le­flug­ten, Good­bye Lisi­chka, Oli­ver Dengsø, Mads Vadsa­ger, Eucrid Elms, Pen­ny Poli­ce og Death Machine.

Til den­ne otten­de kon­certaf­ten i ræk­ken d. 22. marts er det ØYA og Rain­bro­t­her, der får en plads i spot­ly­set. Neden­for kan du læse mere om de to kunst­ne­re, høre eksemp­ler på deres musik, og til sidst i det­te ind­læg kan du læse, hvor­dan du kan vin­de bil­let­ter til koncerten!

ØYA

Jeg er utro­lig glad for at kun­ne præ­sen­te­re ØYA live, for det er et af de mest inter­es­san­te dan­ske nav­ne, jeg er stødt på i åre­vis! Hvor­dan ved jeg det? Jo, jeg har fået lov til at lyt­te til en demo af ban­dets end­nu uud­giv­ne debutal­bum, Dreams Rewind, som blæ­ste mig fuld­stæn­dig bagover!

Musik Mig Blidt fik æren af at være det før­ste medie til præ­sen­te­rer ØYA onli­ne med num­me­ret Gra­ni­te. Siden er offent­lig­he­den ble­vet ind­vi­et i sing­ler­ne Dreams Rewind og Fire Lines, som du kan høre herunder.

ØYA’s lydu­ni­vers udgør man­ge­facet­te­ret udtryk, som veks­ler mel­lem det stil­le og drøm­men­de til stør­re og mere for­lø­sen­de lydu­ni­ver­ser. Melo­di­er­ne er smuk­ke, og instru­men­ta­tio­nen rig og vari­e­ret, mens sang­tek­ster­ne kred­ser om til­ba­ge­ven­den­de mare­ridt, kon­trol, frygt og over­gi­vel­se og om plud­se­lig ro og indsigt.

Bag ØYA står Mat­hi­as Holm, der siden han var barn både har sun­get, spil­let kla­ver, gui­tar og trom­mer. Han spil­ler også key­bo­ard i indie/world/jazz/folk ban­det Girls in Air­ports og har tid­li­ge­re spil­let med Bro­ken Twin, Pen­ny Poli­ce, Bis­se, Caro­li­ne Hen­der­son og Quadron, så Mat­hi­as må siges at være en erfa­ren musiker.

De sid­ste 5 år har Mat­hi­as Holm haft brug for at føl­ge sin egen vision for musik­ken, og har såle­des brugt først 3 år på at skri­ve san­ge­ne og der­næst 2 år på at pro­du­ce­re pla­den i et lil­le stu­die på Nør­re­bro. Det har dog hele tiden været Mat­hi­as’ mening at ØYA skul­le bli­ve et band, og for nylig blev Ida Due­lund fra Sil­ve­ster og Anders Vester­gaard fra Yes Deer der­for til­fø­jet som med­lem­mer af ØYA.

Nav­net ØYA er valgt af fle­re årsa­ger. Det bety­der både “øen” og “øjne” og er tænkt som et sted man kan søge hen ale­ne, og sam­ti­dig som noget man kan møde ver­den igen­nem. Det er også et andet ord for “Holm”, Mat­hi­as’ efter­navn, og der­u­d­over synes ban­dets tre med­lem­mer at ØYA gan­ske enkelt lyder flot.

Debutal­bum­met Dreams Rewind, udkom­mer d. 4. maj 2018. Over 30 musi­ke­re med­vir­ker fra gode bands som Girls in Air­ports, IRAH, DíSA, I Got You On Tape, Halvcir­kel, Ken­taur m.fl.

Kon­cer­ten i Van­lø­se vil være den før­ste, hvor ØYA’s live-lineup består af:

• Simon Brin­ck (The Near­ness): Gui­tar og og lyddesign
• Ida Due­lund (Sil­ve­ster): Bas og vokal
• Anders Vester­gaard (Yes Deer): Trom­mer
• Mat­hi­as Holm (Girls in Air­ports): Vocal, keys og guitar

Rainbrother

Rain­bro­t­her er for­met af front­man­den Bjar­ke Bendt­sen fra det psy­ke­de­li­ske folk-band The Migrant. Der­u­d­over tæl­ler ban­det Aske Aske Fuglsang på gui­tar, Lars Hvel­plund på trom­mer, Simon Min­ke på bas og Kri­sti­an Sejer­skil­de på keys og shakes.

Efter min mening er Rain­bro­t­her et stærkt over­set band her­hjem­me, som i febru­ar 2017 udgav et af årets bed­ste dan­ske albums, Tales From The Drought, som oven i købet var ban­dets debutalbum!

Album­met blev lavet i sam­ar­bej­de med pro­du­cer Noah Geor­ge­son (The Stro­kes, Deven­dra Ban­hart, Joan­na New­som) og et meget hel­støbt og alsi­digt album, hvor du både stø­der på sprød folk-rock, drøm­men­de wester­ngu­i­tar, ryt­misk finur­li­ge kor-ele­men­ter, skif­ten­de tem­pi, repe­ti­ti­ve melo­di­ske møn­stre, til­ba­ge­læ­net psy­ke­de­lia, tran­ce­ag­ti­ge stem­nin­ger samt lækre, rul­len­de jung­le­ag­ti­ge beats.

For­dyb dig i album­met her:

Der er nyt mate­ri­a­le på trap­per­ne fra Rain­bro­t­her, og i den­ne omgang har ban­det alli­e­ret sig med den L.A.-bosatte pro­du­cer Ken­nie Taka­has­hi, der blandt andet har pro­du­ce­ret albums af sto­re inter­na­tio­na­le nav­ne som Dan­ger Mou­se, Beck og Bla­ck Keys. Taka­has­hi har flyt­tet den lidt bli­de­re alt­folk-lyd mod det mere rå og skarptskårne.

Før­ste eksem­pel på det­te nye sam­ar­bej­de er sing­len Bla­ck Che­mi­cals, der blev udgi­vet 1. marts: 

Gå evt. på opda­gel­se i et udvalg af musik­vi­deo­er fra Rain­bro­t­hers debutal­bum samt num­re fra ban­dets Soundcloud-pro­fil (hvis nu du ikke bru­ger Spotify):

Konkurrence

Musik Mig Blidt udlod­der 5×2 bil­let­ter til koncerten!

For at del­ta­ge skal du blot fin­de opsla­get på Musik Mig Blidts Face­book, Twit­ter eller ins­ta­gram-pro­fil og smi­de en kom­men­tar i kom­men­tar­fel­tet. Der vil bli­ve truk­ket lod blandt kom­men­ta­rer­ne ons­dag d. 21/3, kl. 21. Vin­der­ne bli­ver kon­tak­tet sam­me aften.