2 nov
2017

Forpremiere på ny single fra Penny Police — Train Talk (Don’t Ask Me About Love)

Den dan­ske san­ge­r­in­de Marie Fjeld­sted, der siden 2011 har lavet musik under pseu­do­ny­met Pen­ny Poli­ce udgi­ver i mor­gen den 3. novem­ber sing­len Train Talk (Don’t Ask Me About Love) via det tone­an­gi­ven­de og kva­li­tets­be­vid­ste pla­de­sel­skab Antip­ho­ni­cs. Du kan dog høre den eks­klu­sivt lige her på Musik Mig Blidt en dag før!

Den nye sing­le er, lige­som de to fore­gå­en­de sing­ler fra i år, ble­vet til i sam­ar­bej­de med pro­du­cer Aske Bode (Hymns From Nine­veh, Shy Shy Shy, Tårn, Bode­brixen). Pro­duk­tio­nen er under­spil­let med pul­se­ren­de synt­hhooks, sti­gen­de, udsvæ­ven­de elek­tro­nisk støj, sus­pen­se-ska­ben­de stry­ge­re (så vidt jeg kan høre) og en nær­mest listen­de percus­sion. I cen­trum står Marie Fjeld­steds sen­sib­le vokal i et num­mer, som både i tekst og lyd­bil­le­de fint ind­kaps­ler kær­lig­he­dens ambi­va­lens og tosi­det­hed — skøn­he­den samt smer­ten og ængsteligheden.

Train Talk (Don’t Ask Me About Love) er titelnum­me­ret på Pen­ny Police’s kom­men­de EP, som ser dagens lys i det nye år – net­op for­di de sam­ta­ler, der fore­går mel­lem men­ne­sker, ind imel­lem sæt­ter sig som direk­te aftryk i Mari­es sange.

I det­te til­fæl­de opstod inspira­tio­nen af en meget kon­kret hver­dags­op­le­vel­se. Nem­lig en af de situ­a­tio­ner, hvor man sid­der i toget og bli­ver ind­dra­get i folks pri­vats­fæ­re, for­di de taler i tele­fon. Marie over­hør­te en fyr tale om, hvor svær kær­lig­he­den er, ”og det var bare sådan en sym­pa­tisk og fin måde, han for­tal­te det på”, for­kla­rer Marie Fjeld­sted. Uden at vide det, star­te­de han en sang, og hele før­ste vers på Train Talk (Don’t Ask Me About Love) er en næsten direk­te over­sæt­tel­se af hans ord.

OBS! Husk at du kan ople­ve Pen­ny Poli­ce sam­men med et andet meget loven­de band, Death Machine, på Kul­tur­sta­tio­nen i Van­lø­se d. 23. novem­ber til 7. udga­ve af “Musik Mig Blidt præsenterer”!

Mere infor­ma­tion om det­te her: http://www.musikmigblidt.dk/musik-mig-blidt-praesenterer-vol-7-penny-police-death-machine.html

30 okt
2017

Musik Mig Blidt præsenterer (Vol. 7): Penny Police & Death Machine

Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer” er et sam­ar­bej­de mel­lem Musik Mig Blidt og Kul­tur­sta­tio­nen i Van­lø­se, hvor Musik Mig Blidt kura­te­rer en magisk showca­se-aften med arti­ster fra det dan­ske vækst­lag, håndplukket til lejligheden!

Tid­li­ge­re udvalg­te kunst­ne­re har været Tusind­fald, Jens-Ulrik Kle­e­mey­er, Mil­ford, Pala­ce Win­ter, Swe­et Tem­pe­st, Late Bloo­mers, Flod, Fei­vel, PFAU, Ras­mus Brix, Diet, Hey Way, Yune, Fug­le­flug­ten, Good­bye Lisi­chka, Oli­ver Dengsø, Mads Vadsa­ger og Eucrid Elms. 

Til den­ne syven­de kon­certaf­ten i ræk­ken, som jeg håber at se dig til d. 23. novem­ber, kaster Musik Mig Blidt kær­lig­hed efter Pen­ny Poli­ce og Death Machine.

Bil­let­ter kan købes her via Bil­let­to (70 kr. inkl. gebyr).

Face­boo­k­e­vent 

Tid: Døre 19.30 / Kon­cert­start 20.30

Sted: Kul­tur­sta­tio­nen Van­lø­se, Fro­de Jacob­sens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse

(lige ved siden af Van­lø­se st. (metro))

Penny Police

Den dan­ske san­ge­r­in­de Marie Fjeld­sted , der siden 2011 har lavet musik under pseu­do­ny­met Pen­ny Poli­ce er her i 2017 begyndt at røre på sig igen efter nog­le års pause.

Ind­til vide­re er det ble­vet til to sing­ler, Fool Like Me og No Horizon, der beg­ge viser Mari­es gode sangskri­ve­rev­ner. Jeg er ret forel­sket i Marie Fjeld­steds luf­ti­ge og nær­væ­ren­de vokal, som kan noget helt sær­ligt. Den besid­der en sår­bar­hed og nær­mest per­fekt uskylds­ren klang, som altid for­mår at kom­me under huden på mig. Der­u­d­over klæ­der den mini­ma­li­sti­ske men alli­ge­vel rum­me­li­ge pro­duk­tion af sam­ar­bejds­part­ne­ren Aske Bode vir­ke­lig Pen­ny Poli­ce’s bit­ter­sø­de melo­di­ske univers.

Pen­ny Poli­ce har impo­ne­ret anmel­de­re både inden­lands og uden­lands med sit alter­na­ti­ve greb på pop­gen­ren og er ble­vet sam­men­lig­net med nav­ne som Agnes Obel, Lana Del Ray og Emi­li­a­na Tor­ri­ni. Hun har mod­ta­get rosen­de ord fra bl.a. MOJO Maga­zi­ne med orde­ne ”Pen­ny Poli­ce is way ahe­ad in the way she thin­ks music”. Af den engel­ske radi­o­ka­nal Ama­zing Radio, som tid­li­ge­re på året kåre­de hen­des sing­le No Horizon, er hun ble­vet beskre­vet med orde­ne: ”it’s extra­or­di­nary, so so won­der­ful, it’s glorious”.

No Horizon har også fået opmærk­som­hed her­hjem­me, og har bl.a. lig­get i rota­tion hos P6 og lå på P3s Baro­me­te­ret i de mak­si­ma­le 8 uger.

Det er meget karak­te­ri­stisk for Pen­ny Poli­ce, at inspira­tio­nen kom­mer fra brud­styk­ker af den vir­ke­lig­hed, hun møder. No Horizon tager eksem­pel­vis udgangs­punkt i en flygt­nings røren­de ord til sin lil­le søn, og blev der­med en kom­men­tar til flygtningekrisen:

Tid­li­ge­re på året har Pen­ny Poli­ce spil­let udsolg­te sale sam­men med kon­stel­la­tio­nen HUN SOLO, men har den­ne aften sit band med, bestå­en­de af trom­mesla­ger Asker Bjørk og hen­des pro­du­cer Aske Bode på keys og synt­he­sizers. De vil bl.a. spil­le san­ge­ne fra hen­des nye, kom­men­de EP.

OBS! Hold øje med blog­gen på tors­dag d. 2/11, hvor Musik Mig Blidt har for­pre­mi­e­re på en ny sing­le fra Pen­ny Police!

Tjek det­te ind­læg for at høre den nye­ste single!

 

Death Machine

Det dan­ske band med det mis­vi­sen­de navn Death Machine er ble­vet lidt af en dar­ling hos P6 Beat, hvor num­me­ret Ble­ak p.t. helt fortjent er det 4. mest afspil­le­de num­mer i 2017. Men Death Machine er langt fra at være et one-hit-won­der, hvad de med al tyde­lig­hed demon­stre­rer på deres for­nem­me album Cocoon, som efter min mening er et af de bed­ste og mest hel­støb­te dan­ske albums udgi­vet i 2017.

Death Machine lyder lidt som at sid­de med sine tæt­te­ste ven­ner omkring et lej­r­bål i en kir­ke i en ørken og kig­ge ud igen­nem vin­du­et op på en funk­len­de frost­klar stjer­ne­him­mel. Det er røren­de, smukt og hyg­ge­ligt på sam­me tid.

Ban­det beskri­ver selv deres lyd som stø­vet sci-fi-folk, og det er fak­tisk ikke en dår­lig beskri­vel­se. Udtryk­ket er spændt ud mel­lem det intimt fol­ke­de og tungsin­di­ge og det mere elek­tro­ni­ske og svæ­ven­de, hvor rum­for­nem­mel­sen er stør­re. Først­nævn­te mani­feste­res gen­nem ele­gan­te gui­tar­fi­gu­rer, lækre bas­gan­ge, smuk­ke, inder­li­ge vokal­har­moni­er og en ofte kna­stør mik­set per­kus­sion. De elek­tro­ni­ske og svæ­ven­de ele­men­ter, der udgø­res af æte­ri­ske elek­tro­ni­ske ele­men­ter, stry­ge­re samt højstem­te kor-ele­men­ter, har en fil­misk, dra­gen­de effekt.

Album­met er spæk­ket med gode num­re, men favo­rit­ter­ne i Musik Mig Blidt-hulen tæl­ler Cocoon, Ble­ak, Under­gro­und og With You. Giv selv album­met et lyt herunder!

 

Bil­let­ter kan købes her via Bil­let­to (70 kr. inkl. gebyr).

Face­boo­k­e­vent 

Tid: Døre 19.30 / Musik 20.30

Sted: Kul­tur­sta­tio­nen Van­lø­se, Fro­de Jacob­sens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse

(lige ved siden af Van­lø­se st. (metro))

15 okt
2017

Mød verden gennem ØYA

ØYA er et nyt dansk band, som jeg er meget begej­stret for at præ­sen­te­re for Musik Mig Blidts læse­re og lyt­te­re, for det er noget af det mest loven­de, jeg er stødt på i lang tid.

Før­ste udspil er num­me­ret Gra­ni­te, der fun­ge­rer som en slags tea­ser for før­ste rig­ti­ge sing­le. Over ca. 2 minut­ters varig­hed er Gra­ni­te fil­misk drøm­men­de magi. Sam­ti­dig er der noget afven­ten­de, mystisk og sus­pen­se-agtigt over num­me­ret, som om det byg­ger op til noget andet eller stør­re. Det er pir­ren­de. Lyt selv:

 

Jeg har været så hel­dig at have fået lov til at lyt­te til ban­dets demo­al­bum, som på et end­nu ukendt tids­punkt i løbet af for­å­ret 2018 bli­ver udgi­vet under den nostal­gi­ske album­ti­tel, Dreams Rewind. Og jeg kan alle­re­de for­tæl­le dig, at der er noget at glæ­de sig til, for ban­det har udvik­let et inter­es­sant man­ge­facet­te­ret udtryk, som veks­ler mel­lem det stil­le og drøm­men­de til stør­re og mere for­lø­sen­de lydu­ni­ver­ser. Mere vil jeg ikke sige om musik­ken lige nu, for I kom­mer til at høre meget mere til ØYA — spe­ci­elt her på blog­gen, som vil føl­ge ban­det tæt.

Men hvem står så bag ØYA? Pro­jek­tets hove­d­ar­ki­tekt er Mat­hi­as Holm, der siden han var barn både har sun­get, spil­let kla­ver, gui­tar og trom­mer. Han spil­ler også key­bo­ard i indie/world/jazz/folk ban­det Girls in Air­ports og har tid­li­ge­re spil­let med Bro­ken Twin, Pen­ny Poli­ce, Bis­se, Caro­li­ne Hen­der­son og Quadron, så Mat­hi­as må siges at være en erfa­ren musiker.

De sid­ste 5 år har Mat­hi­as Holm haft brug for at føl­ge sin egen vision for musik­ken, og har såle­des brugt først 3 år på at skri­ve san­ge­ne og der­næst 2 år på at pro­du­ce­re pla­den i et lil­le stu­die på Nør­re­bro. Det har dog hele tiden været Mat­hi­as’ mening at ØYA skul­le bli­ve et band, og for nylig blev Ida Due­lund fra Sil­ve­ster og Anders Vester­gaard fra Yes Deer der­for til­fø­jet som med­lem­mer af ØYA.

Nav­net ØYA er valgt af fle­re årsa­ger. Det bety­der både “øen” og “øjne” og er tænkt som et sted man kan søge hen ale­ne, og sam­ti­dig som noget man kan møde ver­den igen­nem. Det er også et andet ord for “Holm”, Mat­hi­as’ efter­navn, og der­u­d­over synes ban­dets tre med­lem­mer at ØYA gan­ske enkelt lyder flot.

Før­ste sing­le, Dreams Rewind, udkom­mer til novem­ber og er sam­ti­dig titelnum­me­ret på det kom­men­de album, hvor over 30 musi­ke­re med­vir­ker fra gode bands som Girls in Air­ports, IRAH, I Got You On Tape, Halvcir­kel, Ken­taur og man­ge flere.

Mens du ven­ter på den før­ste offi­ci­el­le sing­le, kan du pas­sen­de tjek­ke den­ne nedska­le­re­de live-ses­sion opta­get i star­ten af året af net­op det­te num­mer, som viser nye inter­es­san­te sider af ØYA:

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!