1 aug
2017

Singlepremiere: Eucrid Elms — Digital Funeral

Eucrid Elms er pseu­do­ny­met for den køben­havn­ske sangskri­ver Esben Han­sen, som har en sær­lig plads i Musik Mig Blidt-land. Han var en af de kunst­ne­re vi udvalg­te til “Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer” i vin­ter og han var også blandt de dan­ske nav­ne, vi mener, man bør hol­de øje med i 2017.

Der­for er det en glæ­de, at kun­ne løf­te slø­ret for de før­ste toner fra Eucrid Elms kom­men­de debutal­bum Digi­tal Fune­ral, der udkom­mer til efteråret.

Titel­san­gen Digi­tal Fune­ral er en vemo­dig, smuk og sou­let kom­po­si­tion, hvor Esben Han­sens sjæl­ful­de vokal vir­ke­lig vises frem, og hvor kla­ve­ret og saxo­fo­nen er de domi­ne­ren­de instru­men­tale virkemidler.

Video­en til titel­san­gen slår tonen an og præ­sen­te­rer album­mets tema — vi ser klip fra en mørk men­ne­ske­for­ladt stue, der er intet andet end skær­me, der viser flim­mer. Ind i mel­lem ser vi klip fra natu­ren, et hek­tisk kame­ra — måske en per­son der flyg­ter fra noget? I slut­nin­gen ser vi bil­le­der af under­gan­gen, før vi ven­der til­ba­ge til den men­ne­ske­for­lad­te stue.

Om debutal­bum­met, der som nævnt udkom­mer i efter­å­ret, for­tæl­ler Esben, at det er et sci­en­ce- fiction-kon­cep­tal­bum om net­op under­gang, både den lil­le, der ram­mer det enkel­te men­ne­ske i form af sorg og død, og den sto­re — sel­ve men­ne­ske­he­dens ende­ligt. Han fortsætter:

Både den lil­le og den sto­re under­gang — eller kata­stro­fe — er et tema, der er evigt rele­vant i kul­tu­ren, men sær­ligt i dis­se tider med poli­tisk og ide­o­lo­gisk usta­bi­li­tet, en kli­ma­ka­ta­stro­fe som ver­dens­sam­fun­det træk­ker på skul­dre­ne af og en digi­tal vir­ke­lig­hed der i lyn­tem­po ændrer men­ne­ske­he­dens leve­vil­kår. Digi­tal Fune­ral er ikke en for­ma­nen­de opsang til poli­ti­ker­ne men et for­søg på at under­sø­ge under­gan­gen fra for­ti­den, nuti­den og frem­ti­den — hvor­dan ser den ud, og hvor bevæ­ger men­ne­ske­he­den sig hen?”

Som det del­vist frem­går af sing­len, har Esben i sangskriv­nin­gen skif­tet gui­ta­ren og sin­ger song-wri­ter lyden fra tid­li­ge­re udgi­vel­ser ud med især synt­hs, beats og vokal­har­moni­er for på den måde at til­pas­se lydu­ni­ver­set til det­te nye dystre tek­stu­ni­vers. Det bli­ver spæn­den­de at høre, hvor­dan den­ne vision har udmønt­et sig på det fær­di­ge album!

På Digi­tal Fune­ral med­vir­ker des­u­den andre dyg­ti­ge musi­ke­re, bl.a. trom­mesla­ger Anders Bach (Bis­se, Sil­ve­ster, Ice Cream Cat­hed­ral), san­ge­r­in­de Anja Lahr­mann (Excelsi­or, Ice Cream Cat­hed­ral) og gui­ta­rist Micha­el Bjer­re (Mai Miy­ako).

Album­met udgi­ves på det nyop­star­te­de køben­havn­ske pla­de­sel­skab SKYGGEN.

16 jul
2017

Guldkorn juni 2017

Det er ble­vet tid til at dele mine musi­kal­ske opda­gel­ser fra juni måned. Sæd­va­nen tro får du ser­ve­ret mas­ser af indie og upco­m­ing, både fra ind og udland. Fra først­nævn­te kan du den­ne gang lade dig impo­ne­re af føl­gen­de kunst­ne­re mar­ke­ret med fed i play­li­sten nedenfor:

Bode­brixen, In Memoirs, Vera, The Oce­ans, YASMIN, Luster, Rus­sel, Anches, Sūra­ja, ONBC, Ast­h­ma­tic Harp, Far­ve­blind, J. Bru­no, Masa­so­lo, Pinki Rings, Dan­gers of the Sea, Fran­ske Piger, M.I.L.K.

Trackliste:

1. Bode­brixen — Town Hall Square
2. Broo­ke Bent­ham — I Need Your Body
3. In Memoirs — All Of My Time
4. Big Thief — Mary
5. The Big Dro­ps — Gong Gong Jar
6. Bien — Spin­ning On Blue
7. Vera — In And Out Of Love
8. Tove Styr­ke — Say My Name
9. The Oce­ans — So Long
10. YASMIN — Nowruz
11. ODESZA — Cor­ners Of The Earth (feat. RY X)
12. Bloum — Cashback
13. Luster — You’ve Got The Heat
14. Rus­sel — Sha­ke it off
15. Anches — Take Your Dreams
16. Bode­brixen — St. Tropez
17. Sūra­ja — Litt­le Helper
18. ONBC — Tombstone
19. Hater — Com­ing Down
20. Ast­h­ma­tic Harp — Kilburn
21. Soft Ride — The Sun In Her Eyes
22. Far­ve­blind — Indi­ma (feat. Khaya N9)
23. J. Bru­no — Belie­ve In Love
24. Auto­graf — You Might Be ft. Lils (Ramzoid Remix)
25. Ben Lukas Boy­sen — Gol­den Times 1 (Max Coo­per Remix)
26. Jay Som — Straw­ber­ry Fields (Cover)
27. Jane Wea­ver — Slow Motion
28. Bono­bo — No Rea­son (feat. Nick Murphy)
29. Masa­so­lo — Ida­ho
30. Rober­to Atta­na­sio — I Rest
31. Pinki Rings — Gone feat. Ange­lo Badalamenti

 

Her er de num­re, som ikke var at fin­de på Soundcloud:

Dan­gers of the Sea — You & I

 

Fyfe — Cold Air

 

Fyfy — Fault Lines

 

Angus & Julia Sto­ne — Snow

 

Fran­ske Piger — Vores Dage

 

Sin Fang, Sóley and Örvar Smára­son — Citrus Light

 

M.I.L.K. — U And Me (Lei­su­re Remix)

 


Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse forbi.

Soundcloud­-p­lat­­for­­men er ind­til vide­re valgt som den pri­mæ­re plat­form for dis­se play­li­ster, for­di det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re — remixes, boot­legs eller cover­ver­sio­ner, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Musik Mig Blidt på Spotify

Husk at du også kan høre og abon­ne­re på Musik Mig Blidts “Best of 2017” på Spotify:

1 jul
2017

Roskilde Festival 2017: Anbefalinger til lørdag

Sid­ste dag. Og hvil­ken én af slagsen. Roskil­de har gemt på god­ter­ne, og der er så meget at tage af. Vi har både super elek­tro­ni­ske acts, legen­da­risk alter­na­tiv rock og et Oran­ge-brag af de helt sto­re. Her er vores anbe­fa­lin­ger til Roskil­de Festi­vals sid­ste festi­val­dag 2017. Tak, for­di I læste med.

KELLERMENSCH — 16.00 ARENA

Det er ingen hem­me­lig­hed, at den­ne skri­bent er stærkt beta­get af den­ne heavy-sek­stet fra Esb­jerg. Sidst Kel­ler­mensch spil­le­de Roskil­de, åbne­de de Oran­ge. Fem år er gået, og med deres nye mester­værk af et album fra i år, Goli­ath, er kæl­der­men­ne­sket til­ba­ge på de dan­ske scener.

De spil­le­de én af årets bed­ste kon­cer­ter på årets SPOT-Festi­val, og det sjove ved Kel­ler­mensch er, at de kom­mer så bredt ud, taget  deres tun­ge gen­re i betragt­ning. Med deres smuk­ke melo­di­er, nådes­lø­se ener­gi og karak­te­ri­sti­ske him­mel­sø­gen­de lyd tager de selv den mest rock­for­skræk­ke­de lyt­ter i hån­den. Så når du lør­dag efter­mid­dag står klar ved Are­na-sce­nen, så for­be­red dig på at glem­me alt om tøm­mer­mænd, regn­vejr og man­dag mor­gen. De spil­ler psy­ko­pat­højt live, har en bas­sist der hol­der sit instru­ment som rif­fel, en for­san­ger i Seba­sti­an Wolf, der kan alle tri­cks i bogen — fra growl til fal­set — og et stry­ge­ren­sem­b­le, der står som skin­nen­de kon­strast til de ubarm­hjer­ti­ge gui­ta­rer, det dybe træ­de­or­gel og de flæn­gen­de rifs.

Der er skre­vet og sagt nok om Kel­ler­mensch og deres gen­komst alle­re­de. Du skal bare ikke gå glip af kon­cer­ten — så sim­pelt er det. Og så lige et smukt citat fra den ene­ste bal­la­de på Goli­ath-ski­ven. “But when you’re struck with troub­le, when you feel the pain of life, the­res only one thing that I can tell you, and you will know that when you fall. That when you’re tired of living, it’s best to be afraid to die. So for now, that’s how I get by.”

 

SLOWDIVE — 18.00 — Avalon

En stør­re gen­komst end oven­stå­en­de er albu­mak­tu­el­le Slo­w­di­ve. De opnå­e­de kult­sta­tus i star­ten af 90’erne, hvor Stor­brit­ta­ni­en pri­mært lyt­te­de til Oasis. Med deres den­gang fremad­sy­ne­de take på sho­e­ga­ze-rock, med sfæ­ri­ske gui­tar­lag, tyde­li­ge trom­mer a lá The Sto­ne Roses og en fjern, ste­net vokal.

Det er vildt, at de nu, 25 år efter, er til­ba­ge. Deres nye pla­de har de opkaldt efter sig selv, hvis man skul­le have glemt nav­net — eller ikke var født, sidst de udgav noget. Slo­w­di­ve. De har været inspi­re­ret nye bands i to årti­er, så det bli­ver fedt at se, om de sta­dig­væk har den. Med så ruti­ne­re­de musi­ke­re er det svært at fore­stil­le sig andet. Det mar­kan­te er, hvor ens de sta­dig­væk lyder. De har, om nogen, ikke skif­tet stil.

 

ARCADE FIRE – 22.00 – ORANGE

Arca­de Fire er en sjov stør­rel­se. På den ene side er det et band, som rig­tig man­ge ken­der. På den anden side, er det de fær­re­ste, selv blandt musikcon­nois­seurs, der kan udpe­ge 5 ynd­lings­num­re af Arca­de Fires. Men de er alt­så ikke til at tage fejl af. Den her indi­ero­ck­e­de, halv-elek­tro­ni­ske cana­di­ske sek­stet er noget sær­ligt. De debu­te­re­de i 2004 med album­met Fune­ral, som alle­re­de 13 år efter har opnå­et legen­de­sta­tus. Siden da er det ble­vet til 4 albums — alle utro­lig velanmeldte.

Og hvor­dan beskri­ver man deres lyd? Det er svært. Gen­re­mæs­sigt er de fuld­stæn­dig rast­lø­se. Hvor vi tid­li­ge­re hav­de at gøre med en mere orga­nisk, rock­et lyd, har de taget den i en mere elek­tro­nisk men ikke syn­te­tisk ret­ning. Deres sene­ste udgi­vel­se, suc­cesal­bum­met Reflek­tor, er lidt en opsam­ling af de gen­rer, de tid­li­ge­re har bevæ­get sig rundt i.

Den er der­for et godt eksem­pel på, hvad det er, de kan. De kan spil­le stor­la­dent, melo­disk rock, inci­te­ren­de og lyn­hur­tig sam­ba-inspi­re­re­de C‑stykker – og så kan de få hele bag­ka­to­lo­get til at gå op i en høje­re enhed live. Der er en grund til, at de hyl­dest som én af de mest ind­fly­del­ses­ri­ge og bed­ste bands live. Her snak­ker vi kostu­mer, disko-kug­ler, har­moni­ka-spil og brandtaler.

Det er 10 år siden, de sidst gæste­de Roskil­de-Festi­val. Den­ne kon­cert bli­ver den fjer­de af slagsen på dansk jord, så det er alt­så ikke hver dag, man har mulig­he­den for at ople­ve Arca­de Fire. De frem­går alter­na­ti­ve, dedi­ke­re­de, fol­ke­li­ge og sjove på én og sam­me tid. Kon­cer­ten er der­for også com­me il faut for enhver festi­val­gæst, der vil have en uforg­lem­me­lig oplevelse.

 

NOISIA — 23.30 — Apollo

Der er så meget god elek­tro­nisk musik på årets pro­gram. Så hvis du ikke kan ven­te på Mode­rats lidt mere til­gæn­ge­li­ge tag på bas­sen, så skal du op for­an Apol­lo-sce­nen klok­ken 23.30.

Der kom­mer til at være en hol­land­sk dub­step­pet, footwork’et og drum ’n’ bass’et stemningen.

NOISIA er en hyperak­tiv trio, som mixer, pro­du­ce­rer, remixer og juste­rer bas­smu­sik. Hvad der gør dem unik­ke er deres flair for at opnå en stor­la­den­hed i de skån­sels­lø­se pro­duk­tio­ner. De suger dig helt ind i en forvræn­get dub-vor­tex, kører dig op og ned i tem­po og spyt­ter dig ud.

Når du kom­mer ud på den anden side vil du være: Rørt af smuk­ke viol­in­styk­ker, øm i bry­stet af deres spid­se claps og med smer­ten­de trom­me­hin­der – de spil­ler enormt højt live. Om end NOSIA(Bemærk ana­gram­met – ven­der man nav­net 180 gra­der sta­ver det VISION) ikke er at fin­de på hyg­ge-spil­le­li­ster­ne, så er de ét af de acts, der pro­du­ce­rer musik for at frem­fø­re den live.

De spil­ler med kæm­pe blin­ken­de masker á la DEADMAU5.

Tag på Apol­lo inden Mode­rat, om ikke andet så bare for oplevelsen.

 

MODERAT — 00.30 — Orange

MODERAT har spil­let Roskil­de et par gan­ge før. Trio­en fra Ber­lin er en sam­men­sæt­ning af tech­no-legen­der­ne Mode­selek­tor og den sfæ­ri­ske poet Sas­cha Ring kendt fra sit sol­opro­jekt Appa­rat. Det er svært at beskri­ve Mode­rats musik. Men blan­der man melan­kol­ske, elek­tro­ni­ske trom­mer og bas, bry­der det ned, frem og til­ba­ge, samp­ler sig selv og til­sæt­ter én af ver­dens smuk­ke­ste stem­mer får du Mode­rat. Det er på én gang utro­lig fest­ligt og tungt, og på en gang så melan­kolsk, ynde­fuldt og melodisk.

Det er alt­så en unik kom­bi­na­tion, som Mode­rat har køren­de. Både de to, spøj­se pro­du­ce­re — Ger­not Bron­sert og Seba­sti­an Szary og Sas­cha Ring har hver især deres fan­ta­sti­ske bag­ka­ta­log, men har siden foku­se­ret mere og mere på Mode­rat. Suc­ces­sen har været enorm, siden de i 2009 udkom med deres før­ste album. Fire år efter udgav de opføl­ge­ren, II  og kom sid­ste år med end­nu en pla­de med det oplag­te navn III. Om end deres album­tit­ler er let­te at for­ud­se, så er musik­ken alt andet end det.

De har en unik flair for ori­gi­nal percus­sion, en ene­stå­en­de evne til at få hvert et lydspor til at stå knivskar­pt og en guds­benå­det vokal i Sas­cha Ring. Musik­ken er akkom­pag­ne­ret af smuk­ke gra­fi­ske illu­stra­tio­ner fra den tyske kunst­ner, Pfad­fin­de­rei. Hele deres live-setup er noget af det flot­te­ste, jeg har set. De har en utro­lig dyna­mik live, og for­mår at sno sig ind og ud af deres bag­ka­ta­log, så det ikke bare bli­ver en stop and play kon­cert. Det er umu­ligt at se deres musik­vi­deo­er uden at få kuldegysninger.Der er så højt til lof­tet, det er stor­la­dent og uimod­ståe­ligt. Mode­rat er ikke kun for dig, som elsker elek­tro­nisk musik. Det er for dig, der elsker musik.

Jeg tror, at kon­cer­ten lør­dag nat på Oran­ge bli­ver én af årets bed­ste. Der­for, så må du for alt i ver­den ikke gå hjem inden.

Related Posts with Thumbnails

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!