Musik Mig Blidt

Artwork: Kili­an Eng

Så er jeg end­nu engang klar med fri­ske musi­kal­ske guld­korn til dig, som føl­ger med i hvad der rør sig i både den dan­ske og inter­na­tio­na­le under­grund. Nøje udvalgt blandt man­ge timers lytning!

Trackliste:

(dan­ske kunst­ne­re er med fed)

1. Jep­pe Kjel­l­berg — One Day
2. The Bla­ze — Territory
3. Super­poze — For We The Living
4. Assalm — Rive­ra (Andreas Rund Remix)
5. HVOB & Win­ston Mars­hall – Deus
6. STRØM — Mesmerize
7. Jagwar Ma — Slip­ping (Soulwax Remix)
8. Soulwax — Mis­sing Wires
9. AV AV AV — Stakes
10. AV AV AV — Love Wit­hout Rea­son feat. Jacob Bellens
11. M O D E — LUCID
12. WATWFTCTKI — Heal Me
13. KiT­he­ory — Brin­ging Me Down (feat. Ruelle)
14. Avec Sans — We Are
15. Pola­roids Of Dead Lovers — Amnesia
16. Vida Sop­hia — Not­hing Can Stand In Your Way
17. Tom Rosent­hal — You Will Mar­ry The Wrong Person
18. Cliff Waters — Achillea
19. Vök — Show Me
20. Tur­bo­lens — Rast­lø­se Bevægelser
21. E M B E R S — Unbound
22. JFDR — Instant Patience
23. Swim Moun­tain — All I Care About
24. Pen­ny Poli­ce — No Horizon
25. Club Kuru — Ribbons
26. Excelsi­or — Morp­hing His Face Into An Outline
27. KHAN — As We Wait
28. Lin­dring — Det er hvidt herude
29. Con­ner Young­blood and Nylo — Everyday
30. Chri­sti­an Löf­f­ler — Pig­ment (Par­ra for Cuva Pia­no Reinterpretation)
31. Pengu­in Cafe — Now Not­hing (Rock Music)

Om Guldkorns­se­rien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men altid med en for­mod­ning om, at det med stor sand­syn­lig­hed er gået din næse forbi.

Soundcloud­-p­lat­­for­­men er valgt, for­di det tit er ste­det, hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op, før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re — remixes, boot­legs eller cover­ver­sio­ner, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Musik Mig Blidt har til­ba­ge i 2012 skre­vet om det køben­havn­ske band Octo­ber Dan­ce, da de udgav deres før­ste sing­le Hou­ses Fal­ling.

Siden da er der sket en hel del for ban­det, der består af Tobi­as Kiel Lau­e­sen (Vokal, Gui­tar, Synth), Uffe Dalskov (Bas), Kri­sti­an Paul­sen (Percus­sion), Kri­sti­an Bøn­løk­ke (Synth) og Saxe Seba­sti­an Lom­holt (Trom­mer). De har nem­lig udgi­vet hele tre EP’er: Den før­ste 7 Moon i 2013, efter­fulgt af Group Plea­su­re i 2014, og er alt­så nu aktu­el­le med EP’en Para­di­se in Hea­ven, der udkom 3. febru­ar 2017.

Ban­dets lyd har ændret sig fra de før­ste udgi­vel­ser til den nye EP. De funky bas­gan­ge og 80’er-inspi­re­re­de synt­hs går igen på samt­li­ge udgi­vel­ser, men mens de ældre udgi­vel­ser godt kan vir­ke en smu­le mere dystre med hårdt­slå­en­de elek­tro­ni­ske beats og et mere lo-fi æste­tisk udtryk, emmer den nye EP af som­mer og opti­mis­me. Det er tyde­ligt, at ban­det i den­ne omgang er influ­e­ret af New Yor­ks disco-sce­ne, og har set mere i ret­ning mod Bee Gees. Især de funky bas­gan­ge og den over­drev­ne brug af disco­ag­ti­ge synth-lyde tyde­lig­gør den­ne inspiration.

Band­med­lem­mer­ne er bosat både i Køben­havn, Frank­rig og Island og kan på den måde også træk­ke på man­ge for­skel­li­ge inspira­tions­kil­der. Der­u­d­over er album­met del­vist ind­spil­let på Cos­ta del Sol, hvil­ket også er tyde­ligt både i EP’ens titel og san­ge­nes som­mer­li­ge og funky udtryk. Num­re­ne er super lækre og luf­ti­ge, og pas­ser per­fekt til den­ne tid, hvor som­me­ren er lige om hjørnet.

Sid­ste num­mer på EP’en Deep Oce­ans har Excelsi­or med på vokal. Excelsi­or er Anja T. Lar­h­mann fra Ice Cream Cat­hed­ral’s sol­opro­jekt, som hav­de pre­mi­e­re i begyn­del­sen af 2017. Det­te num­mer adskil­ler sig også væsent­ligt fra resten af EP’en, ved at være min­dre disco og mere drøm­men­de og blidt. Det­te pas­ser også per­fekt til Anja’s mini­ma­li­sti­ske og luf­ti­ge vokal. Og på den måde afslut­tes album­met på en rig­tig fin måde, der træk­ker trå­de til­ba­ge til nog­le af de tid­li­ge­re udgi­vel­ser, ved at til­fø­re nog­le lidt mere roli­ge klange.

Jeg kan klart anbe­fa­le, at man giver den nye EP et lyt. Den giver én lyst til at dan­se, og man kan ikke lade være med at bli­ve fan­get af de fede og næsten cor­ny lyde fra synt­hen og nik­ke med i takt til bea­tet fra percussionen.

Lyt til Para­di­se en Hea­ven her:

Der­u­d­over er også helt vild med den funky bas­gang i sing­len Fri­day fra 2016, der klart er min favo­rit-udgi­vel­se fra Octo­ber Dance:

I dag udgi­ver det dan­ske synth-pop band Ano­t­her Jug­g­le num­me­ret Cities Crash som offi­ci­el sing­le syn­kront i Dan­mark og Eng­land. Sing­len er taget fra det emi­nen­te debutal­bum Dan­ce Suns­hine, Dan­ce, der udkom her­hjem­me i star­ten af 2016, og som jeg hav­de på min liste over dan­ske favo­ri­tal­bums fra 2016. Fak­tisk er lige præ­cis Cities Crash nok mit ynd­lings­num­mer fra album­met (hvil­ket var grun­den til at num­me­ret også kom på min play­li­ste med de bed­ste san­ge fra 2016), selv­om jeg har meget svært ved at væl­ge en ynd­ling på et album, hvor niveau­et gene­relt er så højt, som til­fæl­det er her.

Num­me­ret emmer af længsel både via lyrik­ken, voka­lens blå tone, de svæ­ven­de synt­hs, de elek­tro­ni­ske trom­mer, de dan­sen­de gui­tar­fi­gu­rer og som prik­ken over i’et — den gjal­den­de saxo­fon til sidst. Resul­ta­tet er en befri­en­de drøm­men­de græn­sen­de til en befri­en­de kartar­sis hos lyt­te­ren. I hvert fald hos undertegnede.

Cities Crash er skre­vet på en længsel efter at være en del af byens liv i en peri­o­de, hvor det ikke var en mulighed.

“En hjer­ne­rystel­se tvang mig for nog­le år siden til at hol­de sen­gen i alt for lang tid,” for­tæl­ler Emil fra Ano­t­her Juggle.

Han fort­sæt­ter: “I san­gen for­sø­ger vi i høj grad at skil­dre den enor­me lyst til at ven­de til­ba­ge til livet, som jeg hav­de. En lyst til det fest­li­ge og det let­te. Til det liv, jeg leve­de, ind­til jeg slog hove­d­et. Hvor jeg var i sync med min omver­den. Mens vi sam­ti­dig for­sø­ger at ind­fan­ge en grund­læg­gen­de melan­ko­li, som jeg tror, at man­ge ople­ver, den før­ste gang de fin­der ud af, at de ikke er usår­li­ge. En melan­ko­li, som min­der én om, at det hele er på lånt tid. Når jeg hører blæ­ser­ne på out­ro­en, så er det den slags melan­ko­li, jeg hører.”

Mads Møl­ler fra Ani­madsion, som er man­den bag video­en for­tæl­ler følgende:

“Inten­tio­nen med video­en til “Cities Crash” var at ska­be et stem­nings­bil­le­de, der afspej­ler num­me­rets drøm­men­de lydu­ni­vers. Rent prak­tisk ved at kom­bi­ne­re opta­gel­ser i lag med ani­me­ret gra­fik. Ansigts­lø­se sil­hu­et­ter blan­des med byg­nin­ger af glas, stål og beton — der hæves, sæn­kes og kol­li­de­rer — til tider i et vir­var af lys og far­ver. Lige­som num­me­ret skul­le video­en også ger­ne bære præg af kon­tra­sten mel­lem det melan­kol­ske og det opti­mi­sti­ske.”

I Dan­mark er sing­len det 3. sing­le-udspil fra pla­den, mens det i Eng­land vil være før­ste udspil fra en spe­ci­el engelsk udgi­vel­se af debutal­bum­met sene­re på året.

I Dan­mark udgi­ves sing­len via Tar­get Records og i Eng­land udkom­mer sing­len via Curious Fox Records og distri­bu­e­res igen­nem det legen­da­ri­ske sel­skab Rough Trade.