Kulturhovedstaden er åbnet, med alt hvad det fører med sig. I den anledning vil vi her på bloggen løbende guide dig til nogle af de bedste musikalske oplevelser i Århus i løbet af året. Fredag d. 03/03 er der specielt én begivenhed, der har fanget vores opmærksomhed.
Virgin Suicide + TÅRN
Københavnerkvintetten Virgin Suicide og de fremadstormende fyre fra TÅRN er taget på en miniturné sammen. Fredag aften står det skønne spillested Radar på Godsbanen i Århus for skud.
Begge bands har et album lige om hjørnet, og har i den senere tid smidt om sig med singles. Virgin Suicide er som en drømmende, ulykkeligt forelsket teenager. De har en lyd a la The Smiths, og indrømmer også gerne, at de henter megen af deres inspiration fra den tidlige britpopscene. TÅRN holder sig mere i nutiden, synger på dansk og har mere konkrete, jordnære tekster. Musikalsk er de ikke ligeså adskillelige. Begge bands har udgivet en plade fyldt med up-tempo numre, svævende ballader og rigtig, rigtig gode riffs.
Begge navne har også fået masser af omtale her på sitet. Allerede i 2012 skrev vi om Virgin Suicides første single, og tilbage i 2014 satte vi også fokus på TÅRN. Der er sket meget siden. Begge har udgivet deres første album, begge er også godt i gang med plade nummer to. Det bliver derfor spændende at se noget af det materiale afprøvet live.
Specielt Virgin Suicides nyeste single, Twistor Space, har plaget mine naboer de sidste par dage. Det er svært, ikke at høre gode gamle Oasis i det sublime guitarriff. Du kan lytte til singlen her:
TÅRN har på deres seneste single, Du tror, du ser, kastet sig ud i en upbeat 80’er affære. De slipper rigtig fint afsted med det, og som altid er deres tekster virkelig en klasse for sig.
“Musik Mig Blidt præsenterer” er et samarbejde mellem Musik Mig Blidt og Kulturstationen Vanløse, hvor Musik Mig Blidt kuraterer en magisk showcase-aften med artister fra det danske vækstlag, håndplukket til lejligheden!
Dette er sjette showcase i rækken, og den finder sted fredag d. 31. marts på Kulturstationen Vanløse.
Denne gang har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Oliver Dengsø, Mads Vadsager og Eucrid Elms. Disse tre upcoming artister mener vi har et stort talent og potentiale, som fortjener en mulighed for at udvikle sig på den danske musikscene.
Oliver Dengsø er en aarhusiansk musiker, hvis fine EPPointless Fun fra 2016 demonstrerer indie-folk af høj kaliber via hæs vokal, western guitar, gamle Juno keyboards og knitrende, atmosfæriske klangflader.
Vi har at gøre med en kunstner, som hviler selvsikkert i sit musikalske afsæt og sin sangskrivning. Teksterne kredser med ironisk distance om livets skrøbelighed og forgængelighed. Tænk Nick Drake møder Twin Peaks, så har du en idé om det spændfelt, Dengsø opererer indenfor.
Efter sigende skulle det nye materiale fra Oliver Dengsø være mere up-beat og synth-præget. Hvem ved, måske løfter han sløret for nyt materiale den 31. marts i Vanløse?
Mads Vadsager
Mads Vadsager (tidligere Oh Guard), spiller organisk elctronica. Sammen med Mads’ flotte vokal skabes et atmosfærisk lydtæppe, som tør dvæle i stemninger. Virkemidlerne er enkle. Lette, fløjsbløde synths, luftig, drømmende vokal, boblende beats, en tweaket guitar og en simpel men fængende melodi.
Hans nyeste udspil Skyggespil udkom d. 30. januar og betår af tre numre, som ligesom på tidligere udgivelser dyrker melankolien gennem dvælende electronica i stil med bl.a. Sekuoia og Taragana Pyjarama.
Få en endnu bedre fornemmelse af hvad du kan forvente ved at dykke ned i Mads Vadsagers bagkatalog, som er rigt på stemningsfulde, atmosfærisk drømmende kompositioner, hvor lette, fløjsbløde synths, luftig, længselsfulde vokaler, guitar, mandolin (både sin egen og gæstevokaler), sprøde beats og simple vuggevise-associserende melodier er de dominerende virkemidler.
Vadsager bliver udgivet af det lille men interessante danske pladeselskab Husoptagelser, og de har produceret en fin lille video, hvor Mads præsenterer sig selv og sin musik.
Eucrid Elms
Bag Eucrid Elms står den eksperimenterende sangskriver Esben Hansen. Han er inspireret af bl.a. Beck, Sam Amidon, Thurston Moore, Sparklehorse, Elliott Smith, The Flaming Lips, Arcade Fire, The Magnetic Fields, Bright Eyes, Scott Walker, Nick Cave, PJ Harvey, Jenny Wilson og Ryan Adams. disse kunstnere kan sagtens spores i musikken, men samtidig lykkes Esben Hansen med at finde sit eget ståsted og skabe noget originalt.
Eucrid Elms musik veksler mellem enkle, lettilgængelige melodier og mere udsyrede lydlandskaber. Både tekster og instrumentering er fuld af kontraster og variation. Det drømmende, melankolske og dystre går hånd i hånd. På seneste single The Choir finder du således både groovy sambatrommer og kryptisk saxofon, mens nummeret 259 fra den spændende 2015-EPStrange Lights skifter mellem følsom, spartansk singer-songwriter-stil og en mur af hårdtslående støjrock. Modpoler mødes, og det slår gnister!
Man kunne kalde det hypnotiserende, apokalyptisk indie-pop-rock. I 2017 kan du se frem til, at Eucrid Elms’ debutalbum Digital Funeral udkommer. Albummet handler om, hvordan vi trækker os væk fra hinanden og ind i et virvar af metadata, clicks, likes og koder. Et par af sangtitlerne er afsløret og tæller undergangs-associserende titler som A Short Dark Scene, Digital Funeral og I Just Saw the End of the World.
Min ikke der er en god chance for at stifte et første bekendtskab med disse titler den 31/3!
Konkurrence
Musik Mig Blidt udlodder hele 5x2 billetter til arrangementet! For at deltage i konkurrencen skal du blot finde konkurrenceopslaget i arrangementets Facebook-begivenhed og tagge eller skrive navnet på den person, du vil tage med til koncerten, hvis du vinder. Vi trækker vinderne mandag d. 27/3 kl. 17. Vinderne bliver kontaktet umiddelbart derefter.
Hey Way er Søren Corneliussen og Hasse Mydtskov fra Odense, der begge har rødder i Kissaway Trail. På deres selvbetitlede og oversete debutalbum har de to herrer kreeret et melodisk skramlet udtryk, hvor energien er spændt ud mellem det højstemte og udsvævende – tydeligt inspireret fra tiden i Kissaway Trail – til følsom downtempo drømmepop med klare melankolske tendenser. Varm lo-fi-æstetik blander sig fornemt med en kølig ambience og elektroniske trommer, mens sangenes melodier generelt besidder en imponerende mindeværdighed.
Sweet Tempest — Snow (EP)
Igen et meget overset album, efter min mening.
Julian Winding og Luna Kira Rud-Petersen fælles projekt Sweet Tempest laver ganske enkelt rigtig gode sange. Da jeg første gang faldt over en masse demoer på gruppens soundcloud profil tilbage i 2014 skrev jeg, at den var fuld af lette, bittersøde, kompositioner med strejf af sommer og sol og drømmende guitarstrøg, og at sangene formåede at få mig til at glemme tid og sted og indhylle mig i en vidunderlig tåge af romantik og melankolsk refleksion. Jeg skrev også, at der allerede var både kvalitet og kvantitet nok til at udgive et yderst kompetent debutalbum.
Denne beskrivelse holder stadig stik på debut-EP’en, der endelig udkom i 2016. Nu venter jeg bare på fuldlængde-albummet — jeg ved at gruppen har materialet til det, hvilket nyeste single Empty Box også indikerer (kan høres på Sweet Tempests soundcloud).
Fugleflugten — Aftenpragtstjerne (EP)
Fugleflugten var det ene ud af tre lovende upcoming bands, vi havde udvalgt til at spille til showcase-aftenen “Musik Mig Blidt præsenterer” på Kulturstationen i Vanløse i november sidste år på baggrund af en yderst overbevisende og stilsikker debut-EP med den smukke titel Aftenpragtstjerne. I det nye år er bandet helt fortjent blevet booket til dette års Roskilde Festival.
Aftenpragtstjerne byder på alternativ rock med rødder i subgenrer som shoegaze, dream pop og post-punk. Der er både rum til inderlige popmelodier og mere kraftfulde og støjede rocksange, som giver genklang i den tidlige post-punk og shoegaze-scene. Støjende og til tider længselsfulde guitarmelodier, insisterende beats og bevægelige basgange akompagnierer Rasmus Ydes danske tekster, der trækker på naturens metaforik i sin kredsen om kærlighedens væsen og det levede liv. Tekstuniverset udtrykkes på dramatisk og dragende vis gennem Rasmus Ydes dybe og visse steder halvdesperate vokal.
Bliv klogere på Fugleflugten, deres sangskrivningsproces og inspirationskilder i dette interview vi bragte inden den førnævnte koncert i Vanløse.
Kill J — Quasi (EP)
Kill J har på sin debut-EP fundet fundet en unik formel, der kombinerer knivskarpe elektropoppede produktioner med sprøde beats, dybt rungende basgange, sfæriske klangflader og ikke mindst et fyrtårn af en kvindevokal med flotte vibrerende krusninger, et touch af R&B og en spændvidde, som kun få kan matche. På Quasi veksler Kill J ubesværet mellem følsomme ballader (Trickle Trickle), isnende coole og mørke club-bangers (Propaganda) samt episk, catchy pop, der sigter mod stjernerne (Back Home, You’re Good But I’m Better, Coda og Mama Taught Me Well) - uden at miste fodfæstet på noget tidspunkt.
Oliver Dengsø — Pointless Fun (EP)
x
Oliver Dengsøs fine debut-EP Pointless Fun demonstrerer en kunstner, som hviler selvsikkert i sit musikalske afsæt og sin sangskrivning. Teksterne kredser med ironisk distance om livets skrøbelighed og forgængelighed. Tænk Nick Drake møder Twin Peaks, så har du en idé om det spændfelt, Dengsø opererer indenfor. Det er et meget helstøbt album, som er lige dele drømmende og rørende. Produktionen er varm og intim og virker betryggende. Teksterne er for så vidt forholdsvis banale, men Dengsøs halvrustne stemme besidder en autenticitet og dybde i både bogstavelig forstand og overført betydning, som gør at man som lytter bliver overbevist om ægtheden af hans ord.
Slaughter Beach — Heroic Dose (EP)
Slaughter Beach er et tremandsband fra Odense bestående af Nikolaj Westi, Hasse Mydtskov (fra The Kissaway Trail) og Mads Emil Aagaard. Første gang jeg skrev om Slaughter Beach var i starten af 2014, men på deres anden EP fra 2016 med den sigende titel Heroic Dose, beviser de, at de stadig har en vindende formel.
EP’ens 5 sange er nostalgisk drømmepop af høj kaliber. Musikken besidder en æstetik, der emmer af atmosfære og lo-fi-produktion og skaber associationer til tidlig Beach House. Den halvskingre måde vokalen er mikset på vil muligvis være en dealbreaker for nogle, men i mine ører man kan ikke komme uden om, at melodierne fungerer virkelig godt på EP’en. Favoritnummeret er den smukke og drømmende The Mo.
Liss — First (EP)
Musik Mig Blidt er langt fra det eneste medie med Liss’ debut EP på listen over de bedste danske udgivelser i 2016. First demonstrerer at den internationale hype har været fortjent. EP’ens skæve og alternative men alligevel meget tilgængelige pop er ganske enkel sublim og har sit helt eget distinkte udtryk.
x
Follow Me!