De har gang i noget vir­ke­lig fedt på For­bræn­din­gen i Albert­slund. De har udvik­let et kon­cert­for­mat, der for­sø­ger at bry­de med den for­ud­si­ge­lig­hed, som ofte her­sker til kon­cer­ter. Det er et for­mat, hvor for­skel­li­ge kunst­ne­re flyt­ter ind på spil­le­ste­det med det for­mål at for­e­ne deres kræf­ter og ska­be noget nyt og unikt sam­men – ingen reg­ler, ingen afta­ler — bare et blankt styk­ke papir og et spil­le­sted. Publi­kum ved med andre ord ikke, hvad de får, for arti­ster­ne ved ikke, hvad der opstår. Det ene­ste som lig­ger fast er, at det hele skal udmønte sig i en slags kon­cert. Til “Subur­ban Sum­mit”, som For­bræn­din­gen har valgt at navn­gi­ve kon­cep­tet, lig­ger alt med andre åbent og der er 100 % kre­a­tiv frihed.

Til før­ste omgang Subur­bi­an Sum­mit var det de to her­rer Mat­t­hew E. Whi­te og Tei­tur som fik lov at ska­be noget unikt sammen.

Den­ne gang er det Thy Music Col­lecti­ve og ægte­par­ret John Sch­mer­sal og Toko Yas­u­da, som har haft to hele uger til at fol­de sig ud i kre­a­tiv sam­hø­rig­hed. Den eks­klu­si­ve kon­cert kan ople­ves på For­bræn­din­gen i Albert­slund i aften den 22. oktober. 

Bil­let­ter kan fås til halv pris ved at bru­ge kampag­ne­ko­den “thy”: http://forbraendingen.dk/events/suburban-summit‑2/

Face­book-event­si­de: https://www.facebook.com/events/1633545310291011/

Om kunstnerne

Thy Music Col­lecti­ve har for­længst slå­et deres navn fast i musik-Dan­mark. Kol­lek­ti­vet består af sig­ni­fi­kan­te og spæn­den­de bands som Qui­ck Qui­ck Obey, Lars and The Hands of Light, Mont Oli­ver, This Is You, The Entre­pre­n­eurs, Dren­ge­ban­de, Mag­no­lia Sho­als  m.fl. Det er dis­se kre­a­ti­ve sjæ­le fra det nord­jy­ske kol­lek­tiv, du kan ople­ve til Subur­bi­an Sum­mit #2:

John og Toko mød­te hin­an­den i New York indi­e­ban­det Enon i nul­ler­ne, og har siden spr­ud­let af musik hver især. John har des­u­den spil­let i ban­det Bra­ni­ac, haft sit eget sol­opro­jekt, lavet film­mu­sik og pro­du­ce­ret musik for man­ge acts, her­i­blandt Court­ney Loves Hole og man­ge andre. I dag er han fast del af live­ban­det Cari­bou.

Toko har spil­let i bands som The Van Pelt og The Lap­se, og har des­u­den haft en kort tid i Blon­de Red­he­ad. Toko har også udgi­vet et solo­al­bum under nav­net Plvs Vltra. Hun er fast del af Annie Clar­kes St. Vin­cent-pro­jekt, hvor hun spil­ler både gui­tar og Moog.

Som Esben Hal­ki­er (Qui­ck Qui­ck Obey) fra Thy Music Col­lecti­ve siger:

“Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer” er et sam­ar­bej­de mel­lem musik­blog­gen Musik Mig Blidt og Kul­tur­sta­tio­nen Van­lø­se, hvor Musik Mig Blidt kura­te­rer en magisk showca­se-aften med arti­ster fra det dan­ske vækst­lag, hånd­pluk­ket til lejligheden!

Det­te er fem­te showca­se i ræk­ken, og den fin­der sted fre­dag d. 4/11 på Kul­tur­sta­tio­nen Van­lø­se kl. 20.30.

Tid­li­ge­re udvalg­te arti­ster tæl­ler Tusind­fald, Jens-Ulrik, Kle­e­mey­er, Mil­ford, Pala­ce Win­ter, Swe­et Tepe­st, Late Bloo­mers, Flod, Fei­vel, PFAU, Ras­mus Brix, Diet og Hey Way.

Den­ne gang har vi for­nø­jel­sen af at kun­ne præ­sen­te­re Yune, Fug­le­flug­ten og Good­bye Lisi­chka. Dis­se tre upco­m­ing arti­ster synes vi har et stort talent og poten­ti­a­le, som fortje­ner en mulig­hed for at udvik­le sig på den dan­ske musiks­ce­ne. Alle tre arti­ster er tid­li­ge­re omtalt på Musik Mig Blidt. Lad os nær­me­re på de tre bands:

Yune er et sær­de­les loven­de Aar­hus­ba­se­ret band, vi tid­li­ge­re har anbe­fa­let at tjek­ke ud til bl.a. SPOT festi­val. At døm­me efter debut­sing­len Para­no­mia, for­mår Yune at ska­be et inter­es­sant bud på skæv, char­me­ren­de pop, leve­ret med til­ba­ge­læ­net over­skud og en god por­tion gro­ove. Med afsæt i for­skel­li­ge bands på den dan­ske musiks­ce­ne (Nav­ne­løs, Astro­naut, The April Rai­ners mf.), er de fem med­lem­mer fun­det sam­men for at udfor­ske ram­mer­ne for den moder­ne, alter­na­ti­ve pop­mu­sik. Resul­ta­tet er et efter­tænk­somt udtryk, hvor balan­cen mel­lem det detal­je­ri­ge og simp­le ind­fan­ges i et nuan­ce­ret popu­ni­vers. Lyt til debut­sing­len Para­no­mia!

Vi er ikke de ene­ste som er begej­stre­de for Fug­le­flug­ten. Kar­ri­e­re­ka­no­nen har haft dem som Ugens Kanon, lig­som de har hit­tet på Baro­me­tret, og anden­sing­len Det Er på Tide er det mest spil­le­de num­mer for tiden på Unira­dio­en. Fug­le­flug­ten spil­ler alter­na­tiv rock med rød­der i sub­gen­rer som sho­e­ga­ze, dream pop og post-punk. Der er både rum til inder­li­ge pop­me­lo­di­er og mere kraft­ful­de og stø­je­de rock­s­an­ge, som giver genklang i den tid­li­ge post-punk og sho­e­ga­ze-sce­ne. Stø­jen­de og til tider længsels­ful­de gui­tar­me­lo­di­er, insi­ste­ren­de beats og bevæ­ge­li­ge bas­gan­ge akom­pag­ni­e­rer Ras­mus Yde dan­ske tek­ster, der træk­ker på natu­rens meta­forik i sin kred­sen om kær­lig­he­dens væsen og det leve­de liv. Tek­stu­ni­ver­set udtryk­kes på dra­ma­tisk og dra­gen­de vis gen­nem Ras­mus Ydes dybe og vis­se ste­der halv­des­pe­ra­te vokal.

Fug­le­flug­tens debut EP Aften­pragt­stjer­ne udkom den 16/6–2016 og vid­ner om et band, som vir­ker sam­men­spil­let og meget bevidst om deres eget lydu­ni­vers, hvil­ket måske skyl­des at ban­dets med­lem­mer er tæt­ter ven­ner gen­nem man­ge år. Album­met, som vi her på MMB mener er en stærk kan­di­dat til den bed­ste dan­ske debut-ep i 2016 byder efter Fug­le­flug­tens eget udsagn på en kol­lek­tiv drøm om at bry­de hver­da­gens takt­fa­ste ryt­me og svæ­ve gen­nem under­sko­vens mør­ke, over byens tage og vide­re gen­nem stra­tos­fæ­ren til det yder­ste af uni­ver­sets sfæ­ri­ske tom­rum. Den beskri­vel­se kan vi godt skri­ve under på!

Lyt til debut-ep’en Aften­pragt­stjer­ne:

Fug­le­flug­tens har også på den visu­el­le front et bety­de­ligt talent. Front­mand Ras­mus Yde instru­e­rer og redi­ge­rer selv ban­dets musik­vi­deo­er, og resul­ta­tet er lige­som musik­ken dra­gen­de og drømmende.

Musik­vi­deo­en til før­stesing­len Ensom Galakse:

Den flot ani­me­re­de musik­vi­deo til anden­sing­len Det er på Tide er for­stå­e­ligt nok valgt til at bli­ve vist på CPH PIX:

Good­bye Lisi­chkas musik er spæk­ket med fin­ter, løjer­lig­he­der, vari­a­tio­ner i inten­si­tet og tem­po samt mang­fol­dig­hed i instru­men­te­rin­gen. Du bli­ver taget med på en rej­se gen­nem både medri­ven­de, epi­ske, livs­be­kræf­ten­de, melo­disk drøm­men­de og melan­kol­ske stem­nin­ger. Gen­re­mæs­sigt er vi ovre i en udga­ve af alter­na­tiv folk og indi­epop, hvor ban­det inkorpo­re­rer alt fra tun­ge synt­he­sizer-rif­fs, flot­te vokal­har­moni­er og lege­sy­ge elek­tro­ni­ske dip­pe­dup-lyde til hånd­klap, klok­ke­spil og blæ­se­in­stru­men­ter. Der anes inspira­tion fra bl.a. fran­ske M83 og Of Monsters and Men, der beg­ge, lige­som Good­bye Lisi­chka, mestrer en udpræ­get orke­stral, højstemt og fil­misk til­gang til hen­holds­vis electro­pop og alter­na­tiv folkpop.

Debut-ep’en Sha­dow Rab­bits fra 2015 var i vores optik en af årets stær­ke­ste dan­ske ep’er. Ynd­lin­ge­num­re­ne her­fra er From Our Win­dow We Can Hear the Hum­m­ing Tre­es og Tomor­row Was Just a Flo­ck of Sequels. Beg­ge num­re byg­ger sublimt en spæn­ding op, som til sidst bli­ver for­løst i en eks­plo­sion af far­ver og lar­ger than life-stemning.

Debutal­bum­met UNIVERSAL GHETTO LIFE er på trap­per­ne og går i en mere elek­tro­nisk ret­ning. På Kar­ri­e­ka­no­nens hjem­mesi­de har ban­det lagt tre smags­prø­ver op, som lover sær­de­les godt!:

Kon­kur­rence

Musik Mig Blidt udlod­der hele 5x2 bil­let­ter til arran­ge­men­tet! For at del­tage i kon­kur­ren­cen skal du blot fin­de kon­kur­ren­ce­op­sla­get i arran­ge­men­tets Face­book-begi­ven­hed For at del­ta­ge i lod­træk­nin­gen skal du blot tag­ge eller skri­ve nav­net den per­son, du vil tage med til kon­cer­ten, hvis du vin­der. Vi træk­ker en vin­der ons­dag d. 2/11 kl. 20! Alter­na­tivt kan du også sen­de en mail mail@musikmigblidt.dk med dit ful­de navn og “Musik Mig Blidt præ­sen­te­rer (Vol.5)” i overskriften.

Med to albums bag sig har Tra­vel­ling Tri­bes været garant for deres helt eget mix af alter­na­tiv rock med psy­ke­de­li­ske ele­men­ter og tyde­lig påvirk­ning fra andre kon­ti­nen­ters musik­tra­di­tio­ner. Vi har skre­vet om musik­ken til­ba­ge i 2014, og de to udgi­vel­ser er bestemt værd at ven­de til­ba­ge til. Nu som min­de om et musi­kalsk pro­jekt, der engang var.

Musik­ker­ne bag pro­jek­tet – Emil Jen­sen, Anders Filip­sen og Victor Dyroe — har nem­lig valgt at læg­ge Tra­vel­ling Tri­bes i gra­ven. Det bety­der ikke et stop for deres musi­kal­ske udfol­del­ser og sam­ar­bej­de, hel­dig­vis. Men tiden er inde til at bane vej­en for nye projekter.

Punk­tum­met blev sat med instal­la­tions­kon­cer­ten AWAY — tred­je del af kon­cert­tri­o­lo­gi­en HOME // UNDERNEATH // AWAY. Tri­o­lo­gi­en er ble­vet frem­ført med én kon­cert i ban­dets stu­die. Én i de gam­le kæl­dre under Nør­reports gade­plan. Og den tred­je, opført over to afte­ner, i Copen­ha­gen Volume’s 700 m² sto­re og skram­le­de hal. Opta­gel­ser fra alle tre kon­cer­ter kom­mer sene­re til at ind­gå i et filmprojekt.

Under ét var kon­cer­ten en flyg­tig og kon­tekst­ba­se­ret ople­vel­se. Det er lige nu, musik­ken sker. I lige det her rum. Set­lis­ten bød på ti num­re. De seks af dem har ikke været frem­ført før. Tre har været brugt tid­li­ge­re i kon­cert­tri­o­lo­gi­en, men omar­ran­ge­re­ret, til­pas­set til lige den­ne instal­la­tion. Og ét num­mer – Roof­top — fra deres debutal­bum Eve­ryt­hing Seems to Chan­ge – var taget med, også omar­ran­ge­ret til lej­lig­he­den, og hvor tid­li­ge­re band­med­lem, san­ge­r­in­de og cel­list Lil Lacy, blev gen­for­e­net med bandet.

Ban­dets lyd var klart til at gen­ken­de i de nye num­re, men der var også ble­vet plads til nyt – mest mærk­bart et stærkt futuri­stisk præg med nær­mest metal­lisk brug af bastan­te synths.

Rum­mets belys­ning bestod, ud over mini­mal sce­ne­be­lys­ning, af en mas­se far­ve­de spots for­delt i cirk­ler rundt om sce­nen, der var pla­ce­ret midt i rum­met. Sam­men med bru­gen af tea­ter­røg gav det for­nem­mel­sen af et fluk­se­ren­de kon­cer­trum, hvor højta­ler­ne var pla­ce­ret, så lydop­le­vel­sen helt inten­tio­nelt var for­skel­lig, alt efter hvor i rum­met, man pla­ce­re­de sig.

Alt i alt var det en stærk præ­sta­tion fra et band, der tæn­ker i lyd­li­ge land­ska­ber, stem­nin­ger og skub til lyt­ter­nes gen­re­for­ven­tin­ger frem for stær­ke melo­di­er, groves og gen­ken­de­li­ge refræ­ner. Det var en af den slags kon­cer­ter, hvor græn­sen mel­lem de udfør­en­de livemu­sik­ke­re og man­den bag mixer­pul­ten frem­stod let­te­re udvi­sket – det hele pege­de indad mod ker­nen af det land­skab som lige det her num­mer rul­le­de ud for til­hø­re­ne at drøm­me sig rundt i. Ikke i instru­men­tal­so­lo­er eller mere enkelt­mands-men­ne­ske­li­ge udråb.

Især anden halv­del af kon­cer­ten stod stærkt med kor­te­re afstand mel­lem de mere ved­kom­men­de pas­sa­ger. På vej ud i reg­nen efter kon­cer­ten var det det øre­hæn­gen­de refræn i Time To Say Good­bye: ”Bye bye Hur­ri­ca­ne – I’m leaving you” og skøn­he­den i kon­cert­af­slut­te­ren Roof­top fra debutal­bum­met, der hang fast. Resten var en flyg­tig ople­vel­se – mere inter­es­sant end følt, men bestemt værd at tage med.

Line up:
Emil Jen­sen: Vokal og guitar
Anders Filip­sen: Key­bo­ards og vokal
Victor Dyb­broe: Trom­mer og percussion
Lil Lacy: Vokal og cel­lo på Roof­top

Set­lis­te:
Sun­ny Haze
Magi­ci­an
Cla­ke Bajkal
Last Day­drea­mers
Obli­vion
Time to say goodbye
Nina
Pack My Thin­gs lightly
From the Pines
Roof­top

Foto:
Musta­fa Ahmadi