Musik Mig Blidt

CPH:DOX løber af stab­len 6.–16. novem­ber og byder i år på 23 kon­cer­ter med visu­el­le og fil­mi­ske dimen­sio­ner samt 17 musik­film. Du har sik­kert ikke hver­ken tid eller pen­ge til at ople­ve det hele, så her får du Musik Mig Blidts grovsortering!

 

CPH:DOX x Soundvenue: A Night of Elliott Smith + Heaven Adores You

8. novem­ber, kl. 19:30          12. novem­ber, kl. 19               16. november
Bre­men Tea­ter                         Palads                                          Empi­re bio
Køb bil­let                                     Køb bil­let                                   Køb bil­let

Elli­ott Smith, bredt ander­kendt som én af de mest talent­ful­de sin­ger-songwri­te­re fra sin gene­ra­tion, tog angi­ve­ligt sit eget liv med to kniv­stik i hjer­tet for 11 år siden. I år hyl­der CPH:DOX i sam­ar­bej­de med Sound­ve­nue den musi­kalsk bega­ve­de, men pla­ge­de sjæls liv og sangskat. Først vises fil­men Hea­ven Ado­res You, som for­tæl­ler histo­ri­en om Elli­ott Smit­hs alt for kor­te liv.

Per­son­li­ge inter­views med ven­ner, kære­ster og pro­du­ce­re for­mer den over­ra­sken­de usen­ti­men­tale histo­rie om san­ge­ren, der til trods for (men måske som føl­ge af) kæm­pe­suc­ce­sen med titel­me­lo­di­en til Good Will Hunting tog sit eget liv med to kniv­stik til hjer­tet. Med en lyd­kulis­se af hans eget bag­ka­ta­log og sjæld­ne inter­views, frem­kom­mer en mild, varm og omfav­nen­de fortælling.

Efter fil­men (kun den 8. novem­ber) vil en ræk­ke de bed­ste dan­ske sangskri­ve­re lige nu for­tol­ke Smit­hs bag­ka­ta­log og der­med sæt­te deres eget præg på hans musi­kal­ske arv. Med kunst­ne­re som The New Spring, Chorus Grant, Bro­ken Twin, Mag­gie Bjor­klund, Indi­ans og Nico­lai Els­berg fra Spil­le­mæn­de­ne er der fuld valu­ta for pengene!

 

Elli­o­th Smith — Let’s Get Lost

 

Blue Hawaii (DJ) vs. A City Is an Island 

7. novem­ber, kl. 19.15     16. novem­ber , kl. 21.30
Cine­ma­te­ket                       Palads 
Køb bil­let                              Køb bil­let

Mon­tre­al er hjem­sted for en mas­se gode indi­emu­sik-nav­ne og helt i den­ne musik­gen­res ånd tager Timo­t­hy Geor­ge Kel­lys spl­in­ter­nye DIY-film os med til pop-up-shows på hus­ta­ge, i metro­er, på lege­plad­ser og toilet­ter. Og på byens man­ge spil­le­ste­der og alter­na­ti­ve pla­de­sel­ska­ber møder vi musi­ke­re som Mac DeMarco (der kæm­per med at få ild i sin mor­gens­møg), Colin Stet­son, Sean Nicho­las Sava­ge, Spen­cer Krug (Wolf Para­de, Sun­set Rub­down, Moon­face), Tim Heck­er og Rap­ha­el­le Stan­dell-Pre­ston (Braids, Blue Hawaii).

A City is an Island skul­le efter­si­gen­de være er en sjov og char­me­ren­de film holdt i cine­ma­ti­ske pen­sel­strøg om et kunst­ne­risk mil­jø, der tri­ves aller­bedst i sit eget sel­skab, men hvor alle er invi­te­ret til festen.

Læg mær­ke til, at der er to dato­er til­knyt­tet den­ne film — en med og en uden efter­kon­cert. Efter fil­men den 7. novem­ber, som i øvrigt er ver­denspre­mi­e­ren, spil­ler Mon­tre­al-duo­en Blue Hawaii, der også med­vir­ker i fil­men en mini-kon­cert. Duo­en spil­ler drøm­men­de elek­tro­nisk pop og jeg er især vild med deres sang Try To Be.

 

For få dage siden hav­ne­de det­te smuk­ke, detal­je­ri­ge num­mer efter ca. et års tavs­hed på Blue Hawai­is Soundcloud:

 

Zivan Makes a Punk Festival

8. novem­ber, kl. 19          16. novem­ber kl. 16.30
Cine­ma­tek­tet                      Palads
Køb bil­let                              Køb bil­let

Zivan Makes a Punk Festi­val  føl­ger den pas­sio­ne­re­de poet og punk-rock­er Zivan, der udfor­drer den etab­le­re­de kul­tur i sin hjem­by i Ser­bi­en og arran­ge­rer sin helt egen punk­festi­val. Det er mildt sagt op ad bak­ke, for ingen tror på hans festi­val, (selv om det på helt utro­lig vis er sjet­te gang han hol­der den) og pro­ble­mer­ne står i kø — ingen pen­ge, ingen tid og ikke mindst ingen publikum!

Der er lagt op til en utro­lig hjer­te­varm, under­spil­let mor­som og livs­be­kræf­ten­de film om en type vi har alt for få af i den­ne ver­den — fantasten!

 

Future 3 vs. Peter Leander

8. novem­ber, kl. 20
Kon­cert­hu­set i DR Byen
Køb bil­let

Pio­ne­rer i ambi­ent electro­ni­ca — Futu­re 3, bestå­en­de af Anders Rem­mer (Dub Tra­ctor), Tho­mas Knak (Opi­a­te) og Jes­per Skaa­ning (Acustic), er ude med det før­ste album i 13 år (With And Wit­hout) — og 20 år efter debut­pla­den udkom. Der har dog ikke været stil­le omkring med­lem­mer­ne i al den tid. Udover at have udgi­vet under deres repek­ti­ve sol­opro­jek­ter, har de også udfor­sket musik­ken under andre alis som System og Peop­le  Press Play. Sær­ligt sidst­nævn­te rela­tivt elek­tro-pop­pe­de pro­jekt, hvor san­ge­r­in­den Sara Save­ry (Blue Foun­da­tion) bidrog med sin drøm­men­de, atmos­fæ­ri­ske vokal, var en væsent­lig del af mit sound­tra­ck til­ba­ge i 2007 med per­ler som The­se Days, Frail og Han­ging On.

 

Som sagt er Futu­re 3 ende­lig til­ba­ge med et nyt album under deres oprin­de­li­ge ali­as. Som tit­len With And Wit­hout indi­ke­rer, omfav­ner album­met to for­skel­li­ge soni­ske ver­de­ner; den simp­le beteg­nel­se “with” refe­re­rer til de vokal­ba­se­re­de san­ge på viny­lens A‑side, som Futu­re 3 har kom­po­ne­ret sam­men med san­ger­ne Tho­mas Meluch (bed­re kendt under pseu­do­ny­met Benoît Piou­lard) og Anja T. Lahr­mann (fra dan­ske Ice Cream Cat­hed­ral). Med tit­lens anden del, “wit­hout”, refe­re­res til b‑sidens instru­men­tale san­ge skre­vet uden vokalt bidrag. Per­son­ligt  fore­træk­ker jeg num­re­ne med vokal, da de melo­di­ske struk­tu­rer lyser her kla­rest og dis­se num­re er også mere atmos­fæ­ri­ske i udtrykket.

Den­ne aften i Kon­cert­hu­set får Futu­re 3 visu­elt akkom­pag­ne­ment af kusnt­ne­ren Peter Leander.

 

 

Summer Camp vs. Beyond Clueless

16. novem­ber, kl. 21.45
Fal­ko­ner Biografen
Køb bil­let

Den crowd­fun­de­de film Bey­ond Clu­e­less prø­ver via en fan­ta­stisk mor­som col­la­ge af klip fra 200 af 90’erne og tid­li­ge­re 00’eres (og vær­ste) tee­na­ge-film at afdæk­ke, hvad det vil sige at være tee­na­ger med alt fra de soci­a­le hie­rar­ki­er og grup­pe­rin­ger, seksu­el for­vir­ring, mob­ning osv. Indi­rek­te er det også en film om tee­nage­fil­men som gen­re. Over de man­ge klip fun­ge­rer tee­na­ge­stjer­nen Fairuza Balk som voi­ce over, efter­si­gen­de med stor effekt.

Jeg vil tro, at den­ne film især vil væk­ke væk­ke genklang, hvis du er opvok­set med film fra 90’erne og 00’ernes stjer­ner som Josh Hart­nett og Jes­si­ca Alba i nog­le af deres aller­før­ste rol­ler. Så er der nem­lig for alvor dømt nostal­gi­trip, iden­ti­fi­ka­tion og reflek­sion over egen teenagetid!

Sum­mer Camp, der har leve­ret fil­mens sound­tra­ck, giver kon­cert til aran­ge­men­tet. Jeg kan ikke helt live klog på, om de opfø­rer sound­tra­ck­et live til vis­nin­gen eller spil­ler bag­ef­ter, men det skal nok bli­ve godt under alle omstæn­dig­he­der. Ban­det der er kendt for at spil­le char­me­ren­de nostal­gisk indi­epop må sige at være et pas­sen­de musik­valg til den­ne films tema!

 

 

Flere musikrelaterede oplevelser

Oven­stå­en­de var som sagt blot et udpluk af de man­ge musik­film, kon­cer­ter og kryds­nin­ger mel­lem musik og visu­el­le kunstformer.

Det er også værd at kig­ge nær­me­re på koncerterne:

When Saints Go Machine vs. Dark Matters

Wild­birds & Pea­ced­rums vs. Dra­gon­flies With Birds and Snake

Sekuoia vs. Anders Malm­berg + Ice Cream Cat­hed­ral vs. Grarup, Boye, Reynish

Ice­a­ge vs. Chri­sti­an Fri­ed­län­der + sup­port: Puce Mary

Jomi Mas­sa­ge & TR Kirste­in vs. Anna Maria Helgadottir

Final Par­ty with Sound­ve­nue + Dazed (Mike Skin­ner, Lust For Youth)

 

og musik­do­ku­men­ta­rer­ne:

Keep on Keepin’ On — Røren­de film om Jazz-trom­pe­ti­sten Clark Ter­ry peri­o­de og hans pro­tegé, Justin Kau­flin, en ung, blind jazzpi­a­nist. Ven­skab og græn­se­løs pas­sion for musik­ken er cen­tralt i filmen.

Nick Cave: 20.000 dage på jor­den — Én dag i Nick Caves liv i græn­selan­det mel­lem vir­ke­lig­hed og iscenesættelse.

Björk: Biop­hi­lia Live — Kon­cert­film fra iko­ni­ske og græn­se­sø­gen­de Björks Biop­hi­lia-tur­ne-optræ­den i London

Seun Kuti vs. Fin­ding Fela — Film om — og live­op­træ­den af Fela Kuti — afro­be­a­tens fader.

 

Find pro­gram­met for alle CPH:DOX festi­vals musik­film her og alle kon­cer­ter her.

 

Det dan­ske band Wan­gel, hvis meget loven­de demo­er jeg før har haft i fokus på blog­gen, er ende­lig ude med deres før­ste offi­ci­el­le sing­le Sun. Lyk­ke­lig­vis lever sing­len til ful­de op til det sto­re poten­ti­a­le, demo­er­ne demonstrerede.

Med refe­ren­cer til Bon Iver, When Saints Go Machine og Jeff Buck­ley er front­mand Peter Wan­gels vokal end­nu engang impo­ne­ren­de i sit ube­svæ­re­de skif­te mel­lem kæl­der­dyb baryton og højtra­ven­de fal­set. Det er svært at tro, at sam­me mand kan frem­brin­ge så vidt for­skel­li­ge lyde! De elek­tro­ni­ske ele­men­ter vir­ker sam­ti­dig læk­kert orga­ni­ske og sprøde!

Sydkoreansk eventyr

Wan­gel har ind­til vide­re spil­let enkel­te kon­cer­ter på Gim­le Sound Tjek Festi­val, Rust og Ide­al Bar, hvor de var­me­de op for Kill J. De er alt­så så småt ved at etab­le­re sig her i Dan­mark, men utro­ligt nok har ban­det alle­re­de haft hul igen­nem til Syd­korea — af alle lan­de! Syd­koreas stør­ste rock­festi­val Pen­ta­port med 85.000 besø­gen­de boo­k­e­de sim­pelt­hen i som­mer Wan­gel, på trods af, at de intet hav­de udgi­vet offi­ci­elt, ingen kon­cer­ter hav­de på cv’et og hver­ken hav­de pla­de­sel­skab eller book­ing­bu­reau i ryg­gen. Det var den dan­ske ambas­sa­de i Seoul, der hav­de tip­pet festi­va­len om ban­det på bag­grund af et par enkel­te san­ge, som på det tids­punkt var til­gæn­ge­li­ge på deres Soundcloud.

Det lil­le even­tyr er dæk­ket i dis­se to video­dag­bø­ger, hvor der også er små lyd­klip med end­nu uud­gi­vet musik, som vi for­hå­bent­lig kom­mer til at høre i fuld læng­de inden længe:

Late Bloo­mers, et fire­mands­band fra Køben­havn, der tid­li­ge­re har udgi­vet musik under nav­net Gir­l­fri­ends, præ­sen­te­rer deres før­ste num­mer Out Of Time. Det er rime­lig straight forward indie pop, bak­ket op af en mur af synt­he­sizers. Det fun­ge­rer upå­kla­ge­ligt og er pok­kers char­me­ren­de, hvis du spør­ger mig! Det min­der mig lidt om tid­lig Mew i en mere plad­der­ro­man­tisk og ukom­pli­ce­ret udgave.