Musik Mig Blidt

Swe­et Tem­pe­st, der udgø­res af Juli­an Win­ding og Luna Kira Rud-Peter­sen er sim­pelt­hen vir­ke­lig gode sangskri­ve­re. Det cemen­te­rer de med dere nye sang, Monsters Under The Bed, der emmer af blid, hvi­sken­de omsorgs­fuld­hed og barn­lig vug­ge­vi­sestem­ning. Det pas­ser per­fekt til san­gens tema om mon­stre under sengen.

Duo­en kan noget med melo­di­er, som få andre for­mår. Stort set alle san­ge­ne fra duo­ens hånd er sær­de­les min­de­vær­di­ge og sæt­ter sig fast i hjer­ne­bar­ken som en vidun­der­lig dag­drøm. Bliv over­be­vist om den­ne påstand ved at høre mere fra Swe­et Tem­pe­st i det­te ind­læg.

Hvis jeg hav­de mit eget pla­de­sel­sakb, tror jeg nok jeg hav­de fået fin­ge­ren ud (kraf­tigt hint!)…

Det er ble­vet tid til at sam­le op på den bed­ste musik, jeg har lyt­tet til i sep­tem­ber. Dur og mol, men nok mest mol, i en skøn blan­ding. Ikke så man­ge ord — bare al den gode musik fra sep­tem­ber måneds 30 dage.

Dog skal de dan­ske kunst­ne­re frem­hæ­ves, da det jo altid er meget rart at vide, hvad der rører sig i ande­dam­men. Den­ne gang kan du læg­ge øre til Pala­ce Win­ters andet num­mer — en læk­ker, til­ba­ge­læ­net, men også majestætisk sang, der bekræf­ter, at duo­en er et navn, man gør klogt i at hol­de øje med fremover!

Com­mu­ni­ons er til­ba­ge med deres mest iøre­fal­den­de gui­tar­riff til dato.

Pio­ne­rer udi elek­tro­nisk musik — Futu­re 3 er ude med det før­ste album i 13 år (With And Wit­hout) og er på play­li­sten repræ­sen­te­ret med num­me­ret Rol­ler Coa­sters, der har Anja T. Lahr­mann fra Ice Cream Cat­hed­ral med på vokal.

Ende­lig har Rosa Lux & Er De Sjæld­ne har slår pjal­ter­ne sam­men i Rosa Lux’s smuk­ke cel­lo-præ­ge­de remix.

Trackliste:

1. Salt Cat­hed­ral — Holy Soul
2. Split Scre­ens — Stand Alone
3. Phox — Slow Motion
4. Bear Moun­tain — Congo (Exten­ded Mix)
5. Pala­ce Win­ter — Woke In The Night, the Pho­ne Was Ringing
6. Spook­yland — Rock and Roll Weakling
7. Com­mu­ni­ons — So Long Sun
8. The Yetis — Litt­le Sur­fer Girl
9. Temp­les — Move With The Sea­son (Tom Fur­se Extra­po­la­tion Remix)
10. Alex G — Hollow
11. Soak — B a noBo­dy (radio edit)
12. Tops — Outside
13. JOSIAHWISE IS THE SERPENTWITHFEET — SOLIPSIST
14. Sonic Cat­hed­ral — Gulp ‘I Want To Dan­ce’ (Sing­le Edit)
15. Hey Elbow — Blanca
16. Milosh — Right Never Comes
17. Futu­re 3 — Rol­ler Coa­sters — Feat. Anja T. Lahrmann
18. Max Coo­per — Woven Ance­s­try (Olaf Stuut Remix)
19. Rosa Lux & Er De Sjæld­ne — Drøm­me­ty­der (Rosa Lux Dreamix)
20. Para­si­te Sing­le — Time Traveller
21. Ryan Hem­sworth — Snow In Newark (with Dawn Golden)
22. RL Gri­me — Remin­der (feat. How To Dress Well)
23. Astro­nauts, etc. — Care To Lose
24. Broo­ke Bent­ham — We’ll Be Ghosts
25. Jon Hopkins — Form By Fire­light (with Rap­ha­el­le Standell)

Om Gukornsserien

I erken­del­sen af, at jeg ikke kan nå at skri­ve sær­skilt om al den gode nye musik, der løben­de udkom­mer, er Guld­korns­se­rien et til­tag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prø­ver at sam­le op på de stær­ke­ste styk­ker musik, jeg har opda­get i den for­gangne måned. Al den musik hvor det vil­le være en skam, hvis det gik din næse for­bi — guld­korn. Meget af det er spl­in­ter­nyt, en del er næsten nyt og noget er lidt ældre, men med en for­mod­ning om, at det med god sand­syn­lig­hed alli­ge­vel ikke er noget, du ken­der (god musik bli­ver som bekendt aldrig for gammelt).

Det fede ved soundcloud­p­lat­for­men er, at det tit er ste­det hvor kunst­nere og pla­de­sel­ska­ber læg­ger musik op før det får en offi­ciel udgi­velse. I andre til­fælde er der tale om num­re, der aldrig får en offi­ciel udgivelse.

Nav­ne­løs har net­op udgi­vet en ny sing­le, Stil­le fra det subli­me debutal­bum med den ambi­tiø­se titel Værk og ind­le­der fra den 9. okto­ber en mini­tur­né i Dan­mark (se ste­der og dato­er læn­ge­re nede).

Sing­len har fået en fin musik­vi­deo lavet af instruk­tør Tho­mas Dyr­holm. Han for­tæl­ler om tan­ker­ne bag:

“Man siger, at hjer­te rimer på smer­te. En kli­ché af dimen­sio­ner, men en sand én af slagsen. Musik­vi­deo­en til “Stil­le” skil­drer det under­li­ge fæno­men, at det net­op er i de aller­lyk­ke­lig­ste momen­ter af livet, at melan­ko­li­en ram­mer os. Som lysets para­doksa­le skyg­ge­si­de, der min­der os om det godes for­gæn­ge­lig­hed. I “Stil­le” føl­ger vi et ungt par og deres på én gang stær­ke og uen­de­ligt skrø­be­li­ge kær­lig­hed. Sto­re kræf­ter er i spil, når forel­skel­sens beru­sel­se bob­ler igen­nem dis­se to uprø­ve­de kær­lig­heds­væ­se­ners unge krop­pe og kaster dem ud forel­skel­sens frie fald.“

At ban­det lige har valgt num­me­ret Stil­le som den nye sing­le er meget velvalgt, da de kom­men­de kon­cer­ter med ban­det bli­ver mere tyste og inti­me, end hvad fokus i lang tid har været i live­sam­men­hæn­ge med Navneløs.

“Vi har spil­let man­ge “rocks­hows” ind­til nu, og det har været super sjovt. Men vi vil ger­ne søge læn­ge­re ind til ker­nen i, hvad vi kan ska­be sam­men. Hvor­dan musik­ken kan bli­ve end­nu mere intim og end­nu mere kraft­fuld”, for­tæl­ler for­san­ge­r­in­de Lin Rosen­beck, og bli­ver sup­ple­ret af gui­ta­rist mm. Johan Kru­se: “Vi vil for­sø­ge at ska­be et rum, hvor man kan give sig hen til nuet, lade sig fly­de med, og blot være”.

Ved kon­cer­ter­ne bli­ver besæt­nin­gen udvi­det og visu­el­le ele­men­ter vil bli­ve en stor del af showet. Målet er at ryk­ke musi­ske græn­ser, og sam­ti­dig for­e­ne de til­ste­de­væ­ren­de. Ban­det Temp­le, som jeg for få dage siden dæk­ke­de her på blog­gen, er support.

Per­son­ligt glæ­der jeg mig meget til at ople­ve Nav­ne­løs i en mere intim udgave!

Navneløs Intimitetstour:

Tors­dag d. 9. okto­ber: Stu­den­ter­hu­set, Oden­se — sup­port “Temp­le”
Fre­dag d. 10. okto­ber: Lop­pen, Køben­havn — sup­port “Temp­le”
Lør­dag d. 11. okto­ber: Ram­pe­lys, Sil­ke­borg — sup­port “Temp­le”
Fre­dag d. 17. okto­ber: Huset, Aal­borg — sup­port “My Bubba”
Lør­dag d. 18. okto­ber: Atlas, Aar­hus — sup­port “Temp­le”

Bil­let­ter: http://navnelos.dk/turne-support/

Ny kortfilm til vinter

En anden spæn­den­de nyhed føl­ger i kølvan­det på musik­vi­deo­en til Stil­le. Den opføl­ges til vin­ter af kort­fil­men Vi Fal­der Stil­le, som med udgangs­punkt i sam­me histo­rie udfol­der for­tæl­lin­gen yder­li­ge­re, og smel­ter sam­men med Nav­ne­løs’ musi­ske univers.

Kort­fil­men kom­mer til at pla­ce­re sig et sted i mel­lem en kort­film og musik­vi­deo uden at være nogen af dele­ne. Ban­det for­tæl­ler, at fil­men kom­mer til at defi­ne­re åbnin­gen af en helt ny fil­misk dimen­sion af Nav­ne­løs’ uni­vers, med håbet og længs­len som pej­le­mær­ke. Instruk­tø­ren er igen Tho­mas Dyr­holm, men det bed­ste er, at al musik og tekst vil være skre­vet af Navneløs.

Coverversioner af danske kunstnere

Siden udgi­vel­sen af Værk er det også værd at næv­ne, at ban­det leget med cover­ver­sio­ner af Lis Søren­sens Ver­den Er I Far­ver og Skam­mens Vogns Ken­der Du Det, og det er de slup­pet vir­ke­lig godt fra, synes jeg!

Cove­ret af Skam­mens Vogn blev ind­spil­let i for­bin­del­se med Nav­ne­løs’ med­vir­ken i det gode musikpro­gram Mono­gram med Anders Reuss på Radio 24/7 (spol frem til tids­ko­den 51:00):