Jeg har en klar svaghed for højstemte, supermelodiske og drømmende fusioner mellem electronica, chillwave, dreampop og IDM. Odesza bestående af to bandmedlemmer — Harrison Mills, Clayton Knight, er det seneste band, jeg er faldet for, der falder inden for det genrespænd. De lyder som en mellemting mellem fire andre favoritter i samme boldgade M83, Chvrches, Flume, Chrome Sparks og Hooray For Earth. Hvis du kan lide bare én af disse kunstnere bør du give Odesza et lyt.
De har netop annonceret, at deres andet album In Return udkommer den 9. september via Counter-Records, en underafdeling til Ninja-Tune.
Coverartwork ser lækkert futuristisk ud:
To singler er sluppet løs som en forsmag, og det lover godt!
På Memories That You Call får Odesza hjælp fra indiske Monsoonsiren (som jeg også har et godt øje til) på vokal. Det samplede kor koblet med solstråle-synths og dybe beats skaber en anthem-agtig melodi og stemning, der sender mig direkte i ekstase! Jeg kan nærmest mærke, hvordan de lykkebringende feromoner bobler rundt i mit kredsløb — en effekt som mange af Odeszas numre fremkalder hos mig!
Sun Models (feat. Madelyn Grant) er en mere tilbagelænet og sommerlig affære:
Mens du venter på at In Return lander, kan du give dig i kast med duoens EP fra sidste år - My Friends Never Die eller det første album fra 2012 - Summers’s Gone.
Mens førstnævnte netop, som titlen antyder, lyder som en sommer på hæld, dvs. af hængekøje-afslapning, melankoli og lyserød solnedgang, er EP’en mere hårdtslående uden at være decideret party-banger-lalleglad. Begge kan streames fra Spotify og desuden downloades gratis fra Odeszas hjemmeside: http://odesza.tumblr.com/releases.
Her følger en håndfuld favoritter fra disse udgivelser.
Nummeret IPlayYouListen var faktisk med på Slap nu af! vol. 5 playliste fra januar i år.
Hey Now er i hængekøjeafdelingen.
Without You sampler på vellykket vis bidder fra Goyte’s Somebody That I Used To Know:
If There’s Time demonstrerer Odeszas evne til at skabe fantastiske iørefaldende vokale hooklines.
Odesza | Homepage
Odesza | Facebook
Odesza | Twitter
Odesza | Soundcloud
Follow Me!