Her følger en række af de numre, der har gjort størst indtryk på mig i løbet af juni måned.
To danske kunstnere har sneget sin på listen i denne måned. Mileva, der imponerede mig så meget at jeg tidligere på måneden skrev et indlæg dedikeret til denne nye spændende duo. Kill J, der er tilbage med en vaskeægte slowburner og Indians har lagt smuk lyd til soundtacket til filmen The Fault In Our Stars.
Der er noget færre numre på denne juniliste, end der plejer at være, men det skyldes at nogle numre er reserveret til en snart kommende sommerplayliste i stedet! Hold øje med den!
Trackliste:
1. Maps — To The Sky (M83 Remix)
2. Vaults — Premonitions 3. Mileva — Magi Mileva 4. Indians — Oblivion
5. Sylvan Esso — Coffee
6. Caribou — Can’t Do Without You
7. Violet Swells — Into The Ether
8. TV Girl — Pantyhose
9. Tom Adams ‑Migration
10. Banks — Drowning (Dave Glass Animals Remix) 11. KIll J — You Have Another Lover
12. Philip Selway — Coming Up For Air
13. Jenny Lewis — Just One Of The Guys
14. Freedom Fry — The Sea Invisible
15. Low Roar — Vampire On My Fridge
16. Jessie Ware — Tough Love
17. The Pains Of Being Pure At Heart — Eurydice
18. Luluc — Without A Face
Om Gukornsserien
I erkendelsen af, at jeg ikke kan nå at skrive særskilt om al den gode nye musik, der løbende udkommer, er Guldkornsserien et tiltag på Musik Mig Blidt, hvor jeg prøver at samle op på de stærkeste stykker musik, jeg har opdaget i den forgangne måned. Al den musik hvor det ville være en skam, hvis det gik din næse forbi — guldkorn. Meget af det er splinternyt, en del er næsen nyt og noget er lidt ældre, men med en formodning om, at det med god sandsynlighed alligevel ikke er noget, du kender (god musik bliver som bekendt aldrig for gammelt).
Det fede ved soundcloudplatformen er, at det tit er stedet hvor kunstnere og pladeselskaber lægger musik op før det får en officiel udgivelse. I andre tilfælde er der tale om numre, der aldrig får en officiel udgivelse.
Trailerpark Festival, der finder sted i Copenhagen Skatepark på Vesterbro er vanen tro tilbage med et alsidigt program, der rummer både relativt etablerede og upcoming navne.
Konkurrence
Før jeg går i gang med mine anbefalinger, skal du da lige have mulighed for få fingrene i to partoutbilletter (1x2) til Trailerpark Festival 2014 til en værdi af 500 kr. stykket! Det er ikke så svært, du skal bare finde nyheden på Musik Mig Blidts Facebookprofil og skrive i kommentarfeltet hvilken artist, du glæder dig mest til at høre — easy peasy! Deadline er fredag den 18. juli! Derefter trækker jeg lod, og vinderen får besked.
Mange af artisterne, jeg vil anbefale at opleve har før været omtalt her på bloggen, så jeg har taget mig den frihed at bruge en del tekst fra tidligere indlæg — der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Der er dog især to navne, jeg ikke har omtalt før, som jeg vil starte med, og det er svenske Alice Boman og norske Sea Change!
I år har Trailer Park desuden fokus på dansk kvalitetspunk i form af Shiny Darkly, Communions og Gäy, som får et par ord med på vejen til sidst.
Alice Boman
Svenske Alice Boman (Malmö) er en kunstner, jeg har haft et godt øje til siden det rørende, skrøbelige nummer Waiting dukkede op i min indbakke for ca. 8 måneder siden.
Alice Boman — Waiting
Ep’en Skisser er indspillet i Alice Bomans soveværelse og drager netop fordel af den stemning af noget soveværelsesintimt og nattemelankolsk, som dette valg har medført. Hun nærmest visker ind i mikrofonen, som er det hun synger om helt fortroligt og rettet mod dig alene. Klaverets distancerede og dæmpede plads i lydbilledet samt rummets naturlige støj bidrager til den imtime og vuggeviseagtige stemning.
Hele EP’en (som også findes på Spotify og WiMP) kan du streame her:
Alice Bomans anden EP, der ganske enkelt har fået titlen EPIIforstætter i samme rørende stil. Lyt blot til What og Over:
EP’en kan høres i sin helhed via Spotify eller WiMP:
Senest har hun lagt et fint cover af The war On Drugs’ Red Eyes op på soundcloud.
Sea Change
Bag Sea Change står Ellen A. W. Sunde, der laver minimalistisk, drømmende pop med electronica-elementer og en umiskendelige nordisk lyd. Jeg har hørt forlydender om, at det skulle være en ret magisk oplevelse at opleve hendes show live! Indtil videre har Sea Change tre singler ude, du kan høre herunder.
Baby In Vain
Baby In Vain har på kort tid etableret sig som et at af de mest spændende rockbands i Danmark med talrige festival-hak i bæltet, herunder tunge drenge som Roskilde festival og SPOT frestival.
Trekløveret spiller tung, stenet rock med tråde til 90’er grunge. Deres musik vil få dig til at headbange og skære ansigt samtidigt, fordi det lyder så pissehamrende beskidt, potensfyldt og råt. Sangene er desuden proppede med fede guitarriffs og hooks og i den forstand meget melodiske. Vokalerne er skiftevis skærende i tonen og tilbagelænede cool og teksterne inspireret af gamle film.
Du er nok allerede begyndt at forestille dig bandet som en flok langhårede, skæggede modne mænd, men overraskende nok består bandet af noget så forfriskende som tre purunge danske piger med navnene Benedicte, Lola og Andrea. Kvaliteten er nemlig ikke til at tage fejl af!
Musikvideoen til nummeret Sweetheart Dreams, viser pigerne give den gas i sort/hvid og regn.
Tjek Spotify eller WiMP ud for flere tracks — særligt deres tidlige tracks er anbefalelsesværdige.
Sleep Party People, hvis styrmand er den alsidige musiker og producer Brian Batz, udkom fornylig med et nyt album Floating, der går i en mere analog, organisk og rocket retning end det tidligere mere elektronisk præget lydbillede. Manipuleringen af vokalen, så den lyder som et barn på helium er stadig til stede, men Batz’ stemme får denne gang lov at skinne mere igennem. Faktisk er det kun på den langsomme vuggeviseagtige Only A Shadow at vokalen er fuldt ud manipuleret.
Mystikken, den halvdystre stemning, der kobles med vægtløse drømmende fornemmelser er generelt intakt men virker mere aggressiv og pågående snarere end snigende som tidligere. Ligesom på de to foregående albums er der stadig noget meget dragende over det soniske univers, man som lytter vikles ind i, når man lytter til Floatings ni sange.
Det kan varmt anbefales at lytte til de to foregående albums We Were Drifting On A Sad Song og Sleep Party People, hvor der gemmer sig af masser af smukke melankolske perler.
Kill J
Kill J har fået massiv hype både herhjemme og i udlandet og har senest spillet på Roskilde Festivals Rising scene. Helt fortjent for talentet er også massivt! Live er duoen endnu mere overbevisende, og jeg har personligt fået adskillige kuldegysninger hver gang jeg har set dem. Kill J har kun tre numre ude i æteren til at demonstrere dette, men hvilke tre numre!
Kill J forener mange tendenser vi ser lige nu i ny musik. Knivskarpe elektropoppede produktioner, dybt rungende og sfæriske klangflader, R&B og hip-hop elementer. Kill J’s hovedattraktionen er dog Julie Aagaards vokal, der kan lave de fineste vibrationer. Man får indtrykket af, at hendes stemmekontrol er så overlegen og sikker, at hun kan gøre fuldstændig hvad der passer hende uden at falde igennem.
For kun et par dage siden udkom den ømme, langsomme You Have Another Lover.
Bullet er anderledes clubbet i udtrykketet og fanger én med det samme med sin iørefaldende, opklippede vokal, der lander på udråbet “Bullet!” Mens omkvædet er ret M.I.A.-agtigt i udtrykket, er de mellemliggende passager mørkere og koldere i lyden, som metal mod huden. I sidste halvdel bliver det mere intenst og går op i en højere enhed.
Nummeret som udløste det hele var Phoenix
Nysgerrig på hvad Kill J ellers kan forvente at høre til koncerten på Roskilde? Så tjek det nye nummer Cold Storm, der blev optaget i en svensk p3 livesession (57:44). Nummere er sådan lidt stammeagtigt, og forsanger Julie Aagaard viser sin vokal fra en ny og mere fuldregistret side:
For et par måneder sammensatte lavede Julie Aagaard også et mixtape fuld af feminin badass attitude, hvor originalt Kill J materiale også var at finde. Særligt første nummer Dumb High med trapelementer er værd at tjekke ud!
Indians
Jeg var i den grad fortryllet af Indians fra første lyt i 2011, hvor sangene Magic Kids og New dukkede op. Skabelonen har han fulgt lige siden — følsom, magisk pop med glitrende og atmosfæriske elementer og med blik for smukke detaljer. Inden Søren Løkke Juul sidste år endelig udgav sit debutalbum Somewhere Else havde han også fortryllet mange andre.
Han blev signet på det toneangivende pladeselskab 4AD (Blonde Redhead, Bon Iver, The National, Deerhunter, Camera Obscura, Efterklang) og blev bl.a. booket til Roskilde Festival både i 2012 og 2013, såvel som Trailerpark festival i 2012. I år vender han så tilbage og selvom der er masser af stærke sange på debutalbummet, håber jeg der bliver mulighed for at høre nye sange — i det mindste sangen Oblivion, som Søren skrev til filmen The Fault In Our Stars.
Jeg har set Indians live mange gange efterhånden, og jeg kan kun sige, at Søren har samlet et stærkt hold, der live fortolker sangene på fornemmeste vis.
Tracklist: 1. I Am Hunted, 2. Magic Kids, 3. New
Ice Cream Cathedral
Jeg har fulgt dette dette band helt fra starten, og de bliver bare bedre og bedre! Senest har de udgivet denne lidt uhyggelige video til nummeret Equilibrium fra det nyeste album Sudden Anatomy, der videreudvikler bandets selverklærede genreterritorie, som de har døbt spacepop.
Sudden Anatomy er indspillet live på analogt udstyr og har derfor et mere organisk udtryk end tilfældet var på debuten The Drowsy Kingdom. Tydeligst bliver dette når man lytter til de varme og “bouncende” synths og den sprøde trommeproduktion, der i Anders Bachs kyndige hænder åbenbarer masser af rytmiske krumspring, der virkelig pirrer øret. Jeg skulle hilse at sige at Anders Bach i koncertsammenhænge er et studie værd i sig selv! Man kan ikke undgå at blive imponeret over, hvordan han på blæksprutteagtig vis styrer både trommer, effekter og synths på samme tid og uden slinger i valsen!
Rosemary
Promegranate er titlen på Rosemarys anden EP. Den første med titlen A Persian Tale skrev jeg om for godt år siden, og det dansk/iranske par bestående af Sahar Pour og Lasse Martinussen fortsætter den gode stil. Endnu engang formår de på finurlig og opfindsom vis at blande moderne skandinavisk lyd med og halvfjerdsernes Iran, disco, electronica, højfrekvent avantgarde og regulær dansabel pop. Som det fremgår, er det ikke så nemt at putte ned i en boks med et tydeligt genrenavn på og heldigvis for det!
Muligvis vil Sahar Pours ofte skingre vokal irritere nogle lyttere, men selvom den ikke lever op til nogle klassiske skønhedsidealer, synes jeg personligt, at den er udtryksfuld og passer godt sammen med de skarpskårne synthhooks.
Promegranate handler ifølge parret selv om at finde styrken og om at turde, uanset nederlag og modgang, hvilket kommer til udtryk i et mere rebelsk, modigt og indbydende lydunivers. Sangene er skrevet og produceret af Lasse, men er et udtryk for hvordan de begge har haft det.
Resultatet er vellykket og lyder ikke som noget andet, jeg kan komme i tanke om. Udtrykket er ret personligt og synes at sammenfatte parrets respektive kulturelle baggrund på en spændende måde.
Du kan streame Promegranate via entenSpotify eller Wimp. Min favorit er Police, der ved omkring 1.25 introducerer en synth “to die for”! Jeg forelskede mig i dens sprødhed ved første lyt!
Du kan også tjekke musikvideoen ud til albummets måske mest dansable nummer I Know:
Rosemary — I Know
De festende mennesker fra videoen ovenover står fuldstændigt stille og kigger ind i kamerat i den oficielle “visual” til EP’ens sidste nummer Hurt Me. Det er vist ikke en decideret musikvideo men nok snarere noget, der vil blive brugt som “visual” i livesammenhænge.
For et par måneder siden udkom Sound Of Copenhagen med deres 11. udgave, hvorpå Rosemary figurerer med nummeret The City, som ikke er med på den nye EP
Rosemary — The City
Lasse Martinussen er ikke kun musiker, men instruerer også musikvideoer (bl.a. Mew, Jacob Bellens, Who Made Who) og reklamefilm. I forbindelse med den forrige EP A Persian Tale instruerede han en yderst seværdig og mystisk film, der svæver i spændingsfeltet mellem kunstfilm og musikvideo. Den indeholder lydbidder fra A Persian Tale og fungerer på den måde også som en slags showcase for parrets forrige EP.
Disa
Disa er signet på det toneangivende pladeselskab Tigerspring. Hun går helt sikkert en lys fremtid i møde, trods at hun bevæger sig i et dystert, elektronisk univers. Indtil viderer er der to singler ude - Sun og Stones. Begge er en en isnende kold, men smuk affære, hvor Disas flotte vokal er det eneste trøstende element i et barskt landskab af ishav og rå klippeformationer.
Inspirationen kommer ifølge hende selv fra den vilde, skandinaviske natur men også fra andre nutidige og alternative kunstnere som Rahat Fateh Ali Khan, Brian Eno og Fever Ray. Også Kate Bush, Björk og Elizabeth Fraser er kunstnere, der nærliggende at drage sammenligninger med.
Om sin musik siger Disa: ”Det er mit mål at lave musik, som jeg virkelig elsker, og som ikke er let at genrebestemme. Musik der både har umiddelbare kvaliteter, men som også har mange lag, man kan dykke ned I og udforske.”
Shiny Darkly, Communions og Gäy
Punk har aldrig været en genre jeg har lyttet til særlig meget og bliver det nok heller aldrig. Men på trods af min manglende smag for og viden om punk, er der ingen tvivl om at disse tre bands er værd at opleve, hvis man er til den genre.
Både Shiny Darkly, Communions og Gäy er lysende eksempler på at new punk eller post punk scenen i Danmark trives godt. Alle tre har noget forfriskende ungdommeligt nihilistisk over sig, samtidig med at de ikke giver køb på melodier og guitar hooks.
Her er det fulde lineup til Trailerpark Festival 2014
Bands:
Reptile Youth // Le1f // Baby In Vain // S!vas // Sleep Party People // Kill J // Giana Factory // Vinnie Who & Christian D’Or // Julias Moon // Indians // Naomi Pilgrim // Sekuoia // CODY // Ice Cream Cathedral // Darkness Falls // Mont Oliver // Alice Boman // Gold Lip // Shiny Darkly // Communions // T.O.M. and his Computer // Broke // Benal // October Dance // Heimatt // Get Your Gun // First Hate // Ghost Venue // Amin Karami // Sea Change // La Boum Fatale // ANNA // Disa // Rosemary // The Felines // Strozqnu // Hand of Dust // Gäy // Maui // Scarlet Pleasure // Nonsens // Emil Germ //+ SPECIALGUESTTBA
DJ’s:
Kasper Bjørke // Christian D’or // BUDA // Fedty & Barfod // DJ Cockwhore // Kurt Uenala // Martin Nybye // Mr Møller // DJGUL // Entree // Louisa Nieves // Black Out Babies // Jean, Mashti // Djuna Barnes // Emil Lange // Rita Blue // Simon Dokkedal // OHBOY
Her er en video , der præsenterer alle artisterne:
Julian Winding og Luna Kira Rud-Petersen har gang i noget virkelig godt med deres fælles projekt Sweet Tempest. Deres soundcloud er fuld af lette, bittersøde, kompositioner med strejf af sommer og sol og drømmende guitarstrøg. Faktisk er der allerede både kvalitet og kvantitet nok til at udgive et yderst kompent debutalbum, hvis du spørger mig. Sangene formår at få mig til at glemme tid og sted — jeg bliver indhyllet i en vidunderlig tåge af romantik og melankolsk refleksion. Jeg er fuldstændig solgt!
Jeg har allerede featured den utroligt lækre og iørefaldende sang Snow (læg mærke til fine detalje med en mønt der klirrende falder til jorden omkring 1:10) i majudgaven af Guldornsserien, men der er meget mere at komme efter.
Tag bare den tilbagelænede The Truth, der har den yndigste melodi du kan forestille dig. Lunas vokal er ekstremt luftig og bliver nænsomt bakket op Julians vokal, hvilket fremhæver nummerets romantiske touch.
Det samme kan næsten siges om Never Break, der er en tand mere øm.
På Empty Box er vi ovre i et lidt mere minimalistisk univers ala The XX, og Luna synger tilsyneladende duet med sig selv.
Bones transporterer dig langt væk fra hverdagens stress og jag på en fjerlet sky. Ahhh!
My Boulder viser duoen fra deres måske mest rockede og kommcercielt ligefremme side:
Også nummeret Mine har rockede tendenser, men er mere skæv i det i kraft af en til tider kælende, forvrænget vokal:
Liara viser bandet fra deres mest følsomme og også klassiske side. Nummeret er domineret af længselsfuld skønsang og klagende strygere.
Seneste nummer på Sweet Tempests soundcloud profil er den poppede og mere elektroniske To Wound:
Hvis du skulle have fået lyst til at høre bandet live, giver de gratis koncert den 17. juli i Pumpehusets Byhave sammen med Mads Bjørn. Se mere på: http://pumpehuset.dk/koncerter/mads-sweet-byhaven/
Follow Me!