Musik Mig Blidt

Nav­net Doug­las Dare lyder lidt som et super­hel­te navn, synes jeg. Og selv­om han ikke er en super­helt i tra­di­tio­nel for­stand, besid­der han nog­le nog­le musi­kal­ske evner, der giver ham en lig­nen­de sta­tus hos Musik Mig Blidt.

Doug­las Dare er en Lon­don-base­ret artist, jeg har fulgt med begej­string i et godt styk­ke tid. Han er søn af en kla­ver­læ­rer og begynd­te at kom­po­ne­re instru­men­tal musik i en ung alder, men det var ikke før han begynd­te at stu­de­re popu­lær­mu­sik på uni­ver­si­te­tet i Liver­pool i 2008, at han begynd­te som sangskri­ver. Efter en ekstremt loven­de EP er debutal­bum­met Whelm ende­lig lan­det. Godt nok udkom­mer det ikke offi­ci­elt før den 12. maj, men alle­re­de nu lig­ger det til fuld stream via hans pla­de­sel­skab Era­sed Tapes’ soundcloud!

Album­met er en fryd at lyt­te til fra ende til anden og er i min bog en af de stær­ke­ste udgi­vel­ser hidtil i 2014. Doug­las Dare kom­bi­ne­rer kla­ve­rets unik­ke klang­far­ver med trom­mer, elek­tro­ni­ske finur­lig­he­der og blæ­se­in­stru­men­ter. Sam­ti­dig er Doug­las Dare sin­ger-songwri­ter. Hans vokal smy­ger sig sjæl­fuldt og med en insi­ste­ren­de inten­si­tet og dyb­de om kla­ver­to­ner­ne, så det er svært ikke at bli­ve tryl­le­bun­det. Kom­po­si­tio­ner­ne og tek­ster­ne, der base­rer sig på Dare’s egne dig­te og kor­te prosa, har en ner­ve og en rå og urag­tig kraft, som jeg fin­der ret over­væl­den­de. Blot 22 år gam­mel må man sige, at er det meget over­ve­vi­sen­de og modent udtryk Dog­las Dare har fun­det frem til.

Om album­met og dets titel for­kla­rer Doug­las Dare:

“I grew up on the Dor­set coast; the sea was this con­stant thing in my life. And alt­hough I felt an affi­ni­ty with it, I couldn’t swim until I was a tee­na­ger. This equal mea­su­re of joy and uncertain­ty I found in both peop­le and water brought me to Whelm; it feels like a fit­ting tit­le. To be engul­fed. To be buri­ed. To be whelmed.”

Num­me­ret Lon­don’s Rose er inspi­re­ret af nog­le uforg­lem­me­li­ge foto­gra­fi­er fra “Lon­don Under­gro­und”, da den blev brugt som beskyt­tel­ses­rum under 2. ver­denskrig. Her i en aku­stisk version:

Doug­las Dare gæste­de for­ny­ligt Tivo­li Off­spring Festi­val, men hel­dig­vis ven­der han alle­re­de til­ba­ge til Køben­havn den 20. maj, hvor han giver kon­cert i Huset Det koster blot 60 kr.! Køb bil­let her: http://huset.billetto.dk/douglas-dare-uk

Som optakt til kon­cer­ten kan du også høre EP’en Seven Hours:

Doug­las Dare | Facebook
Doug­las Dare | Homepage
Doug­las Dare | Soundcloud

Ønskeø­en er ny band­kon­stel­la­tion, der rum­mer stær­ke kræf­ter fra fire mere etab­le­re­de bands - The Rumour Said Fire (Cri­sti­an Rin­dorf), Cody (Kas­par Kaae, Nik­las Skyt­te­gaard og David Fjel­strup), Sle­ep Par­ty Peop­le (Bri­an Batz) og From Sarah (David Fjel­strup). Det er på papi­ret en cock­tail jeg ger­ne vil sma­ge på, og hel­dig­vis er før­ste smags­prø­ve klar og sma­ger rig­tig godt!

Num­me­ret Baby Ciga­ret­tes træk­ker på et klu­de­tæp­pe af gen­rer — jeg kan både høre træk fra melo­disk støj­ro­ck, psy­ke­de­lisk rock, sho­e­ga­ze og dream­pop. Det er måske hel­ler ikke så mær­ke­ligt, for i et inter­view som ban­det for­ny­lig gav til Gaf­fa, frem­går det, at Ønskeø­en er en slags musi­kalsk lege­plads for med­lem­mer­ne, hvor lysten til at lave musik og eks­pe­ri­men­te­re er langt vig­ti­ge­re end at føl­ge bestem­te dog­mer. Måske har de valgt nav­net “Ønskeø­en”, for­di det i Peter Pan’sk for­stand net­op er et sted, hvor leg er i højsædet?

Per­son­ligt er jeg des­u­den sær­ligt glad for at gen­hø­re David Fjeld­strups lyse, luf­ti­ge og let nasa­le vokal, for hans sangstem­me rum­mer en sår­bar­hed, jeg er stor fan af, og som han bidra­ger med i Cody, men sær­ligt har glim­ret med i pro­jek­tet From Sarah (læs tid­li­ge­re ind­læg her­om).

Ønskeø­en har ind­til vide­re ind­spil­let fem num­re, som bli­ver udgi­vet én af gan­gen over de næste måne­der med til­hø­ren­de video. Baby Ciga­ret­tes udkom i april, så for­vent et nyt num­mer inden for et par uger!

Ønskeø­en er i øvrigt kon­fir­me­ret til Musik i Lejet, der fin­der sted den 17.–19. juli i Tisvildeleje.

Ønskeø­en | Homepage
Ønskeø­en | Facebook

Can­cer er en duo bestå­en­de af When Saints Go Machine­forsanger og pro­du­cer Niko­laj Manu­el Von­sild og Chorus Grant­forsanger og gui­ta­rist Kri­sti­an Fin­ne Kri­sten­sen. Gen­nem det sid­ste halvan­det års tid har pro­jek­tet været omgæ­ret af en del mystik. Dels er deres kunst­ner­navn en ken­de apar­te, og dels har de to ven­ner og og sangskri­ve­re uden at have udgi­vet noget som helst for­må­et at spar­ke døre ind til tone­an­gi­ven­de musik­festi­va­ler som SPOT, Frost og Trai­ler­park Festi­val. Stil­le og roligt har de føl­ge­ligt opbyg­get en for­vent­nings­fuld hype omkring sig.

Der­for er det ikke uden for­lø­sen­de effekt at duo­ens før­ste sing­le fra mini­al­bum­met Raga­zzi, der udkom­mer den 9. juni på pla­de­sel­ska­bet Tam­bour­hin­o­ce­ros, nu ende­lig er tilgængelig.

Same Col­or as Digi­tal Pho­to­grap­hy byder på en per­fekt sam­men­s­melt­ning af dele af de to musi­ke­res lydæ­ste­ti­ske ken­de­tegn. Den var­me ana­logt klin­gen­de lyd, vi ken­der fra Chrous Grants subli­me andet album Spa­ce er tyde­ligt til ste­de, mens Niko­laj Manu­el Von­silds distink­te, vibre­ren­de fal­set, til­fø­rer en gra­ci­øs, næsten overjor­disk ener­gi. Resul­ta­tet er et drøm­men­de læk­kert nummer.