Musik Mig Blidt

Så er der nyt fra Far Away From Fiji, som jeg har fea­tu­red et par gan­ge før. Mea­suring Time hol­der det skyhø­je niveau ban­det læg­ger for dagen. Video­en til Mea­suring Time hand­ler om spi­ren­de seksualitet.

FAR AWAY FROM FIJI — MEASURING TIME from Far Away From Fiji on Vimeo.

Far Away From Fiji | Homepage

Far Away From Fiji | Facebook

Den før­ste klad­de til det­te ind­læg star­te­de jeg i august 2011. Jeg vil så ger­ne kun­ne udtryk­ke med ord hvad Nils Fra­hms musik gør ved mig. Jeg har bare aldrig har følt, at min beskri­vel­se og rosen­de ord var dæk­ken­de nok eller yde­de toner­ne den ret­fær­dig­hed, de fortje­ner. Men nu efter mere end et halvt år, er det på tide at gøre dig opmærk­som på hans eksi­stens her på Musik Mig Blidt. Så må musik­ken tale for sig selv, når mine ord ikke kan slå til.

Men der er også en mere pres­se­ren­de grund til det­te blo­gind­læg. Nils Fra­hm giver nem­lig kon­cert i Kon­cert­kir­ken på Blå­gårds­plads, Køben­havn som en del af Frost Festi­va­len. Det sker den 9. febru­ar kl. 20.

Nils Fra­hm udgav sid­ste år album­met Felt, som har gjort stort ind­tryk på mig. Pla­den er ind­spil­let i løbet af næt­ters efter­tænk­som­me stun­der. For ikke at gene­re sine nabo­er fandt Nils Fra­hm på at lig­ge styk­ker af filt (der­af pla­dens titel) henover kla­ve­rets stren­ge for at dæm­pe lyden. Han forel­ske­de sig i den sær­li­ge lyd, hans kla­ver gav med den­ne instal­la­tion og begynd­te at eks­pe­ri­men­te­re med at pla­ce­re mikro­fo­nen inde i sel­ve kla­ve­ret tæt på strengene.

Der­med hører man kla­ve­rets meka­nik meget tyde­ligt på Felt. Alle nuan­cer fra kla­ve­rets indre er helt tæt på. Nuan­cer som man nor­malt vil­le stræ­be efter at und­gå at få med på opta­gel­ser­ne. Nils Fra­hm går imid­ler­tid i den mod­sat­te grøft og skru­er op for mikro­fonstyr­ken for at få alle detal­jer med. En mere eller min­dre kon­stant susen i højta­ler­ne er som resul­tat til ste­de. I mine ører er det dog blot med til at give pla­den en sær­lig atmos­fæ­risk inti­mi­tet, som jeg vir­ke­lig godt kan lide.

En anden side af den­ne inti­mi­tet, igen et resul­tat af den høje mikro­fonstyr­ke, er frem­kom­sten af real­ly­de som Nils Fra­hms tun­ge vej­rtræk­ning og knir­ken­de gulv­bræd­der under­vejs. Dis­se uvan­te lyde gør om muligt pla­dens melan­kol­ske præg end­nu mere udtalt, idet lyde­ne fra “vir­ke­lig­he­dens ver­den” ska­ber spræk­ker i de ellers så illu­sio­ni­sti­ske smuk­ke og kla­re kla­ver­strøg. Det skal for­stås sær­de­les positivt.

Man for­nem­mer des­u­den, hvor­dan mand og instru­ment nær­mest smel­ter sam­men og ind­går i en form for til­lids­fuld dia­log med hinanden.

Album­mer er gene­relt ret mini­ma­lisk­tisk i sit udtryk. Andre instru­men­ter som f.eks. klok­ke­spil bru­ges spar­somt. Net­op klok­ke­spil­let er værd at frem­hæ­ve for dets flot­te har­mone­ren med kla­ve­rets klang.

Her er et album pre­view af Felt. Selv­om det piner mig, at de smuk­ke num­re er split­tet op, så giver de et bil­le­de af, hvad du kan forvente.

Hel­dig­vis er der dog også mulig­hed for at strea­me num­me­ret Snip­pet i dets ful­de længde:

Num­me­ret More fra Felt, som består af tre dele.

Part 1 — 0:00

Part 2 — 4:36

Part 3 — 6:25

Nils Fra­hm har også ind­spil­let den­ne smuk­ke synt­he­sizer solo på opfor­dring af musi­ker­ven­nen Peter Bro­de­ri­ck. For er før­ste af to tra­cks på en udgi­vel­se med tit­len Juno. Andet tra­ck hed­der gan­ske sim­pelt Peter. Køb udgi­vel­sen her eller her.

Som sagt kan du ople­ve Nils Fra­hm i Kon­cert­kir­ken på tor­dag den 9. febru­ar kl. 20. Det bli­ver magisk!

Nils Fra­hm | Homepage

Nils Fra­hm | Facebook

Nils Fra­hm | Spotify

Giv lige det her et lyt!

Est­a­sy — Wild Wants (Right cli­ck to download)

Est­a­sy_-_Wild_Wants

Nav­net er Est­a­sy, og det ene­ste jeg ved om ham, er at han eller anden mul­ti­kunst­ner ved navn Emi­li­a­no Mag­gi fra Italien.

På hans last.fm pro­fil står der:

“Bla­ck vel­vet mask, gol­den wigs, untied sho­es, cand­le fla­mes & beau­ti­ful tri­ck­ling of wax, vine lea­ves, pow­der puf­fs. Myste­ry is the word. All tra­cks recor­ded in dark­ness. It’s about spi­ri­tu­al evol love emotion…it’s not the pills…oh oh wha­te­ver” — Emi Estasy

Ja, rime­lig kryp­tisk. Men Est­a­sys musik lyder også lidt som noget, der snildt kun­ne strøm­me ud af højta­ler­ne på en under­grundscafé et sted oppe i himlen.

Num­me­ret oven­for er fra hans før­ste “rig­ti­ge” debutal­bum LOCUS SOLUS, som udkom­mer på pla­de­sel­sel­ska­bet Acép­ha­le på et tids­punkt i 2012. Hold øje med det!

Han har også udgi­vet pla­den Whi­telaugh Bla­ck­cry via pla­de­sek­s­ka­bet Living Tapes.

Her er et par eksemp­ler fra den­ne plade:

Est­a­sy — Wear­hor­ses (Right cli­ck to download)

Est­a­sy — Wearhorses

Est­a­sy — Domi­no Steps (Right cli­ck to download)

Est­a­sy — Domino-Steps

Tjek også Gar­den Of Love via Est­a­sys Mys­pa­ce (link læn­ge­re nede).

Ikke at forg­lem­me lo-fi per­len Won­der. Tit­len taler for sig selv.

Est­a­sy — Won­der (Right cli­ck to download)

Est­a­sy — Wonder

Est­a­sy | Myspace