They Shoot Music, som skyder livesessions med bands på udvalgte locatins rundt om i verden, men især i Wien, Berlin, Edinburgh, Glasgow og København, har optaget danske Cody i det nedlagte Carlsberg bryggeri i Valby.
Den lune og intime stemning blandt det 7 bandmedlemmer brænder igennem i musikken og står i skarp kontrast til de store gabende tomme hallers kulde. Cody forvandler næsten hallernes fremmedhed til noget hjemligt og trygt, og dette bliver overført til lytterens posistion.
Det sidste nummer Close The Door er et nyt nummer, der vil være at finde på den kommende plade, bandet arbejder på. Det er samtidig min favorit af de tre med en stærk melodi — noget som jeg en gang i mellem savner hos Cody. Med disse gode takter ser jeg meget frem til mere nyt fra bandet.
Hør i øvrigt mange flere live sessions fra andre gode bands på They Shoot Music.
Den seneste uge har jeg savlet over Owsey’s og Sweetheart of Kairi’s atmosfæriske musik. Genremæssigt er vi sådan ca. ovre i en krydsning mellem blid dubstep, ambience og chillwave med vekslende tyngde. Det er musik, der får tiden til at stå stille. Det er musik så salig, at man kunne tro, det var produceret af engle.
Men det er også musik, der kræver sin tålmodighed. Her kan du ikke skippe ind midt i nummeret for at vurdere, om det er godt eller skidt. Så hvis du ikke er i det tålmodige hjørne, så vend tilbage til dette indlæg en anden go’ gang. Jeg vil i øvrigt anbefale et par gode hørebøffer eller højtalere, som er i stand til at gengive dyb bas, for at få den optimale oplevelse.
Owsey (udtales “Oh-zee) har remixet en række kunstnere, herunder den purunge Birdy, der er kendt for hendes cover af Bon Ivers Skinny Love. Så her har vi altså et remix af et cover — og et aldeles vellykket et af slagsen. Owsey er ikke bange for at standse helt op i passager og dvæle ved langstrakte synthflader og vokaler, der giver ekko i uendeligheder.
På Owsey’s originale numre er det om muligt endnu mere atmosfærisk og drømmende. Det er som at tage ud på en lang rejse, hvor du ikke ved, hvor du ender, og når du når til enden, ved du ikke, hvor du startede. Du glemmer simpelthen tid og rum undervejs. Men rejsen er fantastisk så who cares!
Niciolas Jaar er tilbage med en ny mini EP, som er fuld af små fine detaljer og finurlige organiske lyde. Det er minimalistisk elektronica, når det er bedst.
Follow Me!