Jeg ved stort set ingen ting om Jens Holm, udover at han er fra Århus, Danmark i følge hans soundcloud profil. Til gengæld ved jeg, at jeg er blevet ret glad for hans remix af Everything But The Girl hittet Missing. Sprødt og lækkert!
Husker du scenen i Disney’s tegnefilmsklasikker Dumbo, hvor Dumbo hallucinerer og ser dansende, syngende og lyserøde elefanter? Dumbo Gets Mad har taget navn fra dette syretrip, og det høres tydeligt på pladen Elephants At The Door, der rummer adskillige skæve indslag.
Dumbo Gets Mad er én fyr fra Italien, hvis man ser bort fra, at hans kæreste synger på nogle af numrene. Inspirationskilderne tæller Bibio, Gonjasufi, Flying Lotus, The Radio Dept, The United States of America, Ash Ra Tempel og CaptainBeefheart.
Pladen er fuld af gode vibes på gammeldags manér. Der er brugt oldschool udstyr som analoge synthetizers og kasettebåndoptagere, og det syrede og skæve finder blandt andet sted i form af kobjælder, boblemaskiner, en vild skrigen i bagrunden samt en nærmest impulsiv timing. Nogle gange lyder det næsten som en jam session, fordi det emmer så meget af spilleglæde og groovyness. Læg blandt andet mærke til saxofonen, der kommer ind fra siden i starten af Plummy Tale eller det pludselige “elefant trut” midt i Sleeping Over.
Nu har jeg efterhånden hørt albummet igennem mange gange og det bliver kun bedre og bedre. Og heldigvis, for det er vanedannende stof det her!
Lyt til hele pladen i sin fulde længde herunder. Du kan også downloade hele pladen gratis via Bad Panda Records her. Det koster kun et Twittter tweet eller Facebook like.
Tv Girl leverer endnu engang lo-fi indie pop, som er forbandet catchy og groovy. Det sker i form af den nye EPBenny And The Jetts. Hvis den ikke booster dit humør bare lidt, er du ikke menneskelig! Det bliver kun bedre af, at hele herligheden er gratis. Ja tak!
Follow Me!