The Caretakers album med den velvalgte titel An Empty Bliss Beyond This World er et sært dragende bekendtskab. Det sære ligger for mit vedkommende i, at jeg på en og samme tid synes, musikken både er hyggelig og uhyggelig på samme tid.
James Leyland Kirby, som står bag pladen, har samplet gamle plader med ballroom jazz musik fra før krigstiden. Vinylmediets skratten og statiske støj vibrere konstant i forgrunden, og får det næsten til at lyde som sad man foran en knitrende pejs.
Den gamle musik ville i sin originale form mestendels være den type hyggelige musik man dansede kinddans til i gamle dage eller sad og nød god mad på en restaurant til. Det er i hvert fald det billede, jeg får. Alligevel er det ikke det samme i dette tilfælde.
Det er nemlig noget ved lyden, der virker en smule skræmmende på mig. Det er svært at sætte fingereren på, hvad det præcist er. Måske er det lyden af noget originalt, der er gået i forfald. Måske er det den nostalgiske insisteren i lyden og de loopede passager, der nogle gange får en til at føle, at man er sidder fast i rum tilhørende en svunden tid til og er vidne til et spøgelsesbal. Lyden er ligesom lukket inde og virker distanceret, som svælgede man i fjerne minder, som er smertefulde, fordi de er slørede og utilnærmelige. Et fortidens ekko.
Da jeg læste mere op på James Leyland Kirby’s musikalske virke, gik det op for mig, at det måske ikke var så mærkeligt, at jeg fik disse fornemmelser og følelser. Musikken er nemlig inspireret af Alzheimer’s patienter evne til at huske dele af sange fra langt tilbage på trods af stigende hukommelsestab og sætte dem i forbindelse med steder og personer.
Titlerne rummer da også i sig selv referencer til det tragiske i det at miste hukommelsen — f.eks. “Tiny Gradiations Of Loss”, “Mental Caverns Without Sunshine” All You’re Going To Want To Do Is Get Back There” og “Feel As If I Might Be Vanishing”. Flere sange stopper endda simpelt hen helt brat midt i det hele som for at simulere hukommelsens frustrerende begrænsninger.
Det hele bliver hen mod slutningen lidt for fragmenteret og usammenhængende til min smag, men det ændrer ikke på at An Empty Bliss Beyond This World er en fascinerende musikalsk rejse tilbage i tiden og ind i et gammelt sinds hukommeles krinkelkroge.
Lyt engang til et par sange eller stream hele albummet og lad mig høre, hvad din oplevelse er.
The Caretaker: “Libet’s Delay” by alteredzones
The Caretaker: “All You’re Going To Want To Do Is Get Back There” by alteredzones
The Caretaker: “Moments Of Sufficient Lucidity” by alteredzones
The Caretaker: An Empty Bliss Beyond This World by alteredzones
Er du blevet lun på The Caretaker, så tag og stream hans Persistent repetition of phrases fra 2008 som måske er bedre, hvis man skal tro anmeldelser. Ved første gennemlyt er jeg faktisk tilbøjelig til at give dem ret.
The Caretaker | buy
The Caretaker | Bandcamp
Follow Me!