Jeg elsker musik, der overrasker mig og får mig til at spidse ører. Musik der tør gå andre veje end de konventionelle. Derfor er jeg ret begejstret for engelske Mammal Club, der ikke er bange for at foretage overraskende musikalske skift i deres sange.
Hvis man hørte de enkelte instrumenter alene, ville bandets musik i store dele ikke give meget mening, men summen af dem skaber en kompleks sammensat symbiose. Det er eksperimenterende pop med en kompleksitet på højde med såkaldt math rock.
Det er dejligt forfriskende som lytter ikke at være i stand til at gætte sig frem til, hvordan sangene udvikler sig. På trods af denne uforudsigelighed bliver du aldrig hægtet af, for Mammal Club leverer med en sjælden begejstring og entusiasme og med stor melodisk tæft.
Når du nu lytter til sangene herunder, er det vigtigt at du hører dem fra start til slut, for bedst som du tror, du har regnet nummeret ud, skifter det karakter. De første fire numre er fra EP’en The Au, som du kan købe her og her.
Mammal Club — Otter by everybodysstalking
Mammal Club — Out Of The Playground by everybodysstalking
Mammal Club — Hang by everybodysstalking
Mammal Club — Picket by everybodysstalking
Put Your Fears In Order by Mammal Club
Og de er også ret seje live:
Mammal Club — Hang from Amazing Radio on Vimeo.
Mammal Club | Facebook
Mammal Club | Myspace
Follow Me!