Nogle plader fik bare ikke den opmærksomhed, de fortjente, da de først udkom og er som resultat gået mere eller mindre i glemmebogen. Dette er tilfældet med norske Harrys Gym, der i 2008 udgav deres debutalbum af samme navn.
Efter min mening er det en plade, der er værd at give et lyt, hvis man ikke kender bandet. Navnet “Harrys Gym” er taget fra et nedlagt Fitness Center, der lå i samme bygning som bandets øvelokale. Navnet er dog ikke ligefrem synonymt med, hvordan det lyder, da Harrys Gym lyder lidt som en krydsning mellem Mew og Blonde Redhead og dermed placerer sig i krydsfeltet mellem progressiv pop/rock og dream pop — sådan ca.
Forsanger Anne Lise Frøkedals vokal har en melankolsk nordisk klang, der er skrøbelig på den gode måde. Som The Guardian meget rammende skrev i sin tid om hendes stemme:
“She doesn’t sound like leaves on the ground, but rather snow in the air, swirling and massive, weightless and fragile.”
Harrys Gym — Turn Away (Harrys Gym, 2010) (Download)
Harrys Gym — The Dharma Bums (Harrys Gym, 2010) (Download)
Da jeg genopdagede debutpladen her fornylig, opdagede på bandets myspace, at de i år udgav deres anden plade What Was Ours Can’t Be Yours, som jeg kun lige har lyttet til et par gange. Umiddelbart kan jeg bedre lide Harrys Gym, fordi melodierne er stærkere. Men hvem ved, måske skal det have lidt mere lyttetid.
På deres hjemmeside kan du mod udlevering af email-adresse downloade singlen Old Man fra det nyeste album.
Harrys Gym | Myspace
Harrys Gym | Homepage
Follow Me!