Musik Mig Blidt

Der er både noget sensu­elt velou­r­ag­tigt, drøm­men­de atmos­fæ­risk og melan­kolsk over den lyd, Spa­cey Kevin­den på deres sing­le Lone­ly Tears frem­brin­ger gen­nem de bli­de synt­he­size­re og gui­tar­strøg, der blan­des smukt med de to her­rers voka­ler og nyn­nen­de antiomkvæd.

Der er også en smu­le mystik og uhyg­ge at spo­re under over­fla­den, eller også er det for­di jeg får kraf­ti­ge asso­ci­a­tio­ner til de synt­he­sizer­klan­ge, som ken­de­teg­ner intro­en til Twin Peaks. Døm selv.

Under alle omstæn­dig­he­der har Kevin Spa­cey fat i den rig­tigt lan­ge ende her, og det skal bli­ve spæn­den­de at høre næste udspil!

Spa­cey Kevin er en lo-fi pop­duo, der består af to musi­ke­re, som med deres respek­ti­ve musi­kal­ske pro­jek­ter før har fået opmærk­som­hed på Musik Mig Blidt: Micha­el Bjer­re (Mai Miy­ako) og Esben Han­sen (Eucrid Elms) fra København.

Pro­jek­tet star­te­de i 2015 med trom­me­ma­ski­ner, synt­hs og fokus på gode melo­di­er og melan­kol­ske tek­ster. San­ge­ne kred­ser om ensom­hed, des­pe­ra­tion og det moder­ne men­ne­skes jagt efter lyk­ken. De musi­kal­ske inspira­tio­ner tæl­ler John Maus, New Order og Fle­etwood Mac.

Sing­len ovenover er i øvrigt andet udspil fra Spa­cey Kevin. I 2016 udgav de num­me­ret The New Fever, der bril­le­rer med sprø­de­re gui­tar­riff og deli­kat saxo­fon. Lyt til den her: