Musik Mig Blidt

Nor­ske Jen­ny Marie Sabel og mul­ti-instru­men­ta­li­sten Eirik Vild­gren er ker­nen i Kon­rad­sen, der i efter­å­ret udgav deres debutal­bum, der er lavet over ca. tre år. Det er et af mine ynd­lings­al­bums fra sid­ste år — under­spil­let og afdæm­pet, men sam­ti­dig kraftfuldt.

Kon­rad­sen er pt. på Euro­pa tur­né og besø­ger Køben­havn på ons­dag. Så hvis du bor i Køben­havn eller omegn kan jeg kun anbe­fa­le, at du køber bil­let til kon­cer­ten på ons­dag d. 11/3. Det er et røver­køb for kun 120 kr. + gebyr. Det fore­går på Musikcaféen i Huset (i Magstræ­de). Link til mere info + køb af bil­let fin­der du her. 

Album­met, som har begej­stret mig sådan, hed­der Saints And Seba­sti­an Sto­ri­es. San­ge­ne er typisk byg­get op omkring mini­ma­li­stisk, og intimt­klin­gen­de kla­ver samt Jen­ny Marie Sabels bero­li­gen­de vokal. Der­til er der blæ­se­re og atmos­fæ­ri­ske, pro­gram­me­re­de beats, kry­dret med kuri­ø­se felt­op­ta­gel­ser og samp­les samt ambi­en­te lyde.

Der er på sam­me tid noget fami­liært og unikt ved Kon­rad­sens lyd. Man kan nemt kob­le enkelt­de­le­ne med noget, man ken­der og har hørt før — de oplag­te sam­men­lig­nin­ger er Sufjan Ste­vens, Frank Oce­an og Bon Iver. Men Kon­rad­sen har sam­ti­dig skabt deres egen lil­le iden­ti­tets­bob­le, hjul­pet godt på vej af den inti­me pro­duk­tion, hvor kla­ve­ret er opta­get, så dets stren­ges sving­nin­ger er helt frem­me i lyd­bil­le­det side om side med Jen­ny Marie Sabels sjæl­ful­de og blide/forførende vokal.

At en ræk­ke ven­ner des­u­den har bidra­get musi­kalsk giver album­met en følel­se af fæl­les­skab og var­me. Der er fle­re pas­sa­ger, hvor fle­re ven­ner stem­mer i på én gang og til­fø­rer små glimt af højstemt gospel (se liveud­ga­ven af Baby Hal­le­lujah læn­ge­re nede for at mær­ke, hvad jeg mener!). Fæl­les­skabs­fø­lel­sen under­stre­ges des­u­den af små lyd­bid­der fra Eiriks sove­væ­rel­se, hvor album­met er ind­spil­let, f.eks. en ølfla­ske der bli­ver åbnet, bestik der klir­rer og Eiriks lil­le­bror, der tøm­mer opva­ske­ren. Der er også til­fø­jet lyd­bid­der af sam­ta­ler med ven­ner fra live­op­ta­gel­ser og hjemmevideooptagelser.

Det gør album­met ekstremt nær­væ­ren­de i hele sit væsen og udtryk. Og så har jeg slet ikke end­nu nævnt, hvor fine melo­di­er­ne er. De stær­ke­ste san­ge fra album­met er efter min mening Tele­vi­sion Land, Dice, Baby Hal­le­lujah og Red To Rhy­me. Men album­met har en smuk, rød tråd, som man først for alvor spot­ter, hvis man lyt­ter til hele molevitten.

Du kan lyt­te til album­met via Spo­ti­fy og se en ræk­ke san­ge og live video­er her­un­der. Og hvis du kan lide hvad du hører, er det ellers bare med at få købt bil­let­ter til kon­cer­ten på Musikcaféen på onsdag!