Max Coopers magi
Stort set alt hvad Max Cooper spytter ud i nyere tid giver mig enten gåsehud, øreorgasme eller begge dele på én gang. Det skyldes flere forhold. Den elektroniske ekvilibrisme, hans sans for rytmiske detaljeorienterede krumspring, inddragelsen af melankolske, filmiske træk fra postminimalismen og den neoklassiske genre samt den krystalklarhed hvormed alle elementer i musikken står tydeligt frem på trods af de mange lag. Til sammen er det en kombination, jeg hver gang falder pladask for.
Det er ikke så frygtelig længe siden, at jeg berettede om Coopers lækre og gratis remix af vennen og kollegaen Nils Frahms Juno EP: http://www.musikmigblidt.dk/nyt-fra-nils-frahm-max-cooper-remixes.html
Siden har han udgivet to EP’er, Fragmented Self Part 1 & 2 i samarbejde med den klassisk uddannede pianist og komponist Tom Hodge. Hodge sendte simpelthen Max Cooper nogle smukke pianostykker, som Cooper så inkorporerede i sit elektroniske univers. Min favorit er nok Amorphous Romance fra Fragmented Self Part 2, hvor en pianosolo bliver loopet og de elektroniske elementer er relativt underspillede. De rytmiske elementer består af fragmenter fra publikumsbrølet på fodboldstadionet Old Trafford, en dag hvor Manchester United spillede mod Fulham. Det kan være svært at høre, men indimellem, f.eks. henimod slutningen kan man ane det.
Max Cooper & Tom Hodge — Amorphous Romance
Fragments of Self fra den første af de to EP’er en vovet omgang, hvor det refleksive klaverstykke får lov at stå næsten uberørt hen det første halvandet minut. Men idet klaverstykket indleder sit 4. loop, går Max Cooper til angreb på harmonien med et industrielt og mekanisklydende arsenal af glitchende lyde. Effekten var chokerende første gang jeg hørte nummeret. Herfra fragmenteres melodien i stigende grad og trues gentagne gange med helt at opløses. Rytmen er til sidst helt skæv, men grebet synes at understøtte nummerets koncept fint, og desuden pirrer det øret at noget er “off”.
Max Cooper & Tom Hodge — Fragments of Self
Nummerets video af Nick Cobby afspejler på den ene side melodien i organiske former mens de rytmiske delkomponenter afbildedes i konstant tranformerende skarpe kantede former. Det hele i perfekt synkronisation mellem lyde og billeder.
Petrels remix af nummeret er lige dele yndigt og majestætisk i sin orkestrale indpakning. Det lyder næsten som om det er indspillet live med stort orkester, og man kan levende forestille sig det mest fantastiske sceneri udspille sig, mens man lytter til det. Måske det bedste remix jeg har hørt i år.
Max Cooper & Tom Hodge — Fragments of Self (Petrels Remix)
Stream begge EP’er via Spotify eller WiMP:
Max Cooper har udgivet et utal af singles, EP’er og remixes, men nu har han endelig offentliggjort den første LP af originalt materiale. Humans er sat til at udkomme 10. marts 2014. Første single Adrift, der har Kathrin deBoer med på vokal er netop frigivet. Hør det herunder i både radio edit og fuldlængde. Kathrin deBoer er i øvrigt en af Coopers hyppige samarbejdspartnere og figurerer også på nummeret Numb på den kommende LP.
Max Cooper — Adrift feat. Kathrin deBoer
Max Cooper — Numb feat. Kathrin deBoer (Extended Version) (clip)
Som sagt findes der masser af remixes fra Max Coopers hånd. Her får du mine favoritter plus Coopers originale Enveloped, som jeg også elsker. Vi starter med hans, efter min mening, bedste remix nogensinde, nemlig remixet af Dominik Eulbergs Sansula og runder af med de førnævnte remixes af Nils Frahm.
Max Cooper | Homepage
Max Cooper | Facebook
Max Cooper | Soundcloud
Tags: dreamy, electronic, electronica, glitch, Max Cooper, Tom Hodge
Follow Me!