Musik Mig Blidts danske favoritalbums 2017
Jeg er klar over, at denne artikel optimalt set burde være udkommet tættere på årsskiftet end tilfældet er, og det ærgrer mig, at det først er nu, den lander. Det går hurtigt i musikbranchen, og især for en musikblog er sigtet ofte rettet mere fremad end bagud. Nogle gange på bekostning af, at stoppe op og gøre regnskab.
2017 bød imidlertid på stribevis af interessante indenrigske udgivelser, som jeg føler, vil være en skam ikke at nå at fremhæve som noget særligt. Og da god musik er god musik uanset udgivelsestidspunktet og anmeldelsestidspunktet, finder du forhåbentlig stadig som læser denne gennemgang relevant og værdifuld. Hvem ved, måske er der en udgivelse eller tre iblandt, du overså!?
Listen her er et udtryk for de udgivelser fra 2017, som gjorde det største indtryk på mig. Rækkefølgen er tilfældig.
Bandina ié – Synekdoke
Debut-albummet fra københavnske Bandina ié var 6 år undervejs, og det kan høres på detaljegraden i instrumentaliseringen og omhyggeligheden i de kompositionelle valg, som vækker associationer til bl.a. Efterlang og The Album Leaf. Over kun 6 udelukkende instrumentalnumre med en samlet varighed på ca. 35 minutter tager albummet dig med på en eventyrlig rejse gennem varierende, farverige og filmiske landskaber fulde af majestætisk opløftende klangflader, post-rock guitarer og delikat electronica.
Av Av Av – Everything is True
På Everything is True har Av Av Av, bestående af de dygtige DJ’s pg producere DJ Er Du Dum Eller Hvad, Eloq og Unkwon smedet en EP, som næsten er på højde med tyske Moderats evne til at lave atmosfærisk, bastung techno-pop. Produktionerne rummer masser af lækre effekter, tweakede synths og gungrende beats. Det lyder festorienteret, og det er det også, men den skandinaviske melankoli skinner stadig igennem i klange og melodier, bl.a. i form af strygerarrangement på anden halvdel af Habitat og Jacob Bellens sørgmodige gæstevokal på den fantastiske drum’n’bass-inspirerede Love With Reason. Elektronisk musik med finesse og dybde — ja tak!
Bodebrixen – Ruins
Bodebrixen, bestående af Andreas Brixen og superproducer Aske Bode har begået et funky, dansabelt og storladent, smukt popalbum, som cementerer duoens store sangskriverevner.
Det er en meget organisk lydende plade, sammenlignet med poplandskabet i dag. Brugen af strygere og blæseinstrumenter klæder mange af sangene fornemt og skaber både romantiske undertoner og giver albummet en form for klasse og finesse, som også findes i amerikansk swing musik fra 50’erne og 60’erne (f.eks. Frank Sinatra). De rytmiske elementer på albummet sender tankerne hen på musik fra tropiske egne og giver en lyst til at vugge i hofterne mens man sipper hvidvin eller rosévin i det gyldne skær af en sommeraftens solstråler. Numrene St. Tropez og Town Hall Square er i min optik, nogle af de smukkeste pop-kompositioner fra 2017 — ikke bare i DK, men i det hele taget!
Communions – Blue
Communions har på Blue udviklet en evne til at skrive pop-anthems, der sikkert ville imponere selv stadionrock-bands som Oasis, Kasabian og The Strokes. Guitar-riffene og omkvædene er vanvittigt melodiøse, og så er Martin Rehofs vokal bare cool og besidder den her udefinerbare ungdommelige energi sammensat af smertelig erkendelse, henslængthed og fandenivoldskhed.
Death Machine – Cocoon
Bandet beskriver selv deres lyd som støvet sci-fi-folk, og det er faktisk ikke en dårlig beskrivelse. Udtrykket er spændt ud mellem det intimt folkede og tungsindige og det mere elektroniske og svævende, hvor rumfornemmelsen er større. Produktion er varm og sprød, og albummet er spækket med gode numre, men favoritterne i Musik Mig Blidt-hulen tæller Cocoon, Bleak, Underground og With You.
Goss – Heathcare (EP)
Original og ofte opløftende Electro-pop fra Goss. Melodierne sidder lige i skabet og bliver hængende. Ep’en er co-produceret af Vera (Liss, Mø mfl.) og Vasco (Soleima), hvilket bestemt ikke har skadet!
Fugleflugten – Bølgevækker (EP)
Det er gået stærkt for Fugleflugten siden jeg håndplukkede dem til den femte udgave af Musik Mig Blidt præsenterer i 2016. Debut-ep’en Aftenpragtstjerne var blandt mine favoritudgivelser fra 2016,og i 2017 spillede de på Roskilde Festivals Rising-scene. Opfølgeren Bølgevækker udkom i oktober og fortsætter med at vise et band, der mestrer at kombinere skrøbelig inderlighed og længselsfuld melankoli i et sælsomt lydunivers, der krydser bro mellem shoegaze, dream pop og post-punk. Rasmus Ydes dansksprogede lyrik formår, på trods af sin simpelhed, at drage med sin naturinspirerede metaforik. (Læs også Musik mig Blidts interview med Fugleflugten.)
Lindring – Giv Tid
Bandet Lindring, bestående af musikerne Annelouise Adolph, Mikkel Ploug, Adi Zukanović, Jeppe Skovbakke og Jeppe Gram har sat nye melodier til nogle af de bedste klassiske digte fra den danske sangskat og litteraturhistorie på deres album Giv Tid.
Teksterne, som er håndplukket fra højskolesangbogen, er skrevet af store danske digtere som Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær mv.. Det lyder som et projekt, som nemt kunne falde til jorden, men mod forventning pustes der nyt liv i de den stærke lyrik med 10 nye kompositioner, som byder på komplekse arrangementer med stor detaljerigdom og utraditionelle opbygninger. Samtidig er sangene lettilgængelige med iørefaldende melodier. Stilen er indie-folkrock med elementer fra jazz, klassisk musik og singer-songwriter. Af og til er der noget 90’er-indie over sangenes tonalitet og sensibilitet, som minder mig om tidlig Mew.
Giv Tid fortjener en langt større lytterskare, end jeg tror, den har. Giv den noget af din tid!
Lowly – Heba
Lowly er et band, jeg både har anbefalet at holde øje med i 2015, da de stadig var upcoming og igen i starten af 2017, idet de dengang endnu ikke havde udgivet et album. Jeg skrev, at Heba sikkert ville komme til at tage Danmark og verden med storm i 2017, og det holdt meget godt stik. Albummet har stort set kun fået anmelderroser, og blev bl.a. nomineret til kritikerprisen Steppeulven og var fortjent både på Soundvenues og Politikens top 10 over de bedste danske albums. Ligeledes gik det i udlandet, hvor Heba fik strålende anmeldelser i toneangivende medier som The Line of Best Fit, Pitchfork, Clash Music, PopMatters, m.fl. Lowly roses bl.a. for deres evne til tage livtag med popgenren på en original og frisk måde og samtidig have en signifikant hørbar egenlyd, som oveni er meget unikt for et debutalbum at besidde i så høj grad. Jeg er meget enig!
Masasolo – At Sixes And Sevens
Det psykedeliske, svævende og drømmende udtryk er i højsædet på dette helstøbte debutalbum, mens lyrikken har mere tyngde og således kredser om forventningerne til og realiteterne ved voksenlivet. Sangene, som er rigt instrumenteret og har et dybt lydbillede, er synth- og guitarbårne og toppet af med tørre og sprøde trommer samt velplacerede korstemmer undervejs. Morten Søgaard har begået et yderst ambitiøst og vellykket indiepop-album med vink til musikalske kollegaer som Unknown Mortal Orchestra og Tame Impala uden at miste sit eget særkende.
Milford – Milford (EP)
Københavner-kvartetten Milford betående af Johan Nørregaard, Mikkel Baunkilde, Jacob Ulstrup og Mads Nørregaard Michelsen udgav i 2014 det oversete album Smithereens. Dengang fik de en del omtale her på siden, og jeg håndplukkede også bandet til at spille til Musik Mig Blidt præsenterer, vol. 1.
I 2017 udkom en ny selvbetitlet EP, der viste nye sider af Milford, muligvis inspireret af Kissaway Trails i tonen. Hvor Smithereens var langsom, akustisk og folket, er den nye EP mere poppet, højstemt og syntetisk med sfæriske synthesizere som centralt virkemiddel. Produktion er flot, melodierne lige til at nynne, og Johan Nørregaards inderlige vokal fungerer upåklageligt.
ONBC – Travelmate
ONBC’s Travelmate er for mig én af de smukkeste og mest melodiske stærke plader fra 2017. Du kan kalde det støjpop-rock, dreampop, shoegaze — whatever. Albummet er ikke så enkelt at kategorisere, for der er også noter af surf, country og americana på pladen. Og masser af rumklang. The Jesus and Mary Chain spøger som reference på de støjende passager, men udtrykket bliver blødt væsentligt op af twangy guitarer, orgler, klokkespil og vibrafon-temaer, og ikke mindst bandets to sangerinder Camilla Florentz og Tanja Simonsens lyse, luftige vokaler, som er blevet sammenlignet med sangerinder som Hope Sandoval fra Mazzy Star, Wendy Smith fra Prefab Sprout samt Julee Cruise. Mange af sangene får som resultat en blid, poetisk, vuggevise-agtig kvalitet, som går rent ind hos undertegnede.
Pinki Rings – Do You Understand What I Say? (EP)
Pinki Rings er en dansk-iransk duo, der tidligere udgav musik under navnet Rosemary. De fem sange består dels af dyster og sært dragende electronica med bombastiske beats og en god mængde forvrængning og manipulation af lyde og vokaler og dels af mere afdæmpede, ambiente passager, som på afslutningsnummeret Gone, som er skrevet sammen med David Lynch’ huskomponist Angelo Badalamenti.
Favoritterne er dog nok Ayako og Dance to the Beat, hvor mørket virkelig får lov at trænge igennem på en rå og cool måde. Tjek også den flotte video til den ekspressive Guns in the Club ud, instrueret af det ene bandmedlem, Lasse Martinussen.
Rainbrother – Tales From The Drought
Tidligere på året kastede jeg en stor anbefaling efter Rainbrothers album Tales From The Drought, som af en eller anden grund har fået mere opmærksomhed i udlandet end herhjemme. Denne anbefaling står jeg stadig ved.
Åbningsnummeret Riverside er en god indikator for, hvad resten af albummet har at byde på: Lækkert rullende jungleagtige beats, drømmende westernguitar, rytmisk finurlige kor-elementer samt repetitive melodiske mønstre. Korarrangementerne, som findes på tværs af albummet, kører ligesom i melodisk ring og medvirker generelt til at skabe tranceagtige tilstande hos lytteren. Det smukke, psykedeliske nummer East African Dream er måske det tydeligste eksempel herpå.
Generelt er Tales From The Drought et album, hvor man opsluges af det musikalske nu fremfor at se frem mod det forløsende omkvæd eller klimaks, vi kender fra populærmusikken. Dejligt befriende!
Tags: Av Av Av – Everything is True, Bandina ié – Synekdoke, Bodebrixen – Ruins, Communions – Blue, Danske favoritalbums 2017, Death Machine – Cocoon, Fugleflugten, Fugleflugten - Bølgevækker, Goss – Heathcare (EP), Guldimund, Lindring, Lindring - Giv Tid, Lowly – Heba, Masasolo – At Sixes And Sevens, Milford – Milford, Musik Mig Blidts danske favoritalbums 2017, ONBC – Travelmate, Pinki Rings – Do You Understand What I Say?, Rainbrother – Tales From The Drought
Follow Me!