Musik Mig Blidt

Både Peter Bro­de­ri­ck og Nils Fra­hm gav to fuld­stæn­digt magi­ske kon­cer­ter på den lil­le og smuk­ke Glo­ria sce­ne på Roskil­de Festi­val. Beg­ge kon­cer­ter var for mig høj­de­punk­ter­ne på Roskil­de i år.

Det giver god mening at skri­ve om dis­se to musi­ke­re i sam­me ind­læg, for de er gode ven­ner pri­vat, har meget til fæl­les musi­kalsk, og det er lidt sam­me stem­nin­ger og følel­ser som deres musik frem­kal­der hos lyt­te­ren. Sam­me nær­væ­ren­de, melan­kol­ske grundt­o­ne skin­ner igen­nem. Mens Peter Bro­de­ri­ck mestrer både kla­ver, gui­tar, sav og vio­lin hol­der Nils Fra­hm sig til tan­gen­ter­ne, som han til gen­gæld er vir­tuos på. I kon­cert­sam­men­hæn­ge spil­ler han på to kla­ve­re på sam­me tid! Beg­ge musi­ke­re bli­ver i øvrigt udgi­vet af pla­de­sel­ska­bet Era­sed Tapes.

 

Nils Fra­hm

Det var en van­ligt nervøs og ydmyg Nils Fra­hm, der trå­d­te ind på sce­nen. ”Jeg er lidt nervøs i aften” var de før­ste ord tyske­ren ytre­de. Og det var som om, den­ne indrøm­mel­se skab­te en sym­pa­ti hos publi­kum, der straks gjor­de ham mere tryg. Under­vejs fik sym­pa­tien en tvil­ling i form af vok­sen­de respekt for Fra­hms musi­kal­ske kun­nen. Det var gan­ske enkelt en magisk kon­cert, hvor man for­svandt ind i en anden ver­den. Og nog­le gan­ge ind i de dybe afkro­ge af sit eget sind.

Nils Fra­hms 10 fin­gre dan­se­de med veks­len­de følsom­hed, ivrig­hed og hastig­hed over tan­gen­ter­ne med stør­ste natur­lig­hed. Fra­hm, der sad med ryg­gen til publi­kum ryk­ke­de sig kon­stant uro­ligt på sto­len – ikke af nervø­si­tet, men sim­pelt­hen for­di han var så opstemt og ind­le­vet i sit spil, at det var over­or­dent­lig svært for ham at sid­de stille.

At han sad med ryg­gen til var kun et plus. Man kun­ne føl­ge med i Fra­hms kla­ver­spil, og selv bag­fra var det tyde­ligt, hvor opslugt han selv var af musik­ken. Mel­lem de ofte meget lan­ge num­re vend­te Nils Fra­hm sig om og hyg­ge­snak­ke­de med publi­kum på hans sær­li­ge ger­ner­te men yderst char­men­de facon.

På et tids­punkt i star­ten af et num­mer fan­ge­de hans blik til­fæl­digt pro­jek­tio­nen i høj­re side af rum­met af hans kla­ver­spil fra fug­le­per­spek­tiv. Synet og den lil­le for­sin­kel­se i bil­le­det more­de og fasci­ne­re­de ham og udvik­le­de sig til et lil­le optrin, hvor han med fin­gre­ne nær­mest inter­a­ge­re­de med sit spejlbillede.

Egent­lig er det mere pas­sen­de blot at kal­de Nils Fra­hm for Nils og drop­pe efter­nav­net — det sam­me kan i øvrigt siges om Peter. Beg­ge er de nem­lig emi­nen­te til at ska­be et sær­ligt per­son­ligt bånd mel­lem sig og publi­kum. Når jeg næv­ner det, er det for­di det til­fø­jer en ekstra dimen­sion til de to musi­ke­res i for­vej­en inti­me udtryk. Da jeg så Nils Fra­hm i for­bin­del­se med Køben­havns Frost­fe­ti­val tid­li­ge­re på året, var det til­fæl­det. Og lige­så på Roskil­des smuk­ke Glo­ria sce­ne, hvis stør­rel­se og indret­ning pas­se­de per­fekt til Nils Fra­hms til tider skrø­be­li­ge og nøg­ne udtryk i de pas­sa­ger, hvor kun fine kla­ver­strøg fyl­der rum­met. Hel­dig­vis var publi­kum musestil­le, godt hjul­pet på vej af Nils Fra­hms opfor­dring til at sæt­te sig ned og nyde musik­ken. Man­ge omkring mig gik nær­mest i en slags tran­ce under­vejs med luk­ke­de øjne eller hove­d­et mel­lem benene.

Det hele giver selvsagt meget mere mening, hvis man hav­de været til ste­de. Som et lil­le pla­ster på sår­et kan du tjek­ke en minikoncertfilm/kortfilm ud neden­for, som giver en for­nem­mel­se af den magi, jeg snak­ker om:

 

Læs i øvrigt tid­li­ge­re ind­læg om Nils Fra­hms musik/udgivelser her, her og her.

Og hvis du er hoo­k­ed så tun ind på Byte Fm på man­dag den 23. juli  kl. 24 (jeg er ikke sik­ker på tids­for­skel­len, så tjek selv op på det) og hør Nils Fra­hm live fra en kon­cert Bruxel­les. Her er et link: http://www.byte.fm/sendung/livebytes/2012–07-23

 

Peter Bro­de­ri­ck

Det er egent­lig for dår­ligt, at jeg ikke har fået skre­vet et ordent­ligt ind­læg om Peter Bro­de­ri­ck end­nu, for man­den er en guds­benå­det musi­ker. Jeg har været glad for hans musik, siden han udgav album­met Home og jeg fandt ud af, at han spil­le­de med dan­ske Efter­klang i live sammenhænge.

Peters kon­cert var en glæ­de­lig over­ra­skel­se, da han egent­lig ikke var boo­k­et til at star­te med. Men da Gur­ru­mul, som jeg intet ken­der til, blev for­hin­dret i at spil­le, aflø­ste Bro­de­ri­ck til min sto­re glæde!

Jeg har sjæl­dent set en så vel­o­p­lagt musi­ker. Smi­len­de og udad­vendt ind­t­og Bro­de­ri­ck sce­nen og gik nær­mest lege­sygt til værks. Det var impo­ne­ren­de at se, hvor­dan han på ener­gisk vis jong­le­re­de med alle sine instru­men­ter og sam­p­le­de og loope­de dem live, så det fle­re gan­ge lød som om, han hav­de et helt band i ryggen.

Og så kan man­den syn­ge! Både helt lav­mælt og andre gan­ge så højt, at han fjer­ne­de sig en hel meter fra mikro­fo­nen. Nu skrev jeg tid­li­ge­re, at Bro­de­ri­cks musik er melan­kolsk, men det er ikke altid til­fæl­det. Nog­le gan­ge, spe­ci­elt på pla­den Home, bli­ver melan­ko­li­en trængt i bagrun­den af en udtalt var­me og taknemmelighed.

På sam­me vis til den­ne kon­cert. Det var en Peter Bro­de­ri­ck som i den grad vil­le sit publi­kum! To gan­ge begav han sig ud i men­ne­ske­mæng­den, før­ste gang med sin vio­lin og anden gang mtræ­ed bare sin stem­me som ene­ste våben. Med stor kraft på stem­men og en mas­se smit­ten­de ener­gi, fik han publi­kum til at syn­ge med på den repe­te­ren­de melo­di i slut­nin­gen af num­me­ret Games Again. Jeg fil­me­de sid­ste halv­del af num­me­ret, som kan afspil­les herunder:

Jeg vil sky­de på, at man­ge blandt publi­kum ikke kend­te så meget til Peter Bro­de­ri­ck før kon­cer­ten, men det vir­ke­de til, at han vir­ke­lig impo­ne­re­de — ja nær­mest over­rum­p­le­de hver og en til ste­de. Efter­føl­gen­de var der også en lil­le flok, der sam­le­de sig for­an sce­nen og vil­le snak­ke med ham. For at tak­ke ham for en god kon­cert vil jeg tro. Der skal også lyde et stort tak herfra!

I slut­nin­gen af 2011 udgav Peter Bro­de­ri­ck album­met http://www.itstartshear.com/ — og nej, det er ikke en fejl, at jeg har skre­vet det som en web-adres­se. Album­met er er webs­i­de og webs­i­den er et album. På webs­id­den kan du høre og læse om alle num­re­nes til­bli­vel­se samt læse folks kom­men­ta­rer til hvert nummer.

For et par dage siden offent­li­ge gjor­de Bro­de­ri­ck udgi­vel­ses­da­to­en for et nyt album den 22. okto­ber. Og det teg­ner til end­nu engang at være et musi­kalsk pro­jekt fra Bro­de­ri­ck, hvor han ikke er ban­ge for at eks­pe­ri­men­te­re! Det er nem­lig meget nye græs­gan­ge Bro­de­ri­ck bevæ­ger sig ud på med kom­bi­na­tio­ner af spo­ken word, gospel, rap og beat­boxing! Det lyder helt skørt, men hvis nogen kan få noget fedt ud af det, så er det ham!

På sin hjem­mesi­de omta­ler han selv pro­jek­tet således:

““if you hap­pe­ned to be fol­lowing my fli­ckr page in 2009–2010, you pro­bably heard some fun­ny expe­ri­ments i recor­ded, may­be you even wro­te some text for one of the songs. the­re was a love­ly path of com­mu­ni­ca­tion hap­pe­ning betwe­en myself and the peop­le who came that page, and i was very inspi­red to cre­a­te music aro­und that situ­a­tion, invi­ting stran­gers to col­la­bo­ra­te and making a litt­le musi­cal game out of it.

robert rat­hs (era­sed tapes label wizard) found his way to that tiny cor­ner of cyber spa­ce and pro­po­sed that we make a relea­se out of all the music and words and pho­tos. and now in mid 2012 … tada! the­re is a finis­hed album that will be relea­sed octo­ber 22. i got some help from the ama­zing mar­tyn hey­ne at his lich­te stu­dio in ber­lin to mix the songs pro­per­ly, and also added a coup­le newer num­bers which i recor­ded after i stop­ped upda­ted the fli­ckr page.

com­ing soon … the­se walls of mine!”

Peter Bro­de­ri­ck – The­se Walls Of Mine (Offi­ci­al Trai­ler) from Era­sed Tapes on Vimeo.

 

Her til sidst skal du ikke sny­des for at kun­ne lyt­te til nog­le af mine ynd­lings­num­re med Peter Bro­de­ri­ck. Here we go:

Peter Bro­de­ri­ck — I Am Piano

01-peter_­bro­de­ri­ck-i_am_pi­a­no

Peter Bro­de­ri­ck — Colin

06-peter_­bro­de­ri­ck-colin

Peter Bro­de­ri­ck — Human Eye­balls On Toast

02-peter_­bro­de­ri­ck-human_ey­e­balls_on_toast-dnr

Peter Bro­de­ri­ck — Sideline

01-peter_­bro­de­ri­ck-side­li­ne-dnr

Peter Bro­de­ri­ck — Hel­lo To Nils

07-peter_­bro­de­ri­ck-hel­lo_to_­nils-dnr

 

Ja, jeg hav­de lidt svært ved at begræn­se mig! Alle num­re­ne er fra pla­der­ne Home, http://www.itstartshear.com/ og How They Are, som jeg anbe­fa­ler, du star­ter med, hvis Peter Bro­de­ri­ck er ny i din verden.

Det er efter­hån­den ble­vet et langt ind­læg, men hvis du sta­dig hæn­ger på, vil jeg afslut­nings­vis også lige intro­du­ce­re til Nils Fra­hm og Peter Bro­de­ri­cks fæl­les pro­jekt ved navn Oli­ve­ray. Her er et preview:

 

Upda­te: Faldt over en ældre (2009), men sta­dig inter­es­sant kom­bi­ne­ret session/interview på en hol­land­sk hjem­mesi­de, hvor Peter Bro­de­ri­ck for­tæl­ler om sin bag­grund, til­gang til at lave musik og spil­ler en ræk­ke vidun­der­li­ge san­ge. Tryk på det­te link for at høre det: http://dwars.radio6.nl/2010/03/24/peter-broderick/

Upda­te: Nils Fra­hm spil­ler i DR’s Kon­cert­hu­set den 25. nove­me­ber i føl­ge hans hjem­mesi­de. Kon­cer­ten er end­nu ikke at se i Kon­cert­hu­sets pro­gram, men mon ikke den duk­ker op inden læn­ge: http://www.dr.dk/koncerthuset/

 

Nils Fra­hm | Homepage

Nils Fra­hm | Facebook

Nils Fra­hm | Spotify

Peter Bro­de­ri­ck | Spotify

Peter Bro­de­ri­ck | Homepage