Musik Mig Blidt

Foto: Met­te Lund Korsgaard

Musik Mig Blidt var en tur på Nort­hsi­de Festi­val i Århus i den for­gang­ne wee­kend. På trods af meget usta­digt vejr var det sam­let set en god ople­vel­se med mas­ser af gode kon­cer­ter at se til­ba­ge på.

Og det er net­op hvad vi skal nu — se til­ba­ge på nog­le af koncerterne.

Veto

Fre­dag hav­de jeg glæ­det mig meget til Mum­ford & Sons, men de måt­te desvær­re mel­de afbud, for­di for­san­ger Marcus Mum­ford hav­de bræk­ket hån­den. Veto aflø­ste i sid­ste øje­blik, og selv­om jeg umid­del­bart var lidt skuf­fet over det­te, idet Veto også spil­le­de sid­ste år på Nort­hsi­de, så må jeg sige at ban­det leve­re­de varen overbevisende.

Set­tet bestod mesten­dels af ener­gi­ske per­ler fra Crus­hing Digits og sid­ste års Eve­ryt­hing Is Ampli­fied, og det sat­te lidt af en fest i gang hos publi­kum, som hop­pe­de, dan­se­de og skrå­le­de med. For­san­ger Tro­els Abra­ham­sen hav­de et solidt greb om publi­kum med sin stær­ke vokal og ban­det spil­le­de tight.

I slut­nin­gen af You Say Yes, I say Yes trans­for­me­re­de num­me­ret sig til en klu­bud­ga­ve, som udlø­ste over­ra­sken­de blik­ke blandt folk, men men hur­tigt fik dem til at dan­se. Jeg vil tro at den­ne udga­ve stam­mer fra James Brauns The Crus­hing Digits Appen­di­ces — et mixta­pe bestå­en­de af fem remixes af san­ge fra Cru­sing Digits. Det udkom kun i 1200 fysi­ske eksem­pla­rer, der alle blev uddelt til en kon­cert i Århus. Det kan alt­så ikke købes nogen ste­der. Men du kan høre og down­lo­a­de det her. Det er i øvrigt nog­le pænt fede remixes!

Veto — If You Say Yes I Say Yes (James Braun Remix) (Right cli­ck to download)

VETO — If You Say Yes I Say Yes (James Braun Remix)

Veto — Uni­te (James Braun Remix) (Right cli­ck to download)

VETO — Uni­te (James Braun Remix)

Veto — Built To Fail (James Braun Remix) (Right cli­ck to download)

VETO — Built To Fail (James Braun Remix)

Veto — Spit It Out (James Braun Remix) (Right cli­ck to download)

VETO — Spit It Out (James Braun Remix)

Veto — Bla­ck­out (James Braun Remix) (Right cli­ck to download)

VETO — Bla­ck­out (James Braun Remix)

The XX

Foto: Mor­ten Thun

The XX spil­le­de i silen­de regn­vejr, men det skræm­te nu ikke folk væk. Tusind­vis af regnslags- og regnjak­ke-hæt­te­klæd­te men­ne­sker stod som som for­ste­ne­de under det meste af kon­cer­ten. Grun­det hæt­ter­ne var folks udsyn til sider­ne begræn­set og kom­mu­ni­ka­tio­nen der­med lige­så. Det bidrog til at kon­cer­ten blev en for­holds­vis pri­vat ople­vel­se, hvor man lyt­te­de og lod sig opslu­ge af musik­ken på en anden måde end man­ge af de andre kon­cer­ter på festivalen.

Dog lyk­ke­des det aldrig duo­en at kom­me helt ud over sce­ne­kan­ten. Ikke at de gjor­de noget galt. Det var bare som om, at The xx’s minim­li­sti­ske udtryk ikke helt pas­se­de til den sto­re sce­ne og plads, men vil­le pas­se bed­re ind på et min­dre inden­dørs spil­le­sted. Lyden var god, men ikke helt opti­mal, pri­mært for­di de simp­le, men meget melo­di­ske gui­tar riff ikke stod helt så kla­re i lyd­bil­le­det som på pla­den. Det gjor­de det desvær­re svæ­re­re at skel­ne num­re­ne fra hin­an­den og nyn­ne med på de ellers gode melo­di­er. Sådan var ople­vel­sen i hvert fald fra hvor jeg stod ca. 40 meter fra scenen.

Alli­ge­vel var der noget magisk og nær­mest hyp­no­tisk over ople­vel­sen. Både Oli­ver Sims mør­ke og dybe vokal og Romy Mad­ley Crofts bli­de vokal klin­ge­de fint og kom­ple­men­te­re­de hin­an­den per­fekt. Og duo­ens indad­vend­te musi­kal­ske udtryk har­mone­re­de godt sam­men med det omkran­sen­de mør­ke og den halv­dy­stre lys­sæt­ning, der for det meste kun bely­ste dele af de to kunst­ne­res ansig­ter. Høj­de­punk­tet var nok Infi­ni­ty, der med sine tyde­li­ge hihats og meta­li­ske cras­hes skil­te sig posi­tivt ud i et lidt for ens­for­migt lydbillede.

Purun­ge Beat Cul­tu­re har i øvrigt lavet et læk­kert og inter­es­sant remix af Shel­ter. Tjek det ud:

The xx — Shel­ter (Beat Cul­tu­re Remix) (Right cli­ck to download)

The xx — Shel­ter (Beat Cul­tu­re Remix)

Justi­ce

 Foto: Met­te Lund Korsgaard

Efter The xx hav­de Jut­si­ce fået tjan­sen som sid­ste kunst­ner fre­dag. Og det var nok høj­de­punk­tet for mig på hele festi­va­len. Jeg har været fan af Justi­ce siden de slog igen­nem, men aldrig ople­vet dem live. Men jeg skal love for jeg blev blæst bag­over! Justi­ce leve­re­de den ene hårds­lå­en­de knyt­hæ­ve af en ban­ger efter den anden. Alle num­re­ne var mik­set og remixet sam­men på kryds og tværs, så der nær­mest var tale om ét stort mega­mix. Det pir­re­de nys­ger­rig­he­den og til­freds­stil­le­de gen­ken­de­lig­heds­be­ho­vet på én og sam­me tid.

På sublim vis byg­ge­de fransk­mæn­de­ne op igen og igen til per­fekt udfør­ste dro­ps som fik publi­kum til at gå end­nu mere amok. Lyden var knivskarp og søn­der­flæn­sen­de, hvil­ket afspej­le­de sig blandt publi­kum, der kvit­te­re­de ved at hop­pe og dan­se som en flok sinds­sy­ge. Det føl­tes lidt som at være en Lot­to-bold, der bli­ver kastet og slyn­get rundt på til­fæl­dig vis af cen­tri­fu­ge­ren­de kræf­ter. Fak­tisk var det så vildt, at det var på græn­sen til at være far­ligt vis­se ste­der, og jeg bemær­ke­de da også en gut der tog sig ømt til kra­ve­be­net efter at bære ble­vet skub­bet omkuld, lige­som mere for­sig­ti­ge typer flyg­te­de væk fra de bøl­gen­de krop­pes eks­plo­si­ve epicenter.

Fransk­mæn­de­ne stod som kult­fi­gu­rer bag deres mas­si­ve og rum­skibs­ly­sen­de alter omkran­set af neonor­gel. Et par gan­ge blev alte­ret lang­somt delt i to og i mid­ten duk­ke­de et key­bo­ard op med et hvidt lys­hav som bagtæp­pe, hvor­ef­ter Justi­ce’ ene halv­del Gas­pard Augé sat­te sig til ret­te med ryg­gen til publi­kum og leve­re­de synth­to­ner i mel­lem­spil­let, ind­til hel­ve­de brød løs igen.

Et andet bre­ak i kon­cer­ten var da Xavi­er med usand­syn­lig­vis cool­ness vade­de hen til sce­ne­kan­ten under abso­lut stil­hed og anlag­te en nær­mest arro­gant sku­en­de posi­tur som han frøs, i hvad der føl­tes som fle­re minut­ter.  Der opstod let for­vir­ring blandt publi­kum. “Hvad sker der”, sag­de jeg til min side­mand. Sva­ret hør­te jeg aldrig, for plud­se­lig bra­ge­de orde­ne “We are…your fri­ends!” udover plad­sen fra num­me­ret med sam­me titel og blev efter­føl­gen­de på sær­de­les effek­tiv vis mik­set sam­men med den kraf­tigt distor­te­de Waters Of Nazareth.

Foto: Met­te Lund Korsgaard

Justi­ce slut­te­de af med en ca. 15 minut­ter lang episk ver­sion af Audio, Video, Disco fra den sene­ste plade.

Alt i alt et lives­how hvor alt gik op i en høje­re enhed. Lyd, lys­ef­fek­ter, sce­ne setup og gene­rel badass cool­ness blev for­e­net i én stor ener­gi­ud­lad­ning af en stor­slå­et koncert.

Det nye­ste fra Justi­ce er to remixes af tra­ck­et New Lands, som hen­holds­vis A‑track og Seba­sti­An står bag.

Seba­sti­Ans remix er ikke offi­ci­elt udkom­met end­nu, så der fin­des kun en rip­pet ver­sion fra dub­step pro­du­cer­ne Skream og Ben­gas radios­how på BBC 1. På trods af at lyd­kva­li­te­ten ikke er i top, ryk­ker det sta­dig maks!

Justi­ce — New Lands (Seba­sti­An Remix) (Radio Rip) (Right cli­ck to download)

Justi­ce — New Lands (Seba­sti­An Remix) (Radio Rip)