Roskilde Festival 2017: Anbefalinger til lørdag

1 jul 2017 by Niels Christian Juul Dejgaard, No Comments »

Sid­ste dag. Og hvil­ken én af slagsen. Roskil­de har gemt på god­ter­ne, og der er så meget at tage af. Vi har både super elek­tro­ni­ske acts, legen­da­risk alter­na­tiv rock og et Oran­ge-brag af de helt sto­re. Her er vores anbe­fa­lin­ger til Roskil­de Festi­vals sid­ste festi­val­dag 2017. Tak, for­di I læste med.

KELLERMENSCH — 16.00 ARENA

Det er ingen hem­me­lig­hed, at den­ne skri­bent er stærkt beta­get af den­ne heavy-sek­stet fra Esb­jerg. Sidst Kel­ler­mensch spil­le­de Roskil­de, åbne­de de Oran­ge. Fem år er gået, og med deres nye mester­værk af et album fra i år, Goli­ath, er kæl­der­men­ne­sket til­ba­ge på de dan­ske scener.

De spil­le­de én af årets bed­ste kon­cer­ter på årets SPOT-Festi­val, og det sjove ved Kel­ler­mensch er, at de kom­mer så bredt ud, taget  deres tun­ge gen­re i betragt­ning. Med deres smuk­ke melo­di­er, nådes­lø­se ener­gi og karak­te­ri­sti­ske him­mel­sø­gen­de lyd tager de selv den mest rock­for­skræk­ke­de lyt­ter i hån­den. Så når du lør­dag efter­mid­dag står klar ved Are­na-sce­nen, så for­be­red dig på at glem­me alt om tøm­mer­mænd, regn­vejr og man­dag mor­gen. De spil­ler psy­ko­pat­højt live, har en bas­sist der hol­der sit instru­ment som rif­fel, en for­san­ger i Seba­sti­an Wolf, der kan alle tri­cks i bogen — fra growl til fal­set — og et stry­ge­ren­sem­b­le, der står som skin­nen­de kon­strast til de ubarm­hjer­ti­ge gui­ta­rer, det dybe træ­de­or­gel og de flæn­gen­de rifs.

Der er skre­vet og sagt nok om Kel­ler­mensch og deres gen­komst alle­re­de. Du skal bare ikke gå glip af kon­cer­ten — så sim­pelt er det. Og så lige et smukt citat fra den ene­ste bal­la­de på Goli­ath-ski­ven. “But when you’re struck with troub­le, when you feel the pain of life, the­res only one thing that I can tell you, and you will know that when you fall. That when you’re tired of living, it’s best to be afraid to die. So for now, that’s how I get by.”

 

SLOWDIVE — 18.00 — Avalon

En stør­re gen­komst end oven­stå­en­de er albu­mak­tu­el­le Slo­w­di­ve. De opnå­e­de kult­sta­tus i star­ten af 90’erne, hvor Stor­brit­ta­ni­en pri­mært lyt­te­de til Oasis. Med deres den­gang fremad­sy­ne­de take på sho­e­ga­ze-rock, med sfæ­ri­ske gui­tar­lag, tyde­li­ge trom­mer a lá The Sto­ne Roses og en fjern, ste­net vokal.

Det er vildt, at de nu, 25 år efter, er til­ba­ge. Deres nye pla­de har de opkaldt efter sig selv, hvis man skul­le have glemt nav­net — eller ikke var født, sidst de udgav noget. Slo­w­di­ve. De har været inspi­re­ret nye bands i to årti­er, så det bli­ver fedt at se, om de sta­dig­væk har den. Med så ruti­ne­re­de musi­ke­re er det svært at fore­stil­le sig andet. Det mar­kan­te er, hvor ens de sta­dig­væk lyder. De har, om nogen, ikke skif­tet stil.

 

ARCADE FIRE – 22.00 – ORANGE

Arca­de Fire er en sjov stør­rel­se. På den ene side er det et band, som rig­tig man­ge ken­der. På den anden side, er det de fær­re­ste, selv blandt musikcon­nois­seurs, der kan udpe­ge 5 ynd­lings­num­re af Arca­de Fires. Men de er alt­så ikke til at tage fejl af. Den her indi­ero­ck­e­de, halv-elek­tro­ni­ske cana­di­ske sek­stet er noget sær­ligt. De debu­te­re­de i 2004 med album­met Fune­ral, som alle­re­de 13 år efter har opnå­et legen­de­sta­tus. Siden da er det ble­vet til 4 albums — alle utro­lig velanmeldte.

Og hvor­dan beskri­ver man deres lyd? Det er svært. Gen­re­mæs­sigt er de fuld­stæn­dig rast­lø­se. Hvor vi tid­li­ge­re hav­de at gøre med en mere orga­nisk, rock­et lyd, har de taget den i en mere elek­tro­nisk men ikke syn­te­tisk ret­ning. Deres sene­ste udgi­vel­se, suc­cesal­bum­met Reflek­tor, er lidt en opsam­ling af de gen­rer, de tid­li­ge­re har bevæ­get sig rundt i.

Den er der­for et godt eksem­pel på, hvad det er, de kan. De kan spil­le stor­la­dent, melo­disk rock, inci­te­ren­de og lyn­hur­tig sam­ba-inspi­re­re­de C‑stykker – og så kan de få hele bag­ka­to­lo­get til at gå op i en høje­re enhed live. Der er en grund til, at de hyl­dest som én af de mest ind­fly­del­ses­ri­ge og bed­ste bands live. Her snak­ker vi kostu­mer, disko-kug­ler, har­moni­ka-spil og brandtaler.

Det er 10 år siden, de sidst gæste­de Roskil­de-Festi­val. Den­ne kon­cert bli­ver den fjer­de af slagsen på dansk jord, så det er alt­så ikke hver dag, man har mulig­he­den for at ople­ve Arca­de Fire. De frem­går alter­na­ti­ve, dedi­ke­re­de, fol­ke­li­ge og sjove på én og sam­me tid. Kon­cer­ten er der­for også com­me il faut for enhver festi­val­gæst, der vil have en uforg­lem­me­lig oplevelse.

 

NOISIA — 23.30 — Apollo

Der er så meget god elek­tro­nisk musik på årets pro­gram. Så hvis du ikke kan ven­te på Mode­rats lidt mere til­gæn­ge­li­ge tag på bas­sen, så skal du op for­an Apol­lo-sce­nen klok­ken 23.30.

Der kom­mer til at være en hol­land­sk dub­step­pet, footwork’et og drum ’n’ bass’et stemningen.

NOISIA er en hyperak­tiv trio, som mixer, pro­du­ce­rer, remixer og juste­rer bas­smu­sik. Hvad der gør dem unik­ke er deres flair for at opnå en stor­la­den­hed i de skån­sels­lø­se pro­duk­tio­ner. De suger dig helt ind i en forvræn­get dub-vor­tex, kører dig op og ned i tem­po og spyt­ter dig ud.

Når du kom­mer ud på den anden side vil du være: Rørt af smuk­ke viol­in­styk­ker, øm i bry­stet af deres spid­se claps og med smer­ten­de trom­me­hin­der – de spil­ler enormt højt live. Om end NOSIA(Bemærk ana­gram­met – ven­der man nav­net 180 gra­der sta­ver det VISION) ikke er at fin­de på hyg­ge-spil­le­li­ster­ne, så er de ét af de acts, der pro­du­ce­rer musik for at frem­fø­re den live.

De spil­ler med kæm­pe blin­ken­de masker á la DEADMAU5.

Tag på Apol­lo inden Mode­rat, om ikke andet så bare for oplevelsen.

 

MODERAT — 00.30 — Orange

MODERAT har spil­let Roskil­de et par gan­ge før. Trio­en fra Ber­lin er en sam­men­sæt­ning af tech­no-legen­der­ne Mode­selek­tor og den sfæ­ri­ske poet Sas­cha Ring kendt fra sit sol­opro­jekt Appa­rat. Det er svært at beskri­ve Mode­rats musik. Men blan­der man melan­kol­ske, elek­tro­ni­ske trom­mer og bas, bry­der det ned, frem og til­ba­ge, samp­ler sig selv og til­sæt­ter én af ver­dens smuk­ke­ste stem­mer får du Mode­rat. Det er på én gang utro­lig fest­ligt og tungt, og på en gang så melan­kolsk, ynde­fuldt og melodisk.

Det er alt­så en unik kom­bi­na­tion, som Mode­rat har køren­de. Både de to, spøj­se pro­du­ce­re — Ger­not Bron­sert og Seba­sti­an Szary og Sas­cha Ring har hver især deres fan­ta­sti­ske bag­ka­ta­log, men har siden foku­se­ret mere og mere på Mode­rat. Suc­ces­sen har været enorm, siden de i 2009 udkom med deres før­ste album. Fire år efter udgav de opføl­ge­ren, II  og kom sid­ste år med end­nu en pla­de med det oplag­te navn III. Om end deres album­tit­ler er let­te at for­ud­se, så er musik­ken alt andet end det.

De har en unik flair for ori­gi­nal percus­sion, en ene­stå­en­de evne til at få hvert et lydspor til at stå knivskar­pt og en guds­benå­det vokal i Sas­cha Ring. Musik­ken er akkom­pag­ne­ret af smuk­ke gra­fi­ske illu­stra­tio­ner fra den tyske kunst­ner, Pfad­fin­de­rei. Hele deres live-setup er noget af det flot­te­ste, jeg har set. De har en utro­lig dyna­mik live, og for­mår at sno sig ind og ud af deres bag­ka­ta­log, så det ikke bare bli­ver en stop and play kon­cert. Det er umu­ligt at se deres musik­vi­deo­er uden at få kuldegysninger.Der er så højt til lof­tet, det er stor­la­dent og uimod­ståe­ligt. Mode­rat er ikke kun for dig, som elsker elek­tro­nisk musik. Det er for dig, der elsker musik.

Jeg tror, at kon­cer­ten lør­dag nat på Oran­ge bli­ver én af årets bed­ste. Der­for, så må du for alt i ver­den ikke gå hjem inden.

Related Posts with Thumbnails

Tags:

Leave a Reply

Follow Me!

Follow Me! Follow Me! Follow Me! Follow Me!