Musik Mig Blidt

Becky Jones er bed­re kendt for sin for­san­ger-rol­le i Gro­ove Arma­da og i elek­tro­ban­det The RBG’s, men under nav­net Saint Saviour udgav hun den 3. novem­ber et bemær­kel­ses­vær­dig smukt album med tit­len In The Seams, der af uransa­ge­li­ge årsa­ger er ble­vet for­holds­vis for­bi­gå­et her­hjem­me i for­hold til den omta­le hun ellers har fået internationalt.

Det er Becky Jones’ mest per­son­li­ge album til dato og tager udgangs­punkt i egne følel­ser og oplevelser.

“This album is all about me, my memo­ri­es and my child­hood” siger Jones. “It’s real­ly hone­st and for that rea­son I wan­ted the songs to just be allowed to be natu­ral. I didn’t want to tri­vi­a­lize that honesty”.

Den­ne ærlig­hed og oprig­tig­hed skin­ner igen­nem på album­mets 12 san­ge, der kan beskri­ves som poe­ti­ske sin­ger-songwri­ter per­ler med under­to­ner af folk. Becky Jones’ stem­me er lys, klar og luf­tig og meget beha­ge­lig at lyt­te til, og arran­ge­men­ter­ne er ideri­ge, trods det fak­tum at lyd­bil­le­det ofte kun rum­mer et eller to instru­men­ter af gan­gen med kla­ve­ret, aku­stisk gui­tar eller stry­ge­re som pri­mæ­re vir­ke­mid­ler. Til tider kan man høre inspira­tio­ner fra kunst­ne­re som Vash­ti Buny­an eller Anne Brig­gs, men sam­ti­dig er san­ge­ne også omgi­vet af en nor­disk lyd.

In The Seams er et ofte røren­de, hjer­tekæ­ren­de album og har den der sær­li­ge tids­lø­se kva­li­tet, som ikke kan fakes.