Musik Mig Blidt

Spi­ne of Man er et nyt band på den køben­havn­ske sce­ne. Og så dog, for vi har egent­lig at gøre med en reinkar­na­tion af ban­det Le Clé. Hvor Le Clé var lidt af et par­ty­band med ener­gi­ske, ube­kym­re­de uptem­po san­ge i kyd­se­fel­tet mel­lem pop, rock og disco er Spi­ne Of Man en væsent­ligt ander­le­des efter­tænk­som og alvor­lig størrelse.

Spi­ne Of Man har et klart pro­jekt med deres musik — nem­lig at under­sø­ge det eksi­sten­ti­el­le tom­rum, som den moder­ne mand fin­der sig selv i og for­sva­re man­dens ret til at græ­de og være sår­ba­re og skrø­be­li­ge. I sel­ve nav­net “Spi­ne of Man” har ban­det ind­lej­ret et bud­skab om, at man­dens rygrad, i mod­sæt­ning til hvad nuti­dens domi­ne­ren­de man­de­bil­le­de dik­te­rer, net­op kon­sti­tu­e­res af hans evne til at være til ste­de i sine følel­ser og vise dem frem. Spi­ne of Man for­sø­ger i den for­stand at gøre op med myten om, at mænd der viser følel­ser ikke har nogen rygrad.

Som ban­det udta­ler i deres pressemeddelelse:

“Dan­ske mænd går sta­dig rundt og hol­der deres fru­stra­tio­ner og følel­ser inde bag sko­v­mands­skæg og skar­pe side-cuts. De må ikke vise svag­heds­tegn. Det har de aldrig måt­te. De skal frem­stå stær­ke og ful­de af kon­trol. Men Spi­ne of Man synes det er på tide at få udryd­det den­ne illu­sion. Mænd har ondt, mænd græ­der, mænd lig­ger i foster­stil­ling på bade­væ­rel­set efter kvin­den i deres liv smæk­ker døren bag dem. Mænd lider kort sagt, og hvor­for må de ikke vise det?”

Ind­til vide­re har ban­det to san­ge ude, der cirk­ler om livets svæ­re følel­ser. Hvor ban­dets efter­tænk­som­me før­ste sing­le Ceme­te­ry udtryk­ker følel­sen af tom­hed efter et brud samt kær­lig­he­dens menings­løs­hed, er Sad Story mere upbe­at og opti­mi­stisk i tonen i kraft af især gui­ta­ren, men tek­stu­ni­ver­set kred­ser dog sta­digt om noget så tungt som livets forgængelighed.

Lydæ­ste­tisk er Spi­ne of Man inspi­re­ret af bl.a. Fle­etwood Mac og Bru­ce Springs­te­en. Smer­ten og den blø­de­n­de maskuli­ni­tet for­nem­mes kon­stant i den liden­de voka­le leve­ring. Det fun­ge­rer godt på dis­se to san­ge, men jeg er dog lidt bekym­ret for, om det kan bli­ve for patos­fyldt på et helt album. På den anden side er jeg ikke bekym­ret for ban­dets evne til at ska­be gode melo­di­er! Det bli­ver spæn­den­de at føl­ge Spi­ne Of Man fremover!

Spi­ne of Man — Cemetery

Spi­ne of Man — Sad Story

Spi­ne of Man | Facebook