Emika
Nu var bastungt musik lige begyndt at kede mig og blive en tand forudsigeligt. Men så kommer Emika med sit selvbetitlede album ud af det blå og tager røven på mig!
Emika er mørk basmusik, der er svært at sætte i bås. Det trækker både på dubstep fra Bristol og London, Berliner techno og en smule R&B. Bassen er dyb og går lige i mellemgulvet. Emikas vokal er blid, mystisk, hviskende og sexet med vekslende karakter.
Emika komponerer sexet musik på en femme fatale-agtig måde. Perfekt til førfest opvarmning med rødvin eller en lækker drink. Af en eller anden grund passer øl ikke ind i billedet her. Og dog — måske når man kommer hjem og sætter Emika på til en morgenbajer efter en våd bytur. Eller vil starte en efterfest op, men foretrækker noget mere tilbagelænet coolness fremfor en alt for overstyret lalleglad happy go lucky vibe.
Her er et par eksempler på hendes unikke lyd:
Musikvideoen til det ligeså svedige nummer Professional Loving:
Her er et 25 minutter langt album mix, der burde overbevise dig:
Og så faldt jeg i min research også lige over denne nærmest uhyggelige perle, som er et slags cover, eller i følge Emika selv et svar-track til Can’t Sleep af Kryptic Minds.
Emika | Homepage
Emika | Homepage
Emika | Soundcloud
Emika | Spotify
Emika | iTunes
Tags: bass, dark, Dubstep, Emika, goth, Kryptic Minds, mysterious, sub, techno
Follow Me!