Musik Mig Blidt

Den New Orle­ans-base­re­de indie-rock­/pop duo Gene­ra­tio­nals låner ele­men­ter både fra 50’erne, 60’erne, 790’erne og 80’erne og kry­drer det med elek­tro­ni­ske ele­men­ter fra nuti­den. Siden jeg hør­te det­te skøn­ne, ven­li­ge num­mer i 2011, har jeg fulgt duoen:

Ted Joy­ner og Grant Wid­mer har været ven­ner siden high school, og siden 2008 har de skre­vet og spil­let sam­men som Gene­ra­tio­nals. Deres nye album Alix er deres fjer­de fuld­læng­de. Den­ne gang har de alli­e­ret sig med The Shins med­lem Richard Swift som pro­du­cer (har tid­li­ge­re pro­du­ce­ret The Shins, Ten­nis, Foxy­gen), og det har resul­te­ret i en dej­lig foku­se­ret og har­monisk lyd­sig­na­tur, hvor der er skru­et ned for lo-fi æste­tik­ken og rock­ten­den­ser­ne sam­men­lig­net med tidligere.

Alix rum­mer opti­mi­stisk og char­me­ren­de pop fuld af iøre­fal­den­de melo­di­er, nasa­le voka­ler, smuk­ke fal­set­to­er, upbe­at trom­mer og mild mærkelighed.

Nog­le gan­ge bli­ver det nær­mest dansa­belt som på Rea­ding Signs og Heart In Two, der låner kraf­tig fra synt­hpop og disco fra 80’erne. Med lidt god vil­je kan man fak­tisk dan­se til alle num­re­ne, selv­om det måske så mest er egnet til sidst på nat­ten, hvor folk er ful­de og kær­li­ge og lidt slø­ve og dan­ser med halvfjol­le­de sali­ge smil på læber­ne til de til­ba­ge­læ­ne­de, men alli­ge­vel erner­gi­hol­di­ge toner.

Lyt engang til sing­len Gold Sil­ver Dia­mond her­un­der, som jeg også inklu­de­re­de på Guld­korn juli 2014-kom­pi­la­tio­nen, og hvis du kan lide dét så giv hele album­met et spin eller 10 via enten Bandcamp, Spo­ti­fy eller WiMP læn­ge­re nede! Favo­rit­num­me­ret er nok skæ­ring num­mer 7 — Welco­me to The Fire.