Musik Mig Blidt

Til­ba­ge i april var jeg helt oppe at rin­ge over Nan­na Schan­nongs før­ste singleud­spil Eve­ryt­hing Seems Nicer in the Dark, og nu er EP’en med den opti­mi­sti­ske lan­ge titel The day we told our­sel­ves: Eve­ryt­hing is going to be alright! ende­lig lan­det. EP’en er ind­spil­let i Aar­hus Lydstu­die sam­men med Kenn Hede­gaard Eskild­sen (Dad Rocks!, Lyd­mor, The Bro­ken Beats) og udgi­ves på hen­des eget pla­de­sel­skab Tip­sy Teen Records. Johan Kru­se fra MMB-ynd­lings­ban­det Nav­ne­løs har end­vi­de­re hjul­pet til med tilblivelsen.

Hel­dig­vis lever den til ful­de op til mine høje forventninger!

Det er en meget modig debut synes jeg, hvor man tyde­ligt for­nem­mer, hvor­dan Nan­na tål­mo­digt har givet san­ge­ne tid til udvik­le sig i den ret­ning og i det tem­po, som de har kræ­vet for at nå deres “natur­li­ge form” og fun­ge­re på egne præ­mis­ser. Et godt eksem­pel her­på er før­ste num­mer We woke Up, som i de før­ste par minut­ter byg­ges op af støj­fla­der og en sta­dig mere insi­ste­ren­de trom­me, inden num­me­ret begyn­der at fin­de sin melo­di med hjælp fra gui­ta­rak­kor­der for ende­lig halvvejs at intro­du­ce­re Nan­nas vokal.

Her er ingen hast­værk, men det bety­der ikke, at man keder sig. Det bety­der blot, at san­ge­ne gene­relt byg­ges lang­somt men sik­kert op i spæn­det mel­lem et stil­le søgen­de og mere bom­ba­stisk, stø­jen­de og mål­ret­tet udtryk. San­ge­ne sni­ger sig lang­somt ind under huden på én, gli­der umær­ke­ligt over i hin­an­den og giver en hel­heds­op­le­vel­se som er svær lige sådan umid­del­bart at ryste af sig.

Med­vir­ken­de til den­ne effekt, er nok også det fak­tum at EP’en er ind­spil­let live.

”Vi var eni­ge om, at det hele skul­le ind­spil­les live, der var lige­som mere på spil, hvis vi gjor­de det på den måde. Pla­den er også ble­vet mere lar­mende, end vi først hav­de plan­lagt, men man­ge af tin­gene er duk­ket op løben­de og vi er nået frem til en meget intu­i­tiv og sam­men­hæn­gende lyd. Vi vil­le ger­ne frem­pro­vo­kere de små fejl og detal­jer der opstår, når man kaster sig selv ud på dybt vand – de små ting som også gør musik­ken leven­de”, for­tæl­ler Nan­na om processen.

Foto: Ale­xan­der Bak Sag­mo & Made­le­i­ne Bak Sagmo

EP’en afspej­ler iføl­ge Nan­na den kon­stan­te søgen efter mening i en ver­den, der lang­somt gli­der fra hin­an­den og musik­ken er inspi­re­ret af ele­men­ter fra både post-rock­en, indie rock og mini­ma­li­stisk pop­mu­sik. Og Nan­na for­tæl­ler, at bl.a. musi­ke­ren Jack Whi­te har haft stor ind­fly­del­se på lyden. ”Jeg kan godt lide tan­ken om, at soli­sten er lige så meget en del af ban­det, som resten og at det ikke altid er voka­len der skal være i fokus”

Nan­na Schan­nong har fun­det frem til et udtryk, der på mig vir­ker intimt og per­son­lig. Det gæl­der hen­des lyd såvel som hen­des tek­ster. Den sta­digt frag­men­te­re­de ver­den hun ople­ver, mate­ri­a­li­se­rer sig i tema­kon­tra­ster­ne håb og fortviv­lel­se samt frem­med­gø­rel­se og sam­hø­rig­hed. Som i f.eks. Litt­le War­ri­o­rs, hvor hun synger:

Eller i We Woke UP:

Nan­na Schan­nongs vokal er ikke deci­de­ret stor, men den rum­mer en kom­bi­na­tion af sød­me, skrø­be­lig­hed og omsorgs­fuld­hed, der rører noget dybt i mig. Jeg føler mig taget næn­somt i hån­den rundt i hen­des ver­den, som om hun vil vise mig noget, der for hen­de er vær­di­fuldt og ved­kom­men­de. Og net­op der­for bli­ver det også ved­kom­men­de for mig som lytter.

Oplev Nan­na Schan­nong live føl­gen­de ste­der i efteråret:

11/9: Dome Of Visions release(Aar) m. Navneløs
14//9: Lyd­ha­ven Festi­val, Aarhus
17/9: Driv­hu­set, Skive
20/9: KB18, KBH

Nan­na Schan­nong | Homepage
Nan­na Schan­nong | Facebook
Nan­na Schan­nong | Soundcloud
Nan­na Schan­nong | Bandcamp