Musik Mig Blidt

Gæste­ind­læg: Sti­nus Kirkeskov

Dan­marks musik­vækst­lag strut­ter for tiden af kre­a­ti­vi­tet og vil­lig­hed til at udfor­dre og eks­pe­ri­men­te­re med lyde. For nyligt blev der på den­ne blog skre­vet om fan­ta­sti­ske Luft­ka­stel, der blan­der for­li­ste drøm­me og des­pe­ra­tio­nens eska­pis­me med sjæle­li­ge gui­ta­rer og en sinds­op­ri­ven­de vokal. Nu er der så et nyt navn i stal­den i en i for­vej­en impo­ne­ren­de talent­mas­se. X Factor “go home” får man unæg­te­lig lyst til at sige. Det­te er hvert fald bed­re end samt­li­ge vin­de­re af før­nævn­te talents­how, og end­nu et bevis på at stjer­neskud fra him­len rent fak­tisk kan lan­de på jor­den. Nav­net er para­doksalt nok Nav­ne­løs, og de byder lyt­te­ren inden­for til dansk­spro­get poesi, sto­re instru­men­tale orke­stre­rin­ger, melo­disk støj og en naiv ner­ve­fuld vokal.

Ban­det er på intet min­dre end syv med­lem­mer, og de er spredt godt og grun­digt over det dan­ske atlas. Ker­nen i grup­pen er Lin Rosen­beck (vokal) og Johan Kru­se (sangskri­ver, gui­ta­rist) og de udgav i sep­tem­ber 2012 deres selv­be­tit­le­de debut ep. En ep der fik man­ge roser med på vej­en af en sam­let kri­ti­ker­mas­se. Som man­ge medi­er skri­ver om dem, er sam­men­lig­nin­gen med Under Byen næsten uund­gå­e­lig på grund af den klas­si­ske instru­men­te­ring, de stor­lad­ne toner, avant­gar­de orke­stre­rin­ger, og så syn­ger Under Byen jo også på modersmålet.

Men jeg vil nu fast­hol­de, at det er to vidt­for­skel­li­ge bands, og det høres især på de nai­ve tek­ster om kær­lig­hed, sor­ger og glæ­der. Det ses dog også på grup­pens gen­nem­snit­li­ge alder der kun er omkring 19 år, og taget det i betragt­ning er det en moden og modig lyd, Nav­ne­løs bry­der ud med. Jeg er hvert fald solgt til stang­la­krids over musi­ker­ne som dan­ner det­te fæno­me­na­le nye dan­ske band. Sjæl­dent har noget lydt så eks­pe­ri­men­te­ren­de og smukt i en køn blan­ding af rock­et uro og fol­ket stil­le stunder.

Lyt eksem­pel­vis på deres bandcamp pro­fil til den både ømme og stø­jen­de Solsik­ker, eller den blæ­se­in­stru­ment star­ten­de og cel­lo akkom­pag­ne­re­de Før det bli­ver blåt, der leder tan­ker­ne hen mod Chi­mes And Bells, eller et helt tred­je bud kun­ne være den kla­ver­bår­ne sva­nesang Gen­nem gråt glas og dug, hvor Lin’s vokal fuld­stæn­dig stjæ­ler ens opmærk­som­hed med dens skrø­be­li­ge klang.

Hør hele den hel­støb­te EP herunder:

Her er der også noget visu­elt til dem, der bare ikke kan ven­te med at se dem live, hvor de for­re­sten er at fin­de på lan­de­vej­en den kom­men­de tid. En af kon­cer­ter­ne bli­ver holdt på Ide­al Bar ved Vega den 2. marts, og en opfor­dring skal der helt klart lyde her­fra til at læg­ge vej­en for­bi den dag for at ople­ve det­te unik­ke og unge orke­ster, hvis frem­tid er ual­min­de­lig lys.

I februar/marts kan du i øvrigt fan­ge Nav­ne­løs på føl­gen­de dato­er rundt om i landet:

7. febru­ar: Walt­hers, Skanderborg

8. febru­ar: Kaf­fe & kær­lig­hed, Hjørring

16. febru­ar: Radar, Århus

28. febru­ar: Atlas, Århus

2. marts: Ide­al Bar, København

Nav­ne­løs | Bandcamp

Nav­ne­løs | Facebook

Nav­ne­løs | Spotify